Fortrolige oplysninger: Danmark holdt allierede i uvidenhed i sag om krigsbrændstof til Syrien

Danmark har ikke levet op til internationale aftaler, vurderer eksperter.

Ifølge sagens oplysninger har Dan-Bunkering flere gange leveret jetbrændstof til det russiske tankskib Mukhalatka, som derefter er sejlet til Syrien.

I 2016 sejler et skib ud fra kysten i Cypern og videre ud i Middelhavet. Med sig har det en last af jetbrændstof, der kan hældes i tankene på russiske kampfly i Syrien. Men skibet sejler ikke selv den vigtige vare videre til Syrien. Ude på havet møder det i stedet et russisk tankskib, der skal fragte brændstoffet videre til syrisk territorium.

Forløbet er beskrevet i efterretninger, som amerikanerne i oktober 2016 sender til Danmark, og som er offentliggjort i redegørelser fra Rigsadvokaten.

USA deler sin viden med Danmark, fordi amerikanerne mistænker, at den fynske virksomhed Dan-Bunkering bryder EU’s forbud mod at levere jetbrændstof til brug i Syrien.

Et forbud som EU har indført for at forhindre angreb på civilbefolkningen.

Ifølge efterretningerne er det Dan-Bunkering, der sørger for, at to skibe mødes i Middelhavet. Og det er Dan-Bunkering, der sikrer, at brændstoffet bliver overført fra det ene skib til det andet.

Betalingen for overførslen kommer fra en repræsentant for russisk militær, der på det tidspunkt flyver daglige bombetogter i Syrien til støtte for præsident Bashar al-Assad.

'En meget alvorlig fejl'

For at sikre, at sanktionerne bliver håndhævet, har EU’s 28 udenrigsministre besluttet, at medlemslande som Danmark straks skal kontakte EU, hvis de får oplysninger om overtrædelser og håndhævelsesproblemer.

Men selvom Danmark i 2016 modtager flere konkrete efterretninger fra USA, så bliver EU ikke informeret. Det viser fortrolige oplysninger, som DR har fået adgang til fra flere af hinanden uafhængige kilder.

- Hvis Danmark ikke har orienteret EU, så ligger der en meget alvorlig fejl hos Danmark. For det er vi forpligtet til ifølge de aftaler, vi har lavet i EU, siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Martin Lidegaard sad med ved bordet, da EU’s udenrigsministre i 2014 gjorde det forbudt for europæiske virksomheder at sælge, levere og overføre jetbrændstof til brug i Syrien.

Og derfor forstår han ikke, hvorfor Danmark ikke har givet oplysninger videre, når der kom advarsler om Dan-Bunkering to år senere – på et tidspunkt hvor krigen i Syrien var på sit højeste.

- Det er meget svært at forstå, at man kan overse noget, der er så højbetændt politisk og fylder så meget i international politik på det tidspunkt. Det hjælper jo ikke noget at indføre sanktioner, hvis man ikke er i stand til at håndhæve dem, siger Martin Lidegaard, der i dag er formand for Udenrigspolitisk Nævn og udenrigsordfører for de Radikale.

Lever ikke op til aftaler

Også lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, vurderer, det er en alvorlig sag, at Danmark ikke fortalte EU om efterretningerne.

- Det viser, at vi overhovedet ikke har haft styr på noget i den her sag. Vi har ikke levet op til den lovgivning, vi selv har været med til at vedtage. Det er simpelthen meget, meget skidt, at Danmark ikke er bedre til at håndtere den her slags sanktionsregimer. Også fordi det faktisk er det stærkeste instrument, som EU har i forhold til at påvirke en konflikt, som den vi nu ser i Syrien, siger han.

Peter Viggo Jakobsen mener ikke, at Danmark har levet op til den aftale, vi har indgået med EU.

- Vi undlod at informere, vi misligholdt vores oplysningspligt, og dermed har vi holdt EU i uvidenhed om denne her alvorlige sag, siger han.

EU fik først besked i juni

Ifølge efterretningerne fra amerikanerne har Dan-Bunkering skaffet jetbrændstof fra EU-landene Cypern og Grækenland og sikret, at det blev sejlet ud til det russiske tankskib i Middelhavet.

- Herefter blev der efter det oplyste foretaget en omlastning til det russiske skib M/T Yas, der har fragtet jet-fuel videre til Syrien, lyder det videre i Rigsadvokatens gengivelse af efterretningerne fra oktober 2016.

Og i december 2016 sender USA igen efterretninger til Danmark om Dan-Bunkering. Denne gang er det oplysninger, som ifølge Udenrigsministeriets egne notater ”påviser, at det pågældende firma fortsætter lovovertrædelsen.”

Dan-Bunkering bliver herefter politianmeldt af Erhvervsstyrelsen, som fører kontrol med EU-sanktioner. Og toppen af Bagmandspolitiet (SØIK), Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen holder møde om sagen. Det viser dokumenter, DR har fået aktindsigt i.

Men EU får stadig ikke besked.

Ifølge fortrolige oplysninger, DR har fået fra flere af hinanden uafhængige kilder, informerer Danmark først EU den 11. juni i år – efter DR har bragt flere afsløringer om Dan-Bunkering og sagen dermed er blevet kendt i offentligheden.

De fortrolige oplysninger bliver understøttet af dokumenter, som DR har fået aktindsigt i fra Europa-Kommissionen. De viser, at der på samme dato har været kontakt mellem EU og et medlemsland om muligt brud på EU’s jetbrændstof-forbud.

Myndigheder: Ingen kommentarer

DR har spurgt Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen, der fører kontrol med sanktionerne over for Syrien, hvorfor EU-Kommissionen ikke fik besked, da myndighederne fik efterretninger om sagen.

Men både Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet afviser at kommentere sagen med henvisning til, at den type kontakter er fortrolige.

I enslydende mails skriver Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet, at der på justitsministerens initiativ bliver kigget på, hvordan man kan forbedre myndighedssamarbejdet på området, og at der i arbejdet ”indgår overvejelser om, hvordan de relevante myndigheder i fællesskab bedst muligt” orienterer EU om mulige brud på sanktioner.

Leverancerne fortsatte

Den britiske sanktionsekspert Ian Stewart vurderer, at det kan det have haft alvorlige konsekvenser, at der gik næsten tre år, før Danmark informerede EU om sagen.

Ifølge amerikanske retsdokumenter og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder, fortsatte Dan-Bunkering nemlig med at være involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien i syv måneder, efter Danmark fik de første efterretninger fra USA.

- Der er en grund til, at der er krav om, at landene skal informere EU. Det giver mulighed for, at EU eller andre medlemslande pro-aktivt kan holde øje med virksomheder, der er mistænkt for at bryde reglerne ved at lave ulovlige leverancer. At dele oplysninger er et middel til at stoppe ulovlige aktiviteter. Så ved ikke at dele oplysninger gik man glip af en mulighed for at stoppe nogle af disse leverancer, siger Ian Stewart, der er seniorforsker ved King’s College i London.

Stiller Danmark i dårligt lys

Lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, mener, at de nye oplysninger i sagen stiller Danmark i et dårligt lys.

Ifølge lektoren har danske myndigheder ved at tie om Dan-Bunkering-sagen forhindret EU i at håndhæve sine egne sanktioner.

- Jeg synes, det er en dybt alvorlig sag, fordi det i sidste ende handler om liv eller død. Så det burde faktisk have være noget, vi var meget påpasselige med at få til at virke. Normalt beskriver vi os selv som en trofast kerneallieret i NATO, USA's bedste ven og også et land som meget gerne vil arbejde for at EU skal fungere effektivt. Og det kan man ikke ligefrem beskylde os for at have gjort i den her sag, siger han.

Dan-Bunkering afviser sanktionsbrud

Dan-Bunkering blev i september 2019 sigtet af SØIK – kendt som Bagmandspolitiet – for i strid med EU’s sanktioner at have leveret jetbrændstof til brug i Syrien fra 2015 til 2017.

Yderligere en virksomhed og to personer er sigtet i sagen. Disse er underlagt navneforbud, og derfor kan DR ikke omtale dem nærmere.

Dan-Bunkering afviser at have brudt EU’s sanktioner og er altså nu sigtet men ikke tiltalt i sagen.

Dan-Bunkering har over for DR erkendt at have leveret jetbrændstof til russiske tankskibe, men i en mail til DR har virksomhedens advokat skrevet, at ingen af Dan-Bunkerings leveringsdokumenter havde angivet Syrien som ende-destination.

Facebook
Twitter