Hvis der bliver krig, har Forsvaret ikke ammunition nok på lager til at kunne slå fra sig.

Der er slunkne lagerhylder, som forsvarsalliancen Nato før har kritiseret Danmark for. Nu fortæller forsvarschefen, at det er på høje tid at fylde forrådene op.

Derfor står krudt og kugler højt på den ønskeliste, der bliver sendt til politikerne forud for det næste forsvarsforlig.

- Ser man på kampkraften, så er vi ikke modstandsdygtige nok med det, vi har på lager, siger forsvarschef og general Flemming Lentfer.

- Derfor kommer vi til at pege rigtig tydeligt på, at hvis man vil investere mere i Forsvaret, så handler det meget om, at vi skal have ammunition nok til det grej, vi allerede har, inden vi køber noget nyt. Det gælder både skibe, kampfly, kanoner og det hele. Helt ned til håndvåben.

Kold luft mellem Nato og Rusland

Erkendelsen kommer på et ømfindtligt tidspunkt. Netop nu er luften iskold mellem Rusland og forsvarsalliancen Nato.

Massive militærstyrker langs grænsen til Ukraine har medført en frygt for, at Rusland planlægger en invasion af Ukraine, der har bejlet til et medlemskab af Nato.

Netop de små lagre af ammunition har siden 2014 været en dansk skavank, som situationen med Rusland nu gør endnu mere ubehagelig.

I 2014 tog den russiske hær pludselig kontrol med Krim-halvøen, der officielt var en del af Ukraine.

- Da skiftede logikken tilbage til noget, der minder om Den Kolde Krig. Fra det tidspunkt har det for Natos vedkommende handlet om at være på beredskab og klar til en militær konflikt, siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at Danmark i start-90'erne lige efter Den Kolde Krig rådede over større lagre af ammunition. Forråd, der i dag er sparet væk og endnu ikke genopfyldt.

- Dengang handlede det om at være klar til en stor, militær konfrontation. Den lagerstruktur har gentagne rationaliseringsbølger i Forsvaret skåret ned på gennem 1990’erne, 00’erne og 10’erne, siger Kristian Søby Kristensen.

Kritik af små, danske lagre

Resterne fra Den Kolde Krig blev blandt andet brugt i Afghanistan, forklarer Esben Salling Larsen, militæranalytiker fra Forsvarsakademiet.

Siden da har Forsvaret købt og bestilt ammunition hjem, i takt med at det skulle bruges.

En såkaldt 'just in time-strategi' som hos det lokale supermarked, der bestiller nyt toiletpapir hjem i takt med kundernes behov.

- Det har vist sin begrænsning nu, hvor man har brug for at have store styrker og store lagre og dermed en afskrækkende effekt i forhold til Rusland, siger Esben Salling Larsen.

- En stor styrke er ikke særlig afskrækkende, hvis man ikke har ammunition til at skyde med, konstaterer han.

To gange har Nato, der med jævne mellemrum bedømmer alliancemedlemmernes evne til at slå fra sig, givet Danmark dumpekarakter over den lille krudtbeholdning. I 2018 og senest i 2020.

- Kritikken går på, om vi selv har nok til egne styrker. Og om vi samlet set bærer vores del af ammunitionsbyrden i hele Nato, forklarer Esben Salling Larsen.

'Et minimum af ammunition'

I løbet af efteråret sidste år blev situationen med de begrænsede ammunitionslagre endnu mere kritisk.

Ganske uventet droppede Forsvarets faste leverandør - det spanske firma Expal - nemlig en syvårig rammeaftale med Danmark.

- Der var perioder, hvor der var et minimum af ammunition, siger oberstløjtnant Tom Elvius-Brisson fra Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI), der blandt andet er ansvarlig for forsyningen af småkalibret ammunition til Forsvaret.

Det er ammunition til alle militærets pistoler, geværer samt lette og tunge maskingeværer.

- Det betød, at Forsvarskommandoen skulle prioritere og vurdere, hvem der var vigtigst, og dermed hvem der skulle have lov at skyde som et led i den daglige drift og uddannelse, forklarer han.

Situationen betød, at Tom Elvius-Brissons afdeling i huj og hast måtte på jagt på verdensmarkedet - for at opkøbe det, de kunne skrabe sammen hist og her.

- Priserne var måske steget med 50-100 procent, fordi alle efterspørger ammunition. Leveringstiderne var også blevet længere, siger Tom Elvius-Brisson, der forklarer, at uden en forudgående aftale med et firma - en såkaldt rammeaftale - så ryger man bagerst i køen.

- Det var ikke et spørgsmål om, hvor meget, men hvad vi kunne købe. Og vi købte alt det, der var til rådighed på markedet, siger oberstløjtnanten.

De små projektilleverancer er nu begyndt at ankomme, så den daglige drift er igen mere normal, oplyser han.

Samtidig regner FMI med at have underskrevet en kontrakt med en ny, fast leverandør 'inden sommerferien'.

- Den nye aftale er væsentligt større end den gamle. Så vi har muligheden for at kunne skrue op, hvis det bliver besluttet, at vi skal til at opbygge større lagre, siger Tom Elvius-Bresson.