Forsvaret opgiver nyt it-system til knap en halv milliard

Storstilet projekt fra 1994 nåede aldrig at blive færdigt, før det nu er forældet.

Forsvaret har besluttet at opgive et fælles it-system, der skulle styre alle luftoperationer i forsvarsalliancen Nato. Det kuldsejlede system har alene i Danmark kostet alliancen og den danske statskasse knap en halv milliard kroner. (Foto: Forsvaret / Flyvevåbnet © Scanpix)

Forsvaret trækker stikket på et storstilet kommando- og kontrolsystem, der indtil videre har kostet mere end 476 millioner kroner alene i Danmark. Heraf har den danske statskasse betalt 97,4 millioner kroner, mens Natos fælleskasse har betalt resten.

Systemet blev sat i søen af forsvarsalliancen Nato i 1994, men efter en forsinkelse, der foreløbigt har varet fem år, har Forsvaret nu opgivet at vente på den luftmilitære software.

Det oplyser forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Folketingets Finansudvalg. Ifølge orienteringen er der flere tekniske udfordringer med systemet, der er 'grundlæggende forældet' og med en software-arkitektur, der er 'fejlbehæftet'.

Kommando- og kontrolsystemet ACCS (Air Command and Control System) skulle have afløst Natos kæde af luftvarslingsanlæg, der blev bygget i 1960'erne under den kolde krig.

Det fortæller militæranalytiker Hans Peter Michaelsen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

- Man har bygget bunkere og bygninger rundt omkring i Nato-landene, og den fysiske hardware er endda installeret. Men selve softwaren nåede aldrig at blive færdig, før tiden løb fra den, og systemet blev forældet, siger Hans Peter Michaelsen.

Missil-fabrikant står bag

Et fælles datterselskab af den franske våbenfabrikant Thales samt amerikanske Raytheon, der blandt andet producerer tomahawk-missiler, står bag udviklingen af systemet, der er et af forsvarsalliancens største fællesfinansierede projekter til dato.

Kommando- og kontrolsystemet var udset som et fælles styringsværktøj til alle former for luftoperationer i Nato, oplyser Forsvarsministeriet.

Siden 1998 har Folketinget bevilget 97,7 millioner kroner til projektet, der blandt andet er blevet brugt til at opføre nye bygninger, ombygge eksisterende bygninger samt indkøb af både software og hardware. Det oplyser forsvarsminister Trine Bramsen i et svar til forsvarsudvalget.

Samtidig har Nato postet mere end 378 millioner kroner i den danske del af projektet fra forsvarsalliancens fælles pengekasse. Her udgør Danmarks andel cirka 1,22 procent.

- Jeg vil afslutningsvis bemærke, at det samlede ressourceforbrug forbundet med ACCS, i min optik ikke står mål med resultatet efter projektets cirka 30 årige levetid, skriver Trine Bramsen.

Foto fra forsvarsminister Trine Bramsens (S) oversigt over omkostninger til ACCS i Danmark.

Ingen betydning for sikkerhed

Ifølge Forsvarsministeriet får det ikke nogen betydning for Danmarks sikkerhed, at man nu har opgivet det moderne kontrolsystem, fordi man i forvejen råder over et 'teknologisk tidssvarende' kommando- og kontrolsystem.

Militæranalytiker Hans Peter Michaelsen forklarer, at det nuværende system stammer fra 1960'erne, men i mellemtiden er blevet opdateret, så det både kan fungere sammen med flyvevåbnets nuværende F16-kampfly og afløseren F35.

- Oprindeligt lignede systemet kontrolcentret til Apollo-måneraketterne. Men siden da har man udskiftet indmaden med moderne computere, så man i dag kan opdatere systemet i takt med udviklingen på samme vis som moderne smartphones, siger Hans Peter Michaelsen.

- Det er fornuftigt, at Danmark ikke smider flere gode penge efter dårlige. Men det havde nok været meget bedre, hvis man i stedet for havde brugt pengene på opdatering af det gamle system, der løser opgaven ganske udmærket, konstaterer Hans Peter Michaelsen.

Selv om det nye system ikke bliver til noget herhjemme, vil Danmark fortsat deltage i ACCS-projektet i Nato-regi, hvor der er enighed om at arbejde videre på den forældede software indtil midten af næste år, oplyser Forsvarsministeriet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ThalesRaytheonSystems, der står bag den i Danmark skrottede software.