Forsvarschef efter dom for magtmisbrug: Der er brug for en kulturændring

Bjørn Bisserup garanterer efter hærchef-sagen frit lejde til soldater, der tør 'sige fra' og lover, at ingen vil blive straffet for at sladre.

Forsvarschef Bjørn Bisserup vidnede selv i hærchef-sagen. Han siger nu, at der er brug for at ændre dele af kulturen i Forsvaret. (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

Ved et mødebord i midten af København sidder en general med fire stjerner på brystet. Det er knap et

døgn
siden, at retsformandens ord fra Retten i Viborg blev 'breaking'.

- Thi kendes for ret. Hans-Christian Mathiesen straffes med 60 dages fængsel.

For embedsmisbrug, pligtforsømmelse og videregivelse af fortrolige oplysninger.

Generalen er den øverstkommanderende for alle danske stridskræfter. Forsvarschef Bjørn Bisserup.

Han fortæller, at han fulgte med i retssagen undervejs. Var endda selv indkaldt som vidne. Og han har bidt mærke i, hvad der kom frem under

ed
.

Det fik ham til at tænke over, hvorfor der ikke altid er sådan til daglig i Forsvaret. Uden filter. Den rå sandhed.

Derfor er han nået frem til, at der er brug for at ændre dele af kulturen i Forsvaret.

- Jeg synes, der er behov for at sende et signal om, at Forsvaret skal lære af den her sag, siger Bjørn Bisserup.

Hvad er det, Forsvaret skal lære?

- Det er en refleksion over, om der er noget i vores system, der gør, at folk ikke siger fra eller stiller kritiske spørgsmål.

Opfordrer til at stille spørgsmål

Generalmajor Hans-Christian Mathiesen blev blandt andet dømt for at have forsøgt at fremme sin samlevers militære karriere.

Blandt andet fortalte et vidne, at måneders sagsbehandling måtte gøres om. Fordi hærchefen med kort varsel ændrede

kriterierne
for optagelse på en eftertragtet, militær uddannelse. En ændring der bevirkede, at hans samlever blev optaget på uddannelsen.

Andre fortalte i vidneskranken, at man ikke skal stille spørgsmål ved det, en generalmajor siger. Man skal bare gøre det. Det efterlod indtrykket af en slags hold-kæft-og-adlyd-kultur.

Protester, forstod man, kunne afspore en karriere.

Bjørn Bisserup siger, at det præcis er den kultur, han nu vil ændre.

- Der skal være plads til, at man altid kan stille de kritiske spørgsmål, når man synes, de beslutninger der bliver truffet, eller de handlinger der bliver foretaget, er i strid med love, regler eller god og almindelig ordentlighed.

I tv-klippet herunder forklarer forsvarschef Bjørn Bisserup, at hærchef-sagen har fået ham til at tænke, at der er brug for en kulturændring i Forsvaret.

Fri debat om krudt og kugler

Han siger, at kulturen på det ‘forvaltningsmæssige område’ skal være den samme, som når det handler om bomber, granater, krudt og kugler. Altså det militært faglige.

Her er der tradition for en fri debat, der fører hen til den bedste løsning, fortæller han. En major kan få bedre ideer end en generalmajor, selv om han hører til fire trin længere nede på rangstigen.

Han konstaterer, at det åbenbart er noget andet, når det handler om forvaltning, jura og den daglige drift.

- Det er ikke vores kernefag. Der kunne jeg godt tænke mig, at man kunne fremelske den samme kultur, som vi har på det faglige område.

Bisserup: Ingen skal frygte for karrieren

Han sætter streg under, at det ikke handler om flere bestemmelser og

direktiver
udsendt fra Forsvarskommandoens domicil i midten af København.

Det har man allerede forsøgt. Som eksempelvis den

vejledning
i inhabilitet, der blev lavet kort efter hærchef-sagen.

- Det handler nok, for at sige det ligeud, om kultur. Det handler om at få den samme forståelse for, at der er behov for de kritiske spørgsmål, og at man siger til og fra.

Det du siger er faktisk en blåstempling af, at underordnede stiller spørgsmål ved det, selv en general siger?

- Det er præcis, hvad jeg siger. Ikke bare for de unge officerers vedkommende. Det gælder også konstablen, sergenten, oversergenten. Ofte er det sådan, at løsninger bliver bedre, hvis der bliver stillet spørgsmål.

Ingen skal altså være bange for, at det kan have karrieremæssige konsekvenser?

- Nej, der rammer du hovedet på sømmet. Det er den fortælling, der eksisterer derude. Sådan må det ikke være. Det tror jeg heller ikke, at det er. Men jeg kan ikke afvise, at der findes eksempler. Men sådan må det ikke være.

Hvem skal man sige fra til? Kan man ringe til dig?

- Det kan man altid gøre. Men i den bedste af alle verdener, så skal man gå til sin nærmeste chef. Hvis man ikke tør det, så kan man gå til lederen på næste niveau.

Bjørn Bisserup siger, at det også er en mulighed at gå til sin

fagforening
eller skrive til Forsvarets whistleblower-ordning.

Hvad nu, hvis det er den nærmeste eller øverste leder, der er problemet?

- Det ændrer ikke på, hvad jeg siger. Jeg håber selv, at hvis jeg foretager mig noget i strid med reglerne, så siger mine omgivelser til.

Er det her et signal til dine ledere om, at de må ikke dømme nogle ude, hvis der bliver sladret?

- Det er lige præcis, hvad jeg siger.

Man skal gå til sin chef, siger du. Havde det virket i hærchef-sagen, hvor Hans-Christian Mathiesen selv var chefen, der sad allerøverst?

- Det kan jeg jo ikke svare på. Men der sad en over ham. Nemlig forsvarschefen.

Ønsker han havde grebet ind før

Bjørn Bisserup var ikke udnævnt til forsvarschef, da de lovovertrædelser som hærchefen blev dømt for, fandt sted.

Forsvarschefen har senere fået kritik for, at han ikke selv greb ind tidligere. Blandt andet, da han hørte rygter og korridorsnak om hærchefens særbehandling af sin samlever. Dengang spurgte han Hans-Christian Mathiesen, om rygterne var sande. Men uden at undersøge sagen.

Det skete først, efter forsvarsmediet Olfi havde skrevet om hærchefens formodede magtmisbrug.

Det forklarede Bjørn Bisserup, da han mandag var indkaldt som vidne.

- Det er klart jeg spørger mig selv, burde jeg på et tidligere tidspunkt have sat en egentlig undersøgelse af sagen i gang. Og dermed måske have afkortet forløbet af sagen. Hvilket alle havde været bedre tjent med, siger han i dag.

Hvad er du nået frem til. Burde du have gjort det?

- Jeg ved ikke om jeg vil sige, at jeg burde. Det ord kan man jo godt bruge. I dag tænker jeg, at det ville jeg ønske, jeg havde gjort. Men om jeg havde gjort det i den samme situation, med den samme viden, det kan jeg ikke svare på. Det er hypotetisk. Men det er klart, når jeg ser tilbage i dag, så ville jeg ønske, at dette forløb havde været kortere.

Er du enig med dem, der mener, at hærchef-sagen også smitter af på dig?

- Den smitter af på hele Forsvaret. Men jeg er enig i, at jeg på et tidligere tidspunkt, da der bliver søgt

aktindsigt
, burde have undersøgt den sag. Og dermed afkortet forløbet.

Forsvaret oplyser, at kulturændringen bliver et emne på de militære uddannelser til blandt andet sergent og officer, samt ved hjælp af informationsmateriale og debatter.

Sagen kort

  • 24. oktober 2018 oplyste Forsvaret, at generalmajor og hærchef Hans-Christian Mathiesen var blevet midlertidigt fritaget for tjeneste.

  • Det skete, efter at mediet Olfi - som skriver om Forsvaret - havde talt med flere anonyme kilder, der beskyldte hærchefen for både nepotisme og magtmisbrug.

  • Anklagerne gik ifølge mediet på, at hærchefen blandt andet skulle have ændret på kriterierne for optagelse på to af Forsvarets mest eftertragtede uddannelser.

  • Han skulle have fjernet kravet om erfaring fra internationale missioner, så hans kæreste kunne blive optaget uden at have været udsendt.

  • Ifølge Olfis kilder rykkede hærchefen sin kæreste op på listen til optagelse på Master i Militære Studier i 2014, så hun på trods af manglende kvalifikationer blev optaget blandt de 13 officerer ud af 97 ansøgere fra hæren.

  • Over for netmediet Olfi afviste forsvarschef Bjørn Bisserup, at sagen skulle undersøges nærmere. Forsvarsministeriets Auditørkorps var dog af en anden holdning.

  • I slutningen af oktober 2018 indledtes en forundersøgelse. I januar 2019 blev der rejst sigtelse.

  • Den 19. maj 2020 blev Hans-Christian Mathiesen idømt 60 dages ubetinget fængsel. Dommen blev anket på stedet.

Facebook
Twitter