Der er for tomt i Danmarks militære værktøjskasse, når det handler om at kunne forsvare sig mod angreb fra oven.

Det mener forsvarschef Flemming Lentfer, der forklarer, at både danske landstyrker og landområder i store træk ligger blottede for aggressioner fra luften.

- Der er ingen tvivl om, at når vi kigger på Danmarks luftforsvarsevne, så har vi nogle mangler, siger general Flemming Lentfer, der som øverstkommanderende for Forsvaret også er forsvarsministeren og regeringens militærfaglige rådgiver.

- Det er klart, at hvis man kigger i krystalkuglen med øje for de ændringer, der er i nærområdet, der er luftforsvaret en af de ting, man sagtens kunne pege på med stor militærfaglig berettigelse, siger han.

Skrottede system for 16 år siden

Døgnet rundt står to F-16-fly klar. Til med kort varsel at gå i luften og tage sig af ubudne gæster i dansk luftrum.

Men bortset fra de aldrende kampfly, så har Danmark ingen mulighed for at forsvare sig mod et systematisk angreb fra luften.

Ingen missiler, der kan skyde bombefly, jetjagere eller sågar primitive droner ned, der har onde hensigter mod dansk territorium eller danske soldater. I modsætning til de fleste af vores nabolande, så råder Forsvaret ikke over isenkram, der kan løse den opgave.

Sådan har det været siden 2005, hvor det såkaldte Hawk-missilsystem blev nedlagt og skrottet. Problemet er, at der siden da er opstået nye trusler, forklarer en uafhængig forsvarsanalytiker.

- Den vestlige verden har været vant til, at vi har haft herredømmet i luften. Fordi vi ikke har skullet slås mod nogen, der har et luftforsvar af betydning. Derfor har man ikke brugt penge på området. Men nu er det Rusland, som man skal afskrække, og så er det pludselig nødvendigt igen. Særligt for soldaterne på jorden, der er ekstremt sårbare, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

Ekspert: Enorm udvikling

Manglen har været særlig tydelig siden 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen, forklarer han. Siden da har forsvarsalliancen Nato igen rettet opmærksomheden mod Rusland.

- I en krise eller konflikt skal Danmark være opmarchområde for andre Nato-styrker. Men indtil de kommer, så har vi ikke noget luftforsvar. Er der da nogen, der vil angribe os, kan man spørge? Forhåbentlig ikke, men risikoen stiger, hvis man ikke har systemer, der kan afskrække, siger Hans Peter Michaelsen.

Samtidig har den teknologiske udvikling af militære droner blottet sårbarheden endnu mere.

- Der er sket en enorm teknisk udvikling på den slags våben. Armenierne fik smadret det meste af deres forsvar med droner i efteråret, da de var i væbnet konflikt med Aserbadjan i Nagorno-Karabakh. Danmark har hverken radarer, der kan opspore droner eller våben, der kan skyde dem ned, siger forsvarsanalytikeren.

Køber isenkram til Hæren

Forsvarschefen glæder sig over, at det i seneste forsvarsforlig blev besluttet at forstærke et af de tynde områder. Derfor forbereder man nu købet af et mindre luftforsvars-system, der skal beskytte Hærens 1. Brigade mod luftangreb.

- Man kan få systemer, der er meget store, midt imellem og små. Det vi taler om her, det er nok i den mindre afdeling. Nogle af de mangler, der bliver peget på hvad angår luftforsvar, har større karakter. Det har Nato også peget på nogle gange, siger Flemming Lentfer, der selv tidligere i sin karriere har været chef for en missil-enhed.