Forvirringen om karakterkravene til gymnasiet er total: 'Politikerne har været umodne'

Elever, der har søgt gymnasiet, har fået en lang uforståelig vejledning om karakterkravene.

Aftalen om højere karakterkrav på gymnasierne blev indgået i 2016 for at højne fagligheden på gymnasierne. Bag aftalen står alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

På mandag tager eleverne i 9. klasse hul på folkeskolens afsluttende eksaminer.

Hvordan de klarer sig i de enkelte fag, kan blive afgørende for, om de kan komme på gymnasiet eller ej.

Men om det kræver et karaktergennemsnit på 2, 3 eller 5, er der opstået total forvirring om.

I brevet, som elever der allerede har fået reserveret en plads på et gymnasium, har modtaget, står der, at de skal være fundet uddannelsesparate, og at de ved de såkaldt lovbundne prøver skal have mindst 5,0 i gennemsnit.

Men så fortsætter teksten med følgende ord:

- Hvis du ikke får mindst 5,0, har du stadig krav på at blive optaget, hvis du får et gennemsnit på mindst 3,0 eller får et gennemsnit på mellem 2,0 og 3,0 og gennemfører en vejledningssamtale med rektor.

Den vejledningssamtale kan ikke ikke munde ud i en afvisning af eleven - den er blot til for, at rektor kan forventningsafstemme.

DR Nyheder har flere gange i den forløbne uge ringet til vejledningen hos Undervisningsministeriets Uddannelsesguide for at spørge, hvad det konkret betyder - hver gang er der kommet forskellige svar.

Kontorchef: Krav på optagelse ved 2

Da gymnasiereformen faldt på plads i 2016 var der politisk uenighed om, hvad den reelt betød for adgangskravet til gymnasiet. Tilsyneladende er der aldrig siden fundet fælles fodslag.

SF uddannelsesordfører, Jacob Mark, siger i dag i P1 Morgen om karakterkravet for at komme i gymnasiet:

- Så kræver det et 2-tal. Det var det, vi aftalte. Det er det, der står i loven.

Men den udlægning er gymnasieordfører Marie Krarup (DF) ikke enig i:

- Man skal være uddannelsesparat og vurderet til et 5-tal, før man overhovedet går til prøve. Når man så går til prøven og får 5 i gennemsnit, så ryger man lige ind.

Marie Krarup fortsætter:

- Men hvis man har 5 i sin vurdering af uddannelsesparathed, og så alligevel kun får 3, så kan man blive optaget alligevel, hvis man kommer til en ekstra samtale på et gymnasium. Så der er en nødudgang, siger hun.

Forvirringen er altså stadig total. Men hvad siger Undervisningsministeriets fagfolk så?

Jens Refslund Poulsen, kontorchef i gymnasiekontoret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet:

- En elev fra 9. klasse, der søger en treårig gymnasial uddannelse skal som udgangspunkt, ligesom ved sin uddannelsesparathedsvurdering, have 5 i gennemsnit til folkeskolens afgangseksamen.

- Men derudover er der stadig en mulighed for at blive optaget med et gennemsnit på minimum 3 eller eventuelt helt ned til 2, men så skal man så også til en vejledende samtale på gymnasiet.

Du siger 'mulighed', men er det et krav, at man kan blive optaget på gymnasiet med et gennemsnit helt ned på 2?

- Du har krav på at blive optaget, også selvom du når helt ned på 3 eller 2 i gennemsnit, og så gennemfører en samtale.

Men hvorfor nævner den her tekst så overhovedet et gennemsnit på minimum 5, hvis kravet kun er 3 eller 2?

- Det er sådan, man har skruet reglerne sammen, og det vi går ud fra. Og det er for at udspænde et sikkerhedsnet for de elever, der klarer sig dårligere til eksamen end til daglig, siger Jens Refslund Poulsen.

Herunder kan du se, hvad daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) sagde om karakterkravet i 2016:

Minister aflyser interview

SF's Jakob Mark mener, at forvirringen om karakterkravet er et udtryk for, at "politikerne har været umodne".

- Det er sgu os alle sammen. Gymnasieforliget er det, jeg har været med til, hvor der var størst politisk kamp om det. Der var kamp om, hvad der skulle til i snit for at komme i gymnasiet. DF ønskede 7, LA ønskede 6, og vi i SF ønskede ikke, at karakterer skulle fylde så meget.

- Og så endte man ud i et kompromis, som er blevet kommunikeret fuldstændig vanvittigt, fordi nogen har deres stolthed på spil, siger Jacob Mark.

Han holder fast i, at det egentlig er ganske simpelt:

- Det rigtige er, at er man uddannelsesparat og har 2 i gennemsnit, så har man retskrav på lige den ungdomsuddannelse, man vil, siger Jacob Mark.

Men Marie Krarup siger noget andet, og I kan ikke begge have ret?

- Det er lige før, jeg har lyst til at sige, at I skal pudse Detektor (faktatjek-program, red.) på os, og så må de afgøre, hvem der har ret. Jeg er så sikker på, at jeg har ret, at jeg gerne vil gå i Detektor på den, siger Jacob Mark.

DR Nyheder havde en aftale om et interview med undervisningsminister Merete Riisager (LA) fredag morgen, men det har hun nu aflyst.

Facebook
Twitter