Forsvaret mangler ansatte: Venstre vil gøre værnepligten længere og ligestillet

Der er lige nu 600 ledige stillinger i Hæren, og det danske forsvar oplevede i fjor rekordstort frafald i medarbejdere.

Der skal flere værnepligtige til i fremtiden, mener Venstre. (Foto: Sofie Mathiassen © Berlingske / Sofie Mathiassen)

Det danske forsvar mangler ansatte.

I 2021 forlod 916 konstabler og 125 officerer Forsvaret, skriver Berlingske på baggrund af tal fra Forsvarets personalestyrelse.

Lige nu har Hæren 600 ledige stillinger, fortæller forbundsformand i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) Tom Block, og det bekymrer ham.

- Vi har cirka 600 ledige stillinger, og det, synes vi, er et stort problem. Vi kan også se det i forhold til, når vi får de her ekstra belastninger med rigtig mange udsendelser, så er det noget, der kommer til at gøre rigtig ondt på os.

- Det bekymrer mig rigtig meget. Især hvis vi skal udsende folk i det format, vi gør nu, så trækker det store veksler på det eksisterende personel, og det er en opgave, vi skal have løst og meget gerne hurtigt, siger Tom Block.

Flere missioner vil kræve fravalg af andre

Med onsdagens ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold er døren blevet åbnet for, at det danske forsvar kan deltage i endnu flere missioner.

Det bekymrer som sådan ikke Tom Block, at Forsvaret nu også potentielt kan blive udsendt på EU-missioner, hvis bare EU-missionerne ikke kommer oveni de eksisterende missioner.

- Det er kun, hvis de tror, vi skal ud på en masse ekstra missioner nu. For det er vi ikke gearet til. Vi er allerede presset nu af de missioner, vi har, netop fordi vi har ledige stillinger, og vi har fastholdelsesudfordringer.

- Inden man begynder at tænke på flere missioner, så skal man i hvert fald have strukturen på plads, og det kræver flere professionelle soldater, siger Tom Block.

Som det ser ud nu, vil deltagelse i en EU-mission formentlig kræve, at man valgte noget andet fra, eksempelvis FN- eller Nato-missioner, vurderer Tom Block.

- Min vurdering er, at vi ikke kan tage flere missioner, som det er nu. Vi er rigeligt presset med de 1000 mand, vi har sendt over til Baltikum, siger Tom Block.

Det samme mener Jesper Korsgaard Hansen, der er formand i Forsvarets største fagforbund, Centralforeningen for Stampersonel (CS).

- Man kan jo altid strække strukturen til det, men så stresser man og gør det endnu værre. Så jeg vil anbefale, at hvis man pålægger Forsvaret flere opgaver, at der så også er nogen, man skærer væk, således at man giver de ansatte i forsvaret rum og plads til, at det også kan lade sig gøre, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Danmark har omkring 1000 soldater udsendt til Baltikum. Her er det en gruppe på vej til Letland i marts i år. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

Venstre: Skaf flere ansatte gennem værnepligten

En løsning på Forsvarets personelmangel kunne være at justere værnepligten, mener Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Både så værnepligten bliver længere, men også ligestillet mellem kønnene. Som det er nu, har mænd værnepligt, mens kvinder har værneret. I praksis betyder det, at mænd bliver indkaldt til Forsvarets dag, tidligere kendt som session, mens kvinder er inviteret.

I et interview med Politiken lufter Venstre-formanden ideen om et opgør med den manglende ligestilling i værnepligten.

- Det handler om at få skruet op for både antallet, men også for længden på værnepligten, så vi uddanner soldater, der kan noget mere, når de bliver hjemsendt.

- Hvis vi skal fastholde mennesker i Forsvaret, så har de brug for at vide, hvad deres fremtid er. De har brug for at vide, at der er nogle perspektiver i at blive i Forsvaret og de har brug for at vide, at vi kommer til at skrue op, og hvordan vi gør det. Og det er blandt andet med flere værnepligtige, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det er et forslag, man er positivt stemt for i CS, fortæller formand Jesper Korsgaard Hansen.

- Vi synes, at det er en rigtig god ide. Det skal man sådan set bare se at komme i gang med. Det er inde på Christiansborg, at de har nøglen til det. Jeg hører det bredt derindefra, så vi går og spørger, hvorfor vi ikke bare kommer i gang.

- Vi skal også huske, at hvis man ændrer værnepligten, så vi får flere ind, så kræver det en struktur i Forsvaret, der kan understøtte det, siger han.

Ingen opgaver i Forsvaret, kvinder ikke kan varetage

Hos Kvinfo byder man debatten om en ligestilling af værnepligten velkommen. For der er ikke opgaver i Forsvaret, som kvinder ikke kan varetage, fastslår Henriette Laursen, direktør i Kvinfo.

- Man sender et meget vigtigt signal fra politisk side ved at ligestille pligten for kønnene. Derudover er det også et ønske fra de kvindelige soldater, at man kommer ind på lige vilkår. Det betyder noget i dagligdagen i Forsvaret, siger Henriette Laursen.

Værnepligtsrådet, der varetager de værnepligtiges interesser, er også positivt stemt for ligestilling i værnepligten. Det fortæller Frederikke Knudsen, der er rådsmedlem i Værnepligtsrådet.

- Det er ikke fordi, værnepligten skal tilpasses kvinder, den skal bare gøres lige så tilgængelig for kvinder som for mænd, siger hun.

Venstre vil blandt andet gå til de kommende forsvarsforligsforhandlinger med et ønske om at opjustere antallet af værnepligtige, fortæller formand Jakob Ellemann-Jensen. (Foto: Sofie Mathiassen © Berlingske / Sofie Mathiassen)

Hos HKKF's forbundsformand vil man dog gerne have fastslået, hvad målet med værnepligten skal være, inden man begynder at justere på den, fortæller Tom Block.

Han vil gerne have en undersøgelse og analyse af værnepligtens fremtidige mål, før der justeres på den. Han mener dog, at det "kunne være meget sundt" at justere værnepligten.

- Hvis vi uddanner værnepligtige til det forkerte eller nogle behov, vi reelt ikke har i hæren, så spilder vi nogle penge. Vi er også forpligtet til at bruge pengene bedst muligt. For mig handler det om, at vi kigger på værnepligten, så vi ved, hvad vi vil med dem, og hvad de skal, så vi får uddannet folk til det, de skal.

- For mig er det vigtigt, at vi uddanner dem hen mod et længerevarende forløb i Forsvaret, og det kræver altså, at nogle andre strukturer er på plads først, siger Tom Block.