Forsvaret vil have flere grønlændere i uniform

Lokale afprøvninger har fået flere grønlændere til at tage en værnepligt.

Flere grønlændere skal trække i camouflagetøj med Dannebrog på ærmet.

Derfor er Forsvaret i disse dage på en hvervningsrundtur til fire byer i Grønland, hvor unge grønlandske kvinder og mænd, som er interesserede i at blive værnepligtige, kan komme til afprøvning, der kan sammenlignes med Forsvarets Dag i Danmark.

Indsatsen skal ses i forlængelse af, at behovet for dansk tilstedeværelse i Arktis bliver større og større, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Det arktiske område udvikler sig med rivende hast. Både i forhold til klimaforandringerne, men også de sikkerhedsmæssige udfordringer, hvor lande som Rusland og Kina har store interesser i området, siger hun.

- Derfor skal vi også være mere tilstede fra dansk side og have en endnu større forståelse af Arktis-området. Det er ikke noget, man bare kan læse sig til, så vi er afhængige af at få grønlænderne med.

'En billet fra Grønland til Danmark er forholdsvis dyr'

Tidligere har det været sådan, at grønlandske unge, der ønskede at aftjene en værnepligt, selv skulle betale for at rejse til Danmark og blive vurderet til Forsvarets Dag.

Det har tilsyneladende afholdt dem fra at gøre det. I hvert fald estimerer Forsvaret, at der årligt kun har været omkring 5 grønlandske værnepligtige.

Sidste år forsøgte Forsvaret sig dog med en afprøvning i Nuuk, hvor 42 unge mødte op. Af dem aftjener de 22 nu en værnepligt.

En af dem er 22-årige Janech Vængtoft Chemnitz, der i august sidste år meldte sig til Søværnet.

For ham har livet på havet - og særligt i Forsvaret - altid været dragende, men alligevel tog han først en uddannelse som automekaniker.

- En billet fra Grønland til Danmark er forholdsvis dyr. Så hvis ikke muligheden (for at blive afprøvet, red.) var i Nuuk, havde jeg nok ikke stået her i dag, siger han.

- Så ville jeg nok have fortsat som automekaniker.

Janech Vængtoft Chemnitz sejler lige nu med inspektionsskibet Vædderen mod Grønland, hvor han skal være i en måned. En tur, han har set frem til - både for at kunne se nye områder af verdens største ø, men også for at vise, at der er grønlændere i Søværnet.

- Det er helt klart en fordel for Forsvaret at have grønlændere med på Grønland, som kan oversætte fra én, som ikke kan dansk, til en befalingsmand, som skal kunne give en helt klar ordre, siger han.

Ikke bare symbolpolitik

Det er ikke kun Janech Vængtoft Chemnitz, der ser grønlandsk deltagelse i Forsvaret som en rigtig god idé.

Det samme gør seniorforsker Kristian Søby fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Det er ikke bare symbolpolitik. Der er en masse konkrete opgaver, som forsvaret løser i Grønland, hvor Forsvaret simpelthen vil være bedre til at løse opgaverne, hvis der var flere grønlændere, siger han og peger på, at der særligt er to ting, som grønlænderne kan bidrage med.

Det ene er, at de kender området. Det andet er, at de kan sproget.

- Meget af det, Forsvaret laver på Grønland, handler på den ene eller anden måde om at interagere med det grønlandske samfund. Og det er jo ikke alle grønlændere, der er lige gode til dansk, og det er ikke alle danskere, der er lige gode til grønlandsk, så hvis man har nogen, der kan begge sprog, så gør det Forsvarets opgaveløsning nemmere, siger Kristian Søby.

Forsvaret står lige nu over for to udfordringer i Grønland, vurderer Kristian Søby. Se og hør ham forklare, hvad der står på spil i videoen herover. Klik på play.

Klar til mere

Står det til forsvarsministeren er afprøvningerne i Grønland kun et første skridt på vejen for at gøre Forsvaret til en interessant fremtidsmulighed for grønlandske unge.

I fremtiden så Trine Bramsen nemlig gerne, at det blev muligt at tage dele af uddannelsen som værnepligtig i Grønland.

- Det kræver dog, at flere grønlandske unge ønsker at være en del af Forsvaret. Det synes jeg ikke er urealistisk, slet ikke når man ser på, at første gang vi gik ud med det her initiativ, ville 22 unge være en del af det danske Forsvar, siger hun.

Målet er naturligvis at få flere grønlændere til bruge værnepligten som en indgang til en karriere i Forsvaret.

For 22-årige Janech Vængtoft Chemnitz kunne det sagtens være en mulighed, når hans værnepligt er overstået.

- Enten kommunikationsgast eller som maskinist i maskinrummet. Det er i hvert fald de to ting, jeg har i hovedet lige nu, siger Janech Vængtoft Chemnitz og peger på, at sejladsen ved Grønland kan blive afgørende for fremtiden.

- Den næste måned bliver helt klart afgørende for, hvad jeg vil. Om jeg vil fortsætte i forsvaret eller gå tilbage i civil.