Cyberbekæmpelse var en af de helt store, nye poster i det forsvarsforlig, der blev indgået i begyndelsen af 2018.

Men selv om der blev tilført 1,4 milliarder kroner til kampen mod hackere, udenlandsk cyberspionage og it-sikkerhed, så kan det let vise sig ikke at være nok.

Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S), efter at en ny undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen peger på, at netop cybertruslen er det, danskerne frygter allermest, når det kommer til sikkerhedspolitiske spørgsmål.

- Vi har allerede afsat en stor pulje penge til at opgradere sikkerheden på internettet, sikkerheden i cyberspace. Og den kommer vi til at udmønte. Men jeg kan ikke stå her og sige, at det er sidste gang, vi beder om penge til det her.

I undersøgelsen svarer 54 procent af danskerne, at de frygter, at et cyberangreb kan ramme eller påvirke Danmark i de kommende fem år.

Den bekymring forstår Trine Bramsen. Derfor kan der meget vel i fremtiden opstå yderligere behov for penge til cybersikkerhed. Oven i de 1,4 milliarder kroner i indeværende forsvarsforlig, som vil blive brugt løbende frem mod 2023. Af dem er 500 millioner kroner endnu ikke udmøntet.

- Truslerne udvikler sig hele tiden, fjenderne bliver mere kreative, og derfor skal vi jo hele tiden gerne være to eller flere skridt foran – og om ikke andet lige bag dem, der vil os det ondt, siger Trine Bramsen.

Forsvarsministeren understreger dog, at nye penge til cybersikkerhed først kan komme på tale i næste forsvarsforlig.

Minister: Vi kommer til at bruge flere penge på cybersikkerhed

Næste gang, der skal forhandles forsvarsforlig, er senest i 2023, fordi forliget netop skal træde i kraft i 2024.

Det vigtigste er danskernes tryghed, siger forsvarsministeren. Hun forklarer, at det også bliver vigtigt med ny lovgivning på området.

- Set fra en politisk vinkel er der ingen tvivl om, at vi kommer til at skulle bruge flere penge på det her område, og vi kommer til at kigge på lovgivning, hvis vi fortsat skal beskytte danskerne. Og det er jo det, der er vores opgave. Det er hele tiden at sikre, at vi er på forkant med truslerne, siger hun.

Trine Bramsen kan dog ikke bare hælde flere penge i cybersikkerhed alene. Flere penge til alle dele af forsvaret skal klappes af med forligskredsen frem mod et nyt forsvarsforlig.

Forligskredsen tæller foruden Socialdemokratiet både De Radikale, Liberal Alliance, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Uenighed om flere penge til cybersikkerhed i forligskredsen

Martin Lidegaard, forsvarsordfører for De Radikale, er villig til at hælde flere penge efter bekæmpelsen af hackere og it-kriminelle allerede i indeværende forsvarsforlig.

- Jeg forstår godt, at danskerne er bekymrede. Det er jeg også. Jeg tror, vi kommer til at finde flere penge, for eksempel inden for de 1,5 milliarder ekstra kroner, som vi skal udmønte inden for forsvarsforliget i de kommende år.

Men hvorfor kan der være brug for flere penge til cybersikkerhed allerede nu?

- Det er nok den største trussel, vi har her og nu. Fordi ingen af os tror jo rigtigt på, at vi bliver udsat for et konventionelt angreb fra Rusland, men vi bliver jo faktisk udsat for cyberangreb hver dag – både fra private aktører og desværre også fra andre lande, siger Martin Lidegaard.

Men hos Venstre er forsvarsordfører Karsten Lauritzen mere tilbageholdende med at sende flere penge til Forsvaret, der har ansvar for cybersikkerheden.

Han mener i stedet, at man skal styrke politiets ressourcer til at hjælpe borgere, der har været udsat for hackerangreb eller cyberkriminalitet.

- Man kan selvfølgelig altid overveje at bruge ekstra penge på Forsvaret. Men jeg tror, at det, der vil øge danskernes tryghed, er, at de kan få kvalificeret hjælp fra politiet, hvis de er blevet hacket. Det vil skabe mere tryghed, men det er altså et andet budget end Forsvarets.

- Der tror jeg, at man skal kigge på at styrke politiet og politiets ressourcer i højere grad end Forsvarets, siger Karsten Lauritzen.

Der er forhandlinger om et nyt politiforlig, der fastsætter politiets ressourcer i en fireårig periode, til næste år.

Det er ikke forsvarsminister Trine Bramsen, men justitsminister Nick Hækkerup (S), der står for de forhandlinger.