Forsvarsminister vil fjerne mandekultur: 'Vi kvinder er generelt gode til brandslukning'

Kun hver tyvende brandmand er kvinde. Det vil Trine Bramsen (S) have lavet om.

For et år siden blev ligestilling i brandvæsenet debatteret på Danske Beredskabers årsmøde. Nu har den nye forsvarsminister det på sin 'top 5' over ting, hun vil have ændret. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hvis dit hus brænder, så vil det sjældent være en kvinde, der ruller slangen ud og slukker flammerne. Meget sjældent endda.

Det er nemlig kun hver tyvende i beredskabet, der er kvinde.

Og hvis der ikke bliver lavet om på det, så kan vi risikere, at brandene ikke bliver slukket i fremtiden.

Sådan lyder den klare melding fra forsvarsministeren:

- Hvis vi ikke får kvinder i beredskabet, så kan vi ikke levere de opgaver, vi skal levere, forklarer Trine Bramsen (S) og siger:

- Det handler om borgernes tryghed, så der er et pres på mig i forhold til at få knækket den her kode.

Derfor vil hun have skruet helt op for rekruttering af kvinder og ændre hele den måde, de danske brandfolk er organiseret på.

  1. 1

    Hun vil ændre kulturen for, hvordan brandmænd omgås hinanden og taler til hinanden på.

  2. 2

    Hun vil skrue op for synligheden - så det er let at se, hvilke forskellige opgaver der er i et moderne brandkorps.

Slut med mænd i bar overkrop på hjemmesiden

En af de ting, som allerede er blevet ændret, er beredskabets hjemmeside. Sidste år var der kun mænd i uniform på forsiden.

På nogle billeder stod de i bar overkrop under overskriften: "Flotte mandfolk søger nye brandfolk."

De kvinder, der var repræsenteret på forsiden, havde et administrativt arbejde og skjorte på.

Se forskellen: Sådan har hjemmesiden forandret sig på et år. Nu er der fokus på, at kvinder skal kunne spejle sig i andre kvinder på hjemmesiden. (Foto: (Screenshot) © blivbrandmand.nu / Foto: (Screenshot) © blivbrandmand.nu)

40 procent af læserne på hjemmesiden er kvinder. Siden hjemmesiden er blevet ændret, kommer 10 procent af ansøgningerne fra kvinder, hvilket er en stigning på to procent siden sidste år.

Men selvom det går den rigtige vej, så er det en lang proces, mener Muneeza Rosendahl, som er projektleder for mangfoldighed i beredskabet.

- Vi skal skabe en ny fortælling om det at være brandmand, og om hvem en brandmand er. Lige nu har mange af os en forståelse af, at det er en mand, der er stor og stærk, forklarer hun.

Kampagne målrettet kvinder fik Pia til at søge

Pia Vetter Buholzer faldt over en kampagne på Facebook i sommer, som henvendte sig specifikt til kvinder. Hun følte sig 'rummet', og det var lige dét, der gjorde det sidste. Så hun endte med at søge ind.

- Jeg blev overrasket over, hvor veltilpas jeg føler mig i gruppen. Den tvivl, jeg havde, var fysikken, og om jeg havde kræfter nok.

Men den tvivl har hun ikke længere. 1. oktober er hun færdiguddannet, men allerede nu har hun været med på flere udrykninger fra Farum Brandstation.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt mærket, at det skulle være et problem, at jeg ikke havde en mands kropsbygning. Og jeg føler mig 100 procent velkommen. Stabslederen og organisationen har ikke andet end forstærket min tro på, at det her kan jeg godt, forklarer hun.

Under hjelmen er Pia Buholzer. Hun var på øvelse i weekenden. (Foto: PRIVAT)

Nu har hun parkeret den tvivl, som hun startede med.

- Jeg vil hellere tænke på det, som vi har til fælles. Vi har et fælles ønske om at løse de problemer, der er derude, siger hun.

Ministeren: Kvinders kompetencer er vigtige

Danmark mangler cirka 400 brandmænd på landsplan. Og det er da også en af grundene til, at Trine Bramsen vil have kvinder i beredskabet - en anden grund er kompetencer.

Forsvarsministeren vil have mere mangfoldighed i uniformerne:

- Det nytter ikke noget, at vi kun har brandmænd, der ser ens ud og tænker ens. De problemer, beredskabet løser, kræver alle typer af kompetencer, forklarer hun og siger:

- Vi kvinder er generelt gode til brandslukning. Derfor giver det mening, at vi også er en del af den fysiske brandslukning.

Det er 30 år, siden de ændrede navnet i England fra fireman til firefighter. I Danmark hedder det stadig at være 'brandmand.' Men hverken Muneeza Rosendahl eller Trine Bramsen mener, at en navneændring bærer løsningen i sig selv.

Historien kom frem i radioprogrammet Public Service, som arbejder på at finde løsninger på problemer sammen med danskerne. Hør hele udsendelsen om kvinder i beredskabet her.