Regeringen i både Norge og Sverige kræver en forklaring fra Danmark.

Det sker, efter DR har afsløret, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har givet den amerikanske efterretningstjeneste NSA adgang til at spionere mod blandt andre svenske og norske toppolitikere og embedsmænd.

- Vi kræver at blive fuldt orienteret om forhold, som vedrører svenske statsborgere, virksomheder og interesser. Og så må vi se, hvordan svaret lyder fra politisk side i Danmark, siger den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist fra Socialdemokraterne, til SVT, der samarbejder med DR om historien.

Både Sveriges og Norges forsvarsminister har denne uge talt med den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), om afsløringen af NSA’s spionage mod Danmarks nabolande gennem FE.

Derudover har den svenske og den norske forsvarsminister drøftet sagen indbyrdes, siger Norges forsvarsminister, Frank Bakke-Jensen fra partiet Høyre.

- Vi tager begge to påstandene alvorligt, siger Frank Bakke-Jensen til NRK, som DR også samarbejder med om sagen.

Har også kontaktet USA om sagen

Ud over kontakten mellem de tre skandinaviske forsvarsministre har Sveriges forsvarsministerium på embedsmandsniveau taget kontakt til Frankrig og Tyskland, hvor toppolitikere og embedsmænd ifølge DR’s oplysninger også er blevet udspioneret af NSA gennem samarbejdet med FE.

Derudover har det svenske forsvarsministerium rettet henvendelse til USA om sagen.

- At vi tager denne kontakt og rejser disse spørgsmål er en måde at tilkendegive, at vi bestemt ikke er tilfredse med situationen, siger Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist.

Du kan se et klip med den svenske forsvarsminister herunder:

Bramsen fik informationer om spionage i august

Oplysningerne om NSA’s spionage mod Danmarks nabolande gennem samarbejdet med FE indgår ifølge DR’s oplysninger i en fire bind lang redegørelse, som Trine Bramsen i august sidste år modtog fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

I bilagslisten til tilsynets redegørelse indgår desuden en hemmelig, intern rapport fra FE med titlen ’Dunhammer’, erfarer DR.

En væsentlig konklusion i Dunhammer-rapporten er ifølge DR's kilder, at NSA har brugt samarbejdet med FE til at spionere mod toppolitikere og embedsmænd i Danmark nabolande.

Forsvarsministre: Bramsen orienterede ikke om spionage

Tre måneder efter Trine Bramsen havde modtaget tilsynets fire bind lange redegørelse, kunne DR i november afsløre nogle af oplysningerne om spionagen mod Danmarks nabolande.

Også afsløringerne i november udløste en samtale mellem Trine Bramsen og henholdsvis den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, og den norske forsvarsminister, Frank Bakke-Jensen.

Begge forsvarsministre oplyser, at Trine Bramsen i samtalerne dengang ikke orienterede dem om NSA's spionage mod Danmarks nabolande gennem samarbejdet med FE.

- Vi fik ikke noget konkret at vide om sagen i det hele taget, siger forsvarsminister i Norge Frank Bakke-Jensen.

Den franske regering ønsker ikke at kommentere sagen, men en højtplaceret fransk embedsmand, som udtaler sig på betingelse af anonymitet, siger følgende til Le Monde:

- Hvis disse oplysninger viser sig at holde stik, er det selvfølgelig uacceptabelt, og det har vi givet de relevante parter besked om. Vi har krævet forklaringer så vel som forsikringer på, at disse aktiviteter er stoppet.

Ekspert: 'Som en lus mellem to negle'

Efterretningsforsker og lektor Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet kalder det for "en efterretningsskandale," at Danmark tilsyneladende har givet én allieret adgang til at spionere mod flere af vores andre allierede.

- Spørgsmålet er, hvor meget vi skal ofre på det alter for at holde os gode venner med én amerikansk myndighed, NSA. At begynde at sælge ud af vores venskabsarvesølv er da i hvert fald en meget høj pris, siger Thomas Wegener Friis.

Professor og forsker i allianceforhold Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet betegner sagen som "meget prekær" for den danske regering.

- Danmark er kommet til at blive placeret lidt som en lus mellem to negle, siger Jens Ringsmose.

Tilsyn har ikke undersøgt spionage i dybden

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ifølge DR’s kilder ikke lavet en dybere undersøgelse af NSA’s spionage mod de svenske, tyske, norske og franske toppolitikere og embedsmænd.

Det skyldes, at tilsynet ikke har beføjelser til at undersøge spionagen mod Danmarks nabolande, da den falder uden for de dele af FE’s aktiviteter, som tilsynet ifølge loven skal kontrollere.

Tilsynets redegørelse til Trine Bramsen indeholder derfor en række anbefalinger om forhold, som ifølge tilsynet bør undersøges nærmere.

Regeringen har nedsat en kommission, der frem mod årets udgang skal undersøge dele af den kritik, som tilsynet har rettet mod FE i redegørelsen til Trine Bramsen.

Bramsen: Aflytning af tætte allierede er uacceptabel

Forsvarets Efterretningstjeneste, NSA og Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ingen kommentarer til sagen.

Forsvarsminister Trine Bramsen afviser at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar.

- Som bekendt kan regeringen ikke gå ind i spekulationer om eventuelle efterretningsmæssige forhold fra pressen eller andre. Efterretningsmæssige forhold drøftes i det relevante udvalg i Folketinget, står der i svaret, som fortsætter:

- Jeg kan mere generelt sige, at denne regering har samme holdning som den tidligere statsminister (Helle Thorning-Schmidt, red.) gav udtryk for i 2013 og 2014 – systematisk aflytning af tætte allierede er uacceptabel. Det antager jeg, at skiftende regeringer er og vil være enige i.