Den magtfulde amerikanske efterretningstjeneste NSA har udnyttet et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om aflytning af danske internetkabler til at spionere mod statsledere, toppolitikere og højtplacerede embedsmænd i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, den daværende tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, og den daværende tyske oppositionsleder, Peer Steinbrück, er blandt politikerne i Danmarks nabolande, som NSA har spioneret mod gennem det dansk-amerikanske samarbejde.

Sådan lød nogle af de opsigtsvækkende konklusioner efter en hemmelig, intern undersøgelse i FE, som en arbejdsgruppe afsluttede i maj 2015.

Det kan DR afsløre i samarbejde med SVT, NRK, Süddeutsche Zeitung, NDR, WDR og Le Monde baseret på DR's research.

- Angela Merkel, Steinbrück og Steinmeier er ikke bare toppen af tysk politik: Det er superligaen af europæisk politik. Det får dem til at rykke helt op på amerikanernes ønskeliste, men spionagen giver omvendt også Danmark et problem i Europa, siger lektor og efterretningsforsker Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet.

'Operation Dunhammer'

DR har i månedsvis holdt adskillige møder med ni forskellige kilder, der alle har haft adgang til hemmeligstemplede oplysninger fra FE. Alle oplysninger i artiklen er bekræftet af flere kilder uafhængigt af hinanden.

FE’s hemmelige, interne undersøgelse af den amerikanske spionage gennem de danske internetkabler havde kodenavnet ’Operation Dunhammer’, fortæller kilderne.

Undersøgelsen blev udført af en arbejdsgruppe i FE med fire af efterretningstjenestens hackere og analytikere, som granskede det dansk-amerikanske samarbejde i dybeste hemmelighed for at undgå, at NSA fik viden om FE's undersøgelse.

Arbejdsgruppens konklusioner blev ifølge DR’s oplysninger opsummeret i en hemmeligstemplet rapport med titlen ’Dunhammer’, som blev afleveret til FE’s ledelse i 2015.

Rapporten og de efterretningsdata, som ligger til grund for Operation Dunhammer, er ifølge DR’s kilder omdrejningspunktet i den skandalesag, der i august sidste år sendte rystelser gennem FE og Forsvarsministeriet og førte til hjemsendelsen af FE’s ledelse.

- Det er en sag, der tegner sig som danmarkshistoriens største efterretningsskandale, siger en kilde til DR.

Målrettet indhentning

En væsentlig konklusion i Dunhammer-rapporten er ifølge DR’s oplysninger, at NSA målrettet har indhentet data – spioneret – mod de norske, svenske, tyske og franske politikere og embedsmænd gennem det dansk-amerikanske samarbejde.

Den hemmelige, interne arbejdsgruppe i FE afdækkede blandt andet, at NSA tilsyneladende har brugt de pågældende politikeres og embedsmænds telefonnumre som såkaldte selektorer.

Det vil sige, at NSA har brugt telefonnumrene som søgeparametre for at trække politikernes og embedsfolkenes kommunikation ud af de omfangsrige datastrømme, der løber gennem internetkabler til og fra Danmark.

NSA opsnappede derved alt fra sms-beskeder til telefonopkald, der passerede gennem kablerne på vej til og fra politikernes og embedsmændenes telefoner, siger en kilde:

- De (NSA, red.) indhenter jo alt, hvad de bruger deres telefoner til. Du kan ikke komme udenom, at det er målrettet indhentning.

Det har ikke været muligt for DR at få svar på, præcis hvor mange politikere og embedsmænd i Danmarks tætteste nabolande NSA spionerede mod gennem samarbejdet med FE.

Men navnene på tre tyske toppolitikere, som DR i dag kan afsløre, er ifølge DR's oplysninger blot et udpluk af flere navne, som arbejdsgruppen i Operation Dunhammer afdækkede amerikansk spionage mod.

- Der er tale om politikere inden for områder, som efterretningstjenester klassisk interesserer sig for, siger en kilde.

Eksperter: En prekær sag

Det er ikke ulovligt for FE at hjælpe en samarbejdspartner med at spionere mod andre lande. Men det er politisk betændt, at FE tilsyneladende har givet NSA adgang til at spionere mod politikere i vores nabolande ved at aflytte kabler ind og ud af Danmark, siger eksperter til DR.

- Det er en prekær sag for Danmark, for amerikanerne og for de lande, vi har aflyttet, siger professor Jens Ringsmose fra det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, der forsker i allianceforhold.

I Sverige betegner den svenske parlamentariker Jens Holm det som ”ekstremt skandaløst og overraskende”, at FE har givet NSA adgang til at spionere mod svenske politikere.

- Det er en krænkelse af Sverige som land, da vi som politikere repræsenterer det svenske folk. Vi repræsenterer Sverige, siger Jens Holm, der sidder i Riksdagen for regeringsstøttepartiet Vänsterpartiet.

Han påpeger, at det ikke alene er politikernes egen kommunikation, NSA har fået adgang til gennem samarbejdet med FE. NSA har også kunnet opsnappe kommunikation fra de personer, der kontakter politikerne.

- Det kan være personer, som gemmer sig illegalt, fordi de er forfulgte i deres hjemland. Det kan være journalister, som vil diskutere følsomme spørgsmål. Det kan være politiske aktivister, oppositionspolitikere fra andre lande og så videre, siger Jens Holm og tilføjer:

- Det er en krænkelse af alle de involverede.

Leder af Sosialistisk Venstreparti i Norge Audun Lysbakken betegner det som et ”dybt, alvorligt og urovækkende tillidsbrud,” hvis NSA har spioneret mod norske politikere gennem Danmark.

- Det er helt nødvendigt at få kortene på bordet og finde ud af, hvad der er sket, siger Audun Lysbakken, der sidder i oppositionen i Stortinget.

I Tyskland er forbundsdagsmedlemmet Patrick Sensburg fra CDU ikke helt så overrasket som sin svenske kollega.

Patrick Sensburg var fra 2014 til 2017 formand for en undersøgelseskommission, der undersøgte udenlandske efterretningstjenesters aflytning i Tyskland, og han betegner det som gængs praksis, at selv EU-lande spionerer mod hinanden.

- Jeg går ud fra, at Danmark ikke bevidst har aflyttet toppolitikere, men det er det spørgsmål, der nu rejser sig: Hvor bevidst er det her sket, siger Patrick Sensburg.

FE’s ’kronjuvel’ er omdrejningspunkt for skandalen

NSA’s spionage mod politikere og embedsmænd i Danmarks nabolande foregik ifølge DR’s kilder gennem et særligt teknisk system, som NSA og FE bruger til at opsnappe kommunikation fra danske internetkabler.

DR kender det hemmelige kodeord for spionsystemet, men har valgt ikke at bringe det.

Spionsystemet har ifølge DR's kilder gjort det muligt for FE at indhente blandt andet telefonsamtaler, chatbeskeder og sms’er i en hidtil uset størrelsesorden. Kilderne beskriver spionsystemet som FE’s klart mest effektive værktøj, når det handler om at få adgang til informationer om alt fra terrorplaner til oplysninger om Rusland og Kina.

Kilderne betegner spionsystemet som FE’s kronjuvel.

Spionsystemet fungerer ifølge DR's oplysninger på denne måde: Et eller flere hemmelige steder i Danmark kopierer FE i samarbejde med NSA den kommunikation og såkaldte metadata, der passerer gennem de danske internetkabler.

Herefter bliver kommunikationen sendt til et datacenter opført til formålet på Sandagergård på sydspidsen af Amager i København, der huser nogle af FE’s mest hemmelige aktiviteter.

På Sandagergård bliver kommunikationen og dataene ifølge DR’s kilder gemt i en periode, hvor specialuddannede analytikere i både FE og NSA kan gennemsøge kommunikationsstrømmene med et særligt it-program ved navn Xkeyscore, der er udviklet af NSA.

Men adgangen til internetkabler ind og ud af Danmark har ifølge kilderne også stor værdi for NSA. Det skyldes ikke mindst, at Danmark rent geografisk udgør et knudepunkt for den globale internettrafik med adgang til kabler med kommunikationsstrømme fra en lang række europæiske lande og fra Rusland.

Samarbejdet om at aflytte internetkabler ind og ud af landet er så vigtigt, at det ”har strategisk betydning for forholdet mellem Danmark og USA,” siger en kilde.

Bekymring for amerikansk spionage

Offentligheden får meget sjældent indblik i efterretningstjenesternes spionage eller i deres samarbejder med andre landes efterretningstjenester. Men oplysningerne om NSA’s spionage gennem samarbejdet med Danmark har i årevis givet anledning til diskussion internt i FE, fortæller DR’s kilder.

Sagen trækker tråde tilbage til 2013, hvor den amerikanske whistleblower Edward Snowden lækkede en stor mængder dokumenter om NSA’s arbejdsmetoder.

I årene efter lækket kunne medier på baggrund af NSA-dokumenterne afsløre, at NSA stod bag global masseovervågning og spionerede mod folkevalgte ledere af allierede nationer – blandt andet gennem samarbejder med andre landes efterretningstjenester.

Snowden-afsløringerne gik ifølge DR’s kilder ikke ubemærket forbi FE’s afdeling på Sandagergård på Amager, hvor FE’s medarbejdere sidder og overvåger internetkabler.

På Sandagergård opstod der en bekymring for, om NSA havde brugt det dansk-amerikanske spionsystem til at spionere mod mål i Danmark og vores tætteste nabolande, fortæller DR’s kilder.

I 2014 gav den daværende FE-ledelse under Thomas Ahrenkiel derfor grønt lys til nedsættelsen af den hemmelige, interne arbejdsgruppe med fire hackere og analytikere, som under kodenavnet ’Operation Dunhammer’ frem til 2015 granskede det dansk-amerikanske samarbejde.

Analyserede NSA’s søgeord

Arbejdsgruppen undersøgte frem til maj 2015, hvem NSA havde indhentet oplysninger om gennem spionsystemet.

Helt konkret foregik undersøgelsen i FE ved, at arbejdsgruppen analyserede de søgeord, som NSA havde brugt til at opsnappe kommunikation gennem spionsystemet i henholdsvis 2012 og 2014.

Nogle af oplysningerne om NSA’s spionage indgår i det, en kilde betegner som det ”ekstremt teknisk tunge og omfangsrige materiale”, som arbejdsgruppen analyserede.

Andre oplysninger blev opsummeret i den hemmeligstemplede Dunhammer-rapport.

En væsentlig konklusion i rapporten var ifølge DR’s kilder, at NSA havde brugt samarbejdet med FE til at spionere mod politikere og embedsfolk i Danmarks nabolande.

- Jeg har meget svært ved at se, at denne type nabolandsspionage er i Danmarks interesser eller i de allierede vestlige landes interesser. Tværtimod undergraver det vores politiske systemer, som er det, vi gerne vil sikre i et demokrati, siger forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder, som har forsket i kontrol med efterretningstjenester.

Ledelsen lavede egne konklusioner

Ifølge DR’s kilder fremgår det af Dunhammer-rapportens forside, at rapporten blev læst af daværende FE-chef, Thomas Ahrenkiel, og af den daværende indhentningschef.

Dermed har FE-ledelsen tilsyneladende kendt til oplysningerne om NSA’s spionage mod politikere og embedsfolk i Danmarks tætteste nabolande i hvert fald de seneste seks år.

Ifølge kilderne vurderede FE-ledelsen imidlertid ikke, at Dunhammer-rapporten gav anledning til at standse samarbejdet med NSA. Ledelsen lavede ifølge DR’s oplysninger sine egne konklusioner på den hemmelige, interne arbejdsgruppes undersøgelse i et separat notat.

Også Thomas Ahrenkiels efterfølger på chefposten, Lars Findsen, er blevet orienteret om Operation Dunhammer.

Whistleblower gik til tilsyn

Operation Dunhammer satte dog ikke et punktum for sagen.

I 2018 – tre år efter afslutningen på Operation Dunhammer – besluttede et af arbejdsgruppens medlemmer ifølge DR's oplysninger at kontakte Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der fører kontrol med de danske efterretningstjenester.

FE-medarbejderen videregav oplysninger om Operation Dunhammer til tilsynet, som på den baggrund indledte en undersøgelse.

Undervejs i undersøgelsen var tilsynet flere gange i dialog med FE for at få en forklaring på, hvad der var foregået i samarbejdet med NSA om spionsystemet.

I slutningen af 2019 videregav FE-medarbejderen yderligere materiale til tilsynet.

Tilsynets undersøgelse endte i august sidste år med et brag, da tilsynet overleverede en fire bind lang redegørelse til forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udsendte en pressemeddelelse med historisk hård kritik af FE.

I pressemeddelelsen beskyldte tilsynet blandt andet FE for at have ”undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage”.

Uvist om spionagemistanke undersøges

Tilsynets kritik fik Trine Bramsen til at hjemsende daværende FE-chef, Lars Findsen, FE’s indhentningschef, chefen for ledelsesstaben og yderligere én FE-medarbejder.

Den tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel, der på det tidspunkt var på vej til en stilling som ambassadør i Tyskland, blev også fritaget fra tjeneste.

Regeringen nedsatte desuden en kommission med tre landsdommere, som undersøger udvalgte dele af tilsynets kritik af FE. Den undersøgelse ventes senest færdig ved årets udgang.

Spionagen bliver ikke nævnt i det lovgrundlag, der udstikker rammerne for den igangværende kommissionsundersøgelse. Og regeringen har ikke villet svare på, om spionagen er en del af undersøgelsen, som foregår bag hermetisk lukkede døre på FE’s kommende hovedkvarter på Svanemøllen i København.

Bramsen kalder aflytning af allierede uacceptabel

Efterretningsforsker Thomas Wegener Friis kalder det ”en stinker”, at FE har hjulpet NSA med at spionere mod Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig.

- Det her er ikke dunkle magter. Det er ikke lande, der står på nippet til at invadere os. Det er nogle af vores allerbedste venner ude i verden. Og hvis man hjælper andre til at lure på ens bedste venner, så er man ikke godt kørende, siger han.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Lars Findsen, der var FE-chef fra 2015 til august sidste år, har ingen kommentarer.

NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste afviser at kommentere sagen.

Den tidligere indhentningschef og Thomas Ahrenkiel, der var FE-chef fra 2010 til 2015, har ikke besvaret DR's henvendelser.

Trine Bramsen vil ikke kommentere på DR's oplysninger, men skriver i en mail til DR:

- Systematisk aflytning af tætte allierede er uacceptabel. Det antager jeg, at skiftende regeringer er og vil være enige i.