Forurening kom som lyn fra en klar himmel: ”Jeg har ingen tillid til kontrollen af drikkevandet”

ET ÅR EFTER DE FØRSTE FUND: Myndighederne møder kritik for mangelfuld kontrol af drikkevandet

Ifølge myndighederne er der ingen akut sundhedsrisiko ved at drikke vand med for høje koncentrationer af de fundne pesticidrester (Foto: Michael Lyck Poulsen © (c) DR)

Eric Lauridsen tager sig en slurk vand på en mark nord for Varde. Flasken, han drikker af, er lige blevet fyldt fra en helt ny vandboring, der rækker ned i grundvandet under marken.

- Det smager jo dejligt frisk, siger han.

Afdelingslederen ved vandselskabet Din Forsyning er i fuld gang med at finde nyt og rent drikkevand til en stor del af de 125.000 forbrugere, han leverer vand til i Varde og Esbjerg Kommune.

Det sker efter et år, hvor hidtil ukendte pesticidrester er fundet i for høje koncentrationer på flere af vandforsyningens vandværker.

I august sidste år var Eric Lauridsen med til at opdage det, der siden er blevet kaldt den største enkeltforurener af det danske drikkevand nogensinde; nemlig stoffet Desphenyl Chloridazon.

- Det er lidt ironisk, at vi overhovedet fandt det. For egentlig var vi i gang med en undersøgelse af en anden forurening, men så pludselig dukker det her nye stof op som et lyn fra en klar himmel.

Tilliden er væk

For nylig fandt vandselskabet så også stoffet Dimethylsulfamid (DMS) i for høje koncentrationer på et af sine vandværker. Det seneste års forureninger har gjort Eric Lauridsen skeptisk. Han stoler ikke længere på myndighedernes kontrol med drikkevandet.

- Den overvågning og det program, der skulle sikre, at pesticider ikke kom i drikkevandet, har fejlet. Det har ikke virket, simpelthen. Og derfor har jeg ingen tillid til det på nuværende tidspunkt, siger han.

I Varde er Din Forsyning i gang med at finde områder, hvor man kan pumpe nyt, rent drikkevand op. (Foto: Michael Lyck Poulsen © (c) DR)

Det var først efter, vandselskabet mere eller mindre tilfældigt opdagede for høje forekomster af stofferne Desphenyl Chloridazon og DMS, at myndighederne gjorde det lovpligtigt at teste for dem.

Inden da var pesticidresterne slet ikke på listen over stoffer, drikkevandet skal tjekkes for.

Det er foruroligende, mener Eric Lauridsen, der frygter, at også andre ukendte stoffer kan gemme sig i vores drikkevand.

- Vi har ikke testet for alt, og vi skal slet ikke teste for alt. Så hvad kan der ellers være af stoffer i vores drikkevand? Det kan jeg godt være bekymret for.

Ikke godt nok

Myndighederne har det seneste år tilføjet tre stoffer til den obligatoriske testliste, som vandværkerne skal teste drikkevandet for.

Selvom Miljøstyrelsen og -ministeriet har reageret hurtigt på de nye fund, så er det tydeligt, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig, mener formand for vandbranchens interesseorganisation, DANVA, Carl-Emil Larsen.

- Kontrolprogrammet er blevet forbedret og udvidet. Vi kan bare konstatere, at det ikke er godt nok, siger han.

På et normalt år regner DANVA med at lukke omkring 30 boringer på grund af diverse forureninger. Men organisationens seneste opgørelse viser, at der på mindre end et år er fundet mindst 250 boringer der indeholder større mængder pesticidrester end tilladt.

- Gad vide, hvad det næste bliver?

Nogle af boringerne er stadig i drift, fordi nogle områder ellers mangler drikkevand, andre er taget helt ud af produktion.

Hos interesseorganisationen Danske Vandværker er direktør Susan Münster også bekymret over det seneste års fund.

- Der dukker hele tiden nye stoffer op. Den tanke man meget naturligt får, det er: 'gad vide, hvad det næste bliver', siger hun

Miljøstyrelsen: Man kan stole på kontrollen

Hos Miljøstyrelsen mener man ikke, at der er grund til at betvivle overvågningen af det danske drikkevand. Vicedirektør Mads Leth-Petersen kalder kontrollen meget grundig, men han vil ikke garantere, at man ikke vil finde nye stoffer i fremtiden.

- Jeg kan jo ikke give garantier for, at det her ikke vil ske igen. Men jeg mener bestemt, at man kan være tryg ved det danske drikkevand, siger Mads Leth-Petersen og understreger, at der ikke har været nogen sundhedsfare ved at drikke det forurenede vand.

Miljøstyrelsen peger på, at Vandpanelet, der er en arbejdsgruppe bestående af blandt andre myndighederne og vandbranchen, lige nu kigger på, om der skal flere stoffer på den liste, som vandværkerne er forpligtede til at teste deres vand efter.

Har det seneste års fund ført til nogen form for selvransagelse hos Miljøstyrelsen?

- Ja, der kunne være nogle punkter, hvor vi kunne have reageret hurtigere. Men jeg mener faktisk, at vi har ageret forsvarligt og hurtigt. Og lige nu sidder vi i Vandpanelet og vurderer, om der skal endnu flere stoffer på den her liste, og om samarbejdet med myndighederne kan fungere mere fleksibelt.

Beskyt områder med drikkevand bedre

De stoffer, der siver ned til grundvandet, kan stamme fra sprøjtemidler brugt i landbruget.

Stoffet Desphenyl-Chloridazon er for eksempel et restprodukt fra et ukrudtbekæmpelsesmiddel, man brugte på blandt andet roemarker indtil slutningen af 90’erne.

For at sikre sig mod lignende forureninger i fremtiden mener DANVA’s direktør, Carl-Emil Larsen, at man bør forbyde brugen af sprøjtemidler i nærheden af drikkevandsboringer.

Kan ikke leve med flere hovsa-situationer

Og han opfordrer desuden til, at myndighederne laver en total-screening af grundvandet for pesticidrester.

- Vi kan simpelthen ikke leve med at være i flere hovsasituationer, hvor man lige pludselig finder et nyt stof i næste uge eller i næste måned, siger han.

DANVA's direktør vurderer, at det vil tage et par år at få udviklet en analysemetode, der giver et fuldstændigt billede af omfanget af pesticidrester i grundvandet. (Foto: Michael Lyck Poulsen © (c) DR)

Også afdelingsleder i Din Forsyning, Eric Lauridsen, mener, at man bør tænke over, hvordan man bruger sprøjtemidler.

- Selvfølgelig må man godt dyrke landbrug, men man skal altså beskytte de områder, hvor vi indvinder drikkevand. Jeg så sådan set helst, at man som udgangspunkt ikke spredte pesticider på de områder, siger han.

Jagten efter rent vand

Din Forsyning regner med at bruge op mod 50 millioner kroner på at finde nyt drikkevand til borgerne i området omkring Varde. Pengene må de hente over forbrugernes vandregning.

Afdelingsleder Eric Lauridsen håber, at det vand, han og hans kolleger er ved at undersøge, på marken nord fra Varde, er helt rent. Også for eventuelle stoffer, som man endnu ikke kender til.

- Hvis vi næste år finder ud af, at der er et eller andet nyt stof, vandet skal testes for, og vi så finder det i vores nye boringer, ja så er vores investering jo fejlagtig og måske tabt.

- Det er ikke bare sådan lige at finde rent drikkevand i Danmark i dag, siger han.

En samlet opposition har torsdag kaldt Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd om sagen.