"Efterlad intet til fjenden", hedder en video på Forsvarets hjemmeside. Her ser man, hvordan danske soldater i forsommeren bid for bid skilte militærbaserne i Kabul ad og sendte dem hjem.

Geværer blev pakket i kasser. Skærme og tastaturer svøbt i bobleplast. Usb-sticks klippet over, og telefoner slået i stykker af sikkerhedshensyn.

- I de tilfælde, hvor materiel vurderedes at kunne have en værdi i hænderne på en modstander, er materiellet blevet destrueret, oplyser Forsvarskommandoen, der understreger, at man tog "brugbart" materiel med hjem.

Intet blev - tilsyneladende - efterladt til Taliban.

Hvad videoen ikke viser er, at 27 kraftigt pansrede militærkøretøjer blev på jorden i Afghanistan, efter den sidste danske soldat steg på flyet hjem.

Det viser dokumenter fra Forsvarskommandoen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Køretøjer som Danmark leasede af USA i 2014 og som siden da sørgede for mobilitet, beskyttelse og kampkraft i den danske mission i de følgende knap syv år.

De leasede køretøjer blev returneret i Kabul, 10 uger før Taliban indtog byen og den vestlige koalition begyndte en hektisk evakuering.

De op til 18 tons tunge og skudsikre køretøjer kan nu, vurderer eksperter, give Taliban en militær fordel i Afghanistans interne magtkampe.

Udviklet til oprørsbekæmpelse

Køretøjerne af typen 'MRAP' er særligt udviklede til oprørsbekæmpelse i byer, herunder at modstå miner, vejsidebomber samt bagholdsangreb.

MRAP står for Mine Resistant Ambush Protected.

Ifølge USA Today koster en enkelt MRAP mellem 3-6 millioner kroner. Den tidligere danske vognpark udgør derfor en samlet værdi på 80-160 millioner kroner for alle 27 køretøjer.

De skudsikre mandskabsvogne har et beskyttet, drejeligt tårn på taget, hvor der kan monteres et maskingevær.

- Når vi kører rundt i dem hernede, så føler vi os rimelig godt sikrede. Det er sgu nogle biler, der kan tåle nogle tæsk, siger en soldat i en video fra 2016, der ligger på Forsvarets facebookside.

I dag kan Forsvaret ikke oplyse, om de pansrede køretøjer siden er faldet i Talibans hænder.

Ifølge to forsvarseksperter er det sandsynligt, at de tidligere danske køretøjer nu indgår i Talibans arsenal.

- Jeg tvivler på, at de nåede at blive fragtet ud. USA har haft nok at gøre med at få kostbare våbensystemer og andet sensitivt materiel ud af landet, inden det var for sent, siger Hans Peter Michaelsen, tidligere officer og nu selvstændig forsvarsanalytiker.

- Jeg kan næppe forestille mig, at 27 pansrede køretøjer var det første på amerikanernes liste over materiel, der skulle flyttes ud, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

Taliban-parader med erobrede MRAP's

De pansrede køretøjer blev indtil slutningen af maj måned i år brugt af den danske eskorte- og udrykningsstyrke. Styrken var med kort varsel klar til at rykke ud og tage kampen op mod eksempelvis Taliban, hvis Nato-styrker i Kabul kom under angreb.

Nu kan det være Taliban, der bruger køretøjerne. Efter den sidste amerikanske soldat forlod Afghanistan, har Taliban vist erobret krigsmateriel frem i flere sejrsparader.

Optagelser herfra viser blandt andet MRAP-køretøjer af samme type som Danmark leasede. Nu iklædt Taliban-bevægelsens flag og med triumferende krigere på taget.

- Det er klart, at vi i fremtidige træningsmissioner nu skal overveje, hvor dygtige vi skal gøre deres soldater, og hvor meget grej vi skal give dem eller efterlade. Fordi det risikerer at falde i de forkerte hænder, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han peger på, at Danmark formentlig har overholdt sin aftale til punkt og prikke. Det er derfor et amerikansk ansvar, hvis Taliban har erobret køretøjerne.

- De kan gøre en forskel i en lokal konflikt på landjorden i Afghanistan. Men de udgør ikke en trussel mod hverken USA, Nato eller Europa for den sags skyld, siger Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen er enig.

- De kan bruge dem til at bringe krigere frem gennem et område med beskydning og vejsidebomber.

Ekspert: Tegner et mønster

De leasede og efterladte panserkøretøjer er dog med til at tegne et mønster af, at Danmark overlader ansvaret for "betændte ting" til andre nationer, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Vi så det i Irak, hvor man opfandt en finte, så Danmark ikke hang på ansvaret, hvis der skete noget med pågrebne fanger.

- Det samme gælder tolke, hvor det var briterne, der hyrede dem og i sidste ende havde ansvaret, selvom tolkene havde arbejdet for danske styrker. Det er en metode der gør, at vi som lille nation kan bidrage til operationerne, siger han.

I dette tilfælde var det en helt rigtig beslutning at lease køretøjer, da danske soldater i 2014 havde brug for ekstra beskyttelse, forklarer han.

- Uden den aftale, havde der næppe været en mission. Så var vi aldrig kommet afsted og kunne ikke støtte vores allierede, for det havde været alt for dyrt for Forsvaret selv at indkøbe de køretøjer, der skulle til, siger Peter Viggo Jakobsen.

USA: Vogne er stadig i Afghanistan

Danmark har ikke længere et juridisk ansvar for de pansrede køretøjer. Selv ikke hvis de bliver brugt i en eventuel afghansk borgerkrig - eller til at knække en folkelig opstand mod Taliban.

Det vurderer en ekspert i krigens love fra Forsvarsakademiet.

- Havde det været materiel, som kunne anvendes til krigsforbrydelser eller andre overtrædelser af folkeretten, så havde det været en anden sag. Men det er blot et køretøj, der er hårdt pansret, siger militærforsker Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Amerikansk forsvar har tidligere oplyst, at det lykkedes at uskadeliggøre 70 MRAP-køretøjer, inden den sidste soldat forlod Kabul.

DR Nyheder har spurgt den amerikanske centralkommando, om Taliban i dag har erobret de MRAP-køretøjer, som Danmark leasede.

- Amerikansk militærudstyr og køretøjer blev enten demilitariseret (Våben fjernet, red.), uskadeliggjort eller overdraget til de afghanske sikkerhedsstyrker, oplyser major John Rigsbee i et skriftligt svar.