Forsvarsministeriet får kras kritik i sag om forsinket brigade

Rigsrevisionen kritiserer Forsvarsministeriet i en ny rapport for ikke at have godt nok styr på centrale initiativer i forsvarsforliget.

Danmark har tidligere leveret kampvogne til Natos Enhanced Forward Presence i Estland. Danmark kan dog, som ellers lovet i forsvarsforliget, ikke stille en brigade til rådighed for Nato i 2024, hvis alliancen får brug for det. (Foto: © Claus Fisker, Ritzau Scanpix)

Den skulle være kampklar i starten af 2024. Men en dansk brigade på 4.000 mand bliver ikke som lovet klar til tiden.

Det får nu Rigsrevisionen i en ny rapport til at udtrykke en kras kritik af Forsvarsministeriet for manglende styring i processen af realiseringen af brigaden, som var en del af det nuværende forsvarsforlig.

- Statsrevisorerne ser med stor alvor og bekymring på, at Forsvarsministeriet ikke har levet op til forsvarsforliget 2018-2023, idet ministeriet ikke vil råde over en indsættelsesbar brigade i 2024, lyder det fra statsrevisorerne i en udtalelse.

Det er statsrevisorerne, der har bedt Rigsrevisionen om at undersøge Forsvarsministeriets økonomistyring af centrale dele af det forsvarsforlig, der blev indgået i 2018 og udløber til næste år.

Men flere initiativer i forliget når ikke at blive realiseret som planlagt. Det gælder blandt andet den omtalte brigade på 4.000 mand. En enhed, der i forsvarskredse går under navnet ”Hærens knytnæve” eller blot 1. Brigade.

Flere forsinkede projekter

Desuden når opbygningen af en kampvognseskadron og en opklaringseskadron samt luftværnskapaciteter til brigaden heller ikke at blive klar til tiden. Det stod allerede klart i november 2021, og det fik statsrevisorerne til at igangsætte undersøgelsen, som nu er blevet præsenteret.

- Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en effektiv styring af opbygningen af brigaden og kun i begrænset omfang har fulgt op på økonomi og fremdrift, lyder det videre fra de seks statsrevisorer.

Forsinkelsen betyder også, at Danmark ikke kan leve op til det, partierne bag forsvarsforliget stillede Nato i udsigt. Nemlig, at brigaden kan rykke ud andre steder, hvis Nato beder om det.

Rigsrevisionen kommer også med en generel kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring. Den konkluderer, at ministeriet ikke giver gennemsigtighed i anvendelsen af forligsmidler i perioden fra 2018 til 2023.

Det betyder ifølge Rigsrevisionen, at ministeriet ikke kan redegøre fyldestgørende for, hvordan midlerne i forliget er anvendt.

Statsrevisorer: Få styr på økonomien

Forsvarsforliget for perioden 2018 til 2023 giver et løft til Forsvarsministeriet på 12,8 milliarder kroner.

Med tanke på store investeringer i Forsvaret også fremover, skal Forsvarsministeriet særligt have en ting for øje, lyder det videre i kritikken fra Statsrevisorerne.

- Set i lyset af at forsvarsområdet fremadrettet står over for store bevillingsløft, indskærper Statsrevisorerne, at Forsvarsministeriet snarest muligt bør styrke økonomistyringen.

Der er store udfordringer i det danske forsvar. Det viste Forsvarsministeriets eget kasseeftersyn tilbage i efteråret. Her stod det også klart, at initiativerne til Hærens 1. Brigade ville blive forsinket.

Det gælder blandt andet etablering af føringsstøttekompagni og kommunikationsinformationssystemer, opbygning af efterretnings-og opklaringskapaciteter og en styrkelse af ildstøtte-, ingeniør- og logistikkapaciteter.

Der er i alt seks statsrevisorer, som er politikere og udpeget af Folketinget til at kontrollere regeringen og forvaltningen.