Forsvarer klagede over dommers ros til politividner: Det var helt upassende

Ros til politividner i stor hashsag efterlader tvivl om dommerens upartiskhed, siger advokat Peter Secher.

Forsvarsadvokat Peter Secher kalder det upassende, at en dommer har rost to politiagenters vidneforklaring i en stor hashsag og bedt en anklager gå videre med rosen, inden der var faldet dom i sagen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det er på sin plads, at en landsretsdommer får kritik for at have rost politividner i danmarkshistoriens største hashsag.

Sådan lyder reaktionen fra forsvarsadvokat Peter Secher, som i foråret sidste år klagede over dommerens opførsel.

Først i går afgjorde Den Særlige Klageret, at dommeren havde handlet upassende.

- Det er helt på sin plads, at klageretten udtaler sin misbilligelse i anledning af hans adfærd, siger Peter Secher.

Det er en mail sendt fra en anklager i et stort sagskompleks om hashsalg i Pusher Street på Christiania, kaldet Nordlys, som får klageretten til at udtale kritik af dommeren.

Mailen er sendt fra anklageren i en af hash-retssagerne, som kørte i landsretten i foråret 2016, til to centrale politiagenter, som havde vidnet i sagen.

Her skriver anklageren blandt andet:

- Retsformanden, landsdommer (navn slettet, red.), bad mig specifikt om at overbringe en hilsen til jer begge - for en fremragende indsats - og ja det er direkte citat. Han var meget imponeret over jer og syntes, I var imponerende dygtige til at svare på alle de mange spørgsmål.

Klageretten har udtalt misbilligelse

Da forsvarsadvokat Peter Secher fik nys om mailen i maj 2017, klagede han over dommeren.

- Jeg synes, det var helt upassende, at retsformanden på den måde roste de vidner, som skulle være med til at lægge løkken om halsen på min klient, inden der bliver afsagt dom i sagen, siger Peter Secher i dag.

- Jeg indgiver klagen, fordi jeg tror, at de fleste forsvarere i det sagskompleks har siddet tilbage med en ret mærkelig fornemmelse af politiagenternes dygtighed til at besvare spørgsmål, tilføjer han.

Samme undren har flere andre forsvarere i sagskomplekset givet udtryk for i DR-dokumentaren "De Perfekte Vidner".

Nordlys-sagen

I 2014 gennemfører politiet den største aktion mod salg af hash i Pusher Street. Den bliver kaldt Nordlys-sagen.

Sagen bliver delt op i syv retssager, da den skal køre i byretten fra efteråret 2014, fordi der er over 80 tiltalte.

Da dommene falder i byretten, bliver 83 personer dømt lange fængselsstraffe.

Under retssagerne vidner flere politiagenter, der har arbejdet undercover på Christiania, hvor de har købt hash og filmet det.

Mange af de dømte anker sagen til landsretten.

Da den sidste sag kører i landsretten i efteråret 2016, kommer det frem, at anklageren har haft kontakt til politiagenterne, inden og mens de har vidnet i retten.

Anklageren bliver taget af sagen, som sættes på pause.

Statsadvokaten beder samtidig Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforske sagen.

Nu er to anklagere sigtet i Nordlys-sagen og udløbersager derfra.

Inden for få uger afgøres det, om de skal tiltales for stillingsmisbrug, pligtforsømmelse og forsøg på at få politiagenterne til at vidne falsk i retten.

Peter Sechers klient endte med at blive idømt tre år og seks måneders fængsel i landsretten.

I dommen fra i går udtaler den Den Særlige Klageret kritik:

- Klageretten finder det utilbørligt, at landsdommer (navn slettet, red.) forud for domsafsigelsen i en straffesag over for sagens anklager har rost to politividners dygtighed til at besvare spørgsmål og givet anklageren tilladelse til at videre bringe rosen til vidnerne. Klageretten udtaler i den anledning sin misbilligelse.

Dommeren tager kritikken til efterretning, oplyser han til DR Nyheder, men ønsker ikke kommentere yderligere.

Til klageretten har dommeren tidligere forklaret, at han havde samtalen med anklageren, efter at dommen var skrevet - også selvom den ikke var afsagt. Samtidig har dommeren oplyst, at han også kunne have fremsat kommentarerne om politiagenternes vidneudsagn åbent i retten.

Forsvarer: Efterlader tvivl om dommerens sympati

Forsvarsadvokat Peter Secher mener, at det kan skade tilliden til domstolene, når det viser sig, at en dommer roser politividner, inden en dom er afsagt.

- Hvis nogen skal have tillid til domstolene i det her land, skal man have det ud fra en forestilling om, at de ikke tager parti i en sag. At de er objektive. Det synes jeg, at sådan en adfærd efterlader tvivl om, siger han.

En dommer skal forholde sig neutralt til sagens beviser og vurdere, hvad dommeren finder troværdigt og utroværdigt.

- At tage stilling til, om vidnerne klarer en afhøring godt og rose dem, efterlader tvivl om, hvor hans sympati ligger, siger Peter Secher.

- Det er i hvert fald svært for min klient og mig at forestille os, at det er foregået fuldstændigt upartisk, når han på den måde roser vidnerne for deres evne til at svare på spørgsmål, tilføjer han.

God grund til at genoptage sagerne

Kritikken af landsretsdommeren giver igen anledning til at overveje, om alle hashretssagerne bør gå om, lyder det fra forsvarsadvokaten.

- Der er ting, der ikke er foregået efter bogen - hverken på politisiden eller på dommersiden. Jeg synes, at det er egnet til at rejse tvivl om dommerens upartiskhed, og hvis der også er grund til at rejse tvivl om politiagenternes upartiskhed, så er der god grund til at genoptage sagerne, så de kan få en ordentlig behandling, siger Peter Secher.

Samme krav har flere andre forsvarere i sagen fremsat efter DR-dokumentaren "De Perfekte Vidner".

En af dem er forsvarer Hugo Steinmetz, som har repræsenteret en anden dømt i sagskomplekset.

Dokumentarudsendelsen afslører tæt og meget problematisk kontakt mellem især én anklager i hashsagerne og flere politiagenter, der har arbejdet undercover på Christiania.

Denne anklager er nu sigtet for forsøg på at få politiagenterne til at vidne falsk i retten, mens hun og en anden anklager også er sigtet for stillingsmisbrug.

Det har endnu ikke været muligt for DR at få en kommentar fra Den Særlige Klageret, som er den domstol, der blandt andet behandler klager over dommere. De seneste år har den modtaget mellem 80 og 90 klager over dommere hvert år, men kun udtrykt misbilligelse eller suspension i en til to sager om året.

Det har heller ikke været muligt for DR at få en kommentar fra Dommerforeningen.