10. juni 1967.

Mens omkring 1000 gæster sidder inden for i Holmens Kirke i København, står den dengang 27-årige pressefotograf John Stæhr klar med kameraet sammen med resten af verdenspressen.

De venter utålmodigt på dagens to hovedpersoner prinsesse Margrethe og Henri de Monpezat, der er ved at blive viet.

- På det tidspunkt var det absolut den største opgave, jeg havde fået. De her billeder skulle række ud i fremtiden, siger John Stæhr, som i dag er pensioneret.

Den unge fotograf havde blot været ansat som pressefotograf i knap et år, da han fik den store opgave. Og han kunne godt mærke, det ikke var en helt normal dag på kontoret.

- Det var ikke bare et billede. Det her betød meget mere. Det var historie, forklarer John Stæhr.

En ny og vovet teknologi

Han ville egentlig helst have været inden i kirken under det kongelige bryllup, men der var meget få pladser til pressen.

John Stæhr blev enig med sine chefer om, at det kunne være en god idé med et billede af brudeparret, når de var på vej ud af kirken.

- Men der var ikke plads til en fotograf ved orgelet. Så foreslog jeg, at vi skulle eksperimentere med radiostyring af kameraet. Det var en ny teknologi, og det var ret vovet og ikke sikkert, det kunne blive til noget, fortæller John Stæhr.

Cheferne var med på idéen, og der blev sat en ingeniør til at lave noget udstyr, som John Stæhr kunne teste. En slags Go Pro-kamera bare for 50 år siden.

Han havde prøvet noget lignende ved en tidligere lejlighed, men teknikken drillede alligevel.

- Når jeg satte kameraet i gang og tændte for radiomodtageren, så stod den og tog billeder selv, for der var meget radiotrafik i luften i en storby som København. Når der var gået nogle timer, var der ikke mere film tilbage, siger han.

Hjælp fra organisten

Der skulle både sættes et sort-hvid-kamera og et farve-kamera op. De skulle monteres ved orgelet flere timer før selve brylluppet, fordi kirken blev lukket for pressen, så den kunne blive gjort klar til den store begivenhed.

Derfor måtte John Stæhr tænke kreativt.

- Jeg spurgte kirkens organist Grethe Krogh, om hun ville hjælpe mig. Hun skulle bare gå hen og tænde kontakten, når de spillede ’Det er så yndigt at følges ad’, og de gik ud af kirken.

Organisten sagde ja på én betingelse. Der skulle sættes huskesedler op.

- Så alle mulige steder ved orgelet stod der ”Husk kameraet!”, fortæller John Stæhr.

Der blev tændt for kontakten, og det er den pensionerede pressefotograf stadig taknemlig for den dag i dag.

- Det er et af de billeder, jeg har taget i mit liv, og det er mange, der var mest besværligt og mest nervepirrende. Men takket være organisten Grethe Krogh, så lykkedes det. Og billedet bliver jo brugt jævnligt rundt omkring, siger John Stæhr, mens han peger op på hjørnet, hvor kameraerne hang.

Ikke ikonisk – endnu

Selvom teknikken blev testet intenst op mod brylluppet, lægger John Stæhr lægger ikke skjul på, at han var nervøs.

- Hvis ikke man er nervøs, gør man ikke sit yderste. Sådan har det altid været uanset opgaven. Så skal man finde noget andet at lave, siger han og fortsætter.

- Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis det kiksede.

Billedet blev efter den store dag trykt på en af de første sider i Billed-Bladets bryllupstillæg og er siden blevet brugt hyppigt, når medierne fortæller om regentparrets bryllup.

John Stæhr vil dog ikke selv kalde billedet ikonisk - endnu.

- Vi har det inden for pressebilleder, som hedder ikoniske billeder, og man ved aldrig, hvilket det bliver. Pludseligt er det billedet, som alle bruger. Det tror jeg ikke, det her billede er endnu, men man kan se, hvordan det foregik, og det var vigtigt for mig.

Her 50 år senere synes John Stæhr stadig, at det er utroligt, at det lykkedes. Men uden en organist på det rette sted, på det rette tidspunkt, var billedet aldrig blevet til noget.

- Grethe Krogh har aldrig rigtig fået credit for det, men det får hun så nu, siger John Stæhr.