Fotografen Michael Forsmark savede hovedet af Den lille havfrue: Medierne købte hans billeder

I årtier leverede freelancefotografen eftertragtet indhold til pressen. Men var historierne for gode til at være sande?

Michael Forsmarks ven stod på den store granitsten ude i vandet med nedstrygeren i hånden.

Han satte den mod havfruens hals og begyndte at save i bronzen. Det var overraskende nemt.

“Den er helt blød,” sagde vennen.

Det var natten til den 6. januar 1998 ved havnemolen Langelinie i København. Det var koldt, og luften var fugtig.

Den dengang 31-årige Michael Forsmark hoppede op på stenen til sin ven og overtog nedstrygeren.

Den nat mistede Den lille havfrue endnu engang sit hoved.

Den lille havfrue mistede sit hoved første gang i 1964. (Foto: Michael Forsmark Skjoldager)

Sådan fortæller Michael Forsmark i hvert fald selv historien. Han er freelancefotograf og tidligere kriminel.

Nu fortæller DR hans historie i dokumentarserien 'Pressens kriminelle håndlanger'.

Michael Forsmark har i løbet af sin cirka 30 år lange karriere skabt sig et navn på at være den første på pletten til de spektakulære historier. Rigtig mange medier har gennem tiden betalt og brugt Michael Forsmark. Eksempelvis har DR, TV 2, Politiken og B.T. bragt hans billeder.

Michael Forsmark har selv forklaret, at hans succes skyldes hans kriminelle fortid, hvor hans netværk nogle gange tippede ham. Men andre gange kom de opsigtsvækkende historier ikke fra hans netværk. De blev konstrueret af Michael Forsmark selv.

Og det var dét, han i 1998 var i gang med at gøre, da han var med til at save hovedet af Den lille havfrue.

Mediernes troværdighed undermineres

Michael Forsmark er ikke den eneste i mediebranchen, som i sin karriere har handlet i strid med etikken. Gennem tiden er en del journalister og pressefotografer blevet afsløret i at have konstrueret historier, opdigtet kilder og citater eller direkte at have brudt lovgivningen.

Eksempelvis erkendte en unavngiven freelancefotograf sidste år, at han selv havde påsat en række ildebrande på Djursland, som han fotograferede. Det skrev Randers Amtavis tilbage i efteråret 2020. Mens den skrivende sportsjournalist Michael Qureshi i årevis opdigtede kilder og historier.

Men det er ikke kun i Danmark, at journalister og pressefotografer har haft problemer med etikken. I 2018 opdagede det tyske magasin Der Spiegel, at deres prisvindende og anerkendte journalist Claas Relotius havde konstrueret historier, kilder og citater.

Michael Forsmark og andres lignende arbejdsmetoder skader mediernes troværdighed og udfordrer danskernes tillid til pressen, mener professor i journalistik ved Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten.

- Det underminerer mediernes troværdighed i en tid, hvor troværdigheden aldrig har været vigtigere. Publikum forventer, at medierne faktatjekker deres informationer og historier, og at det, de leverer, er korrekt, siger han.

Stjal våben og fotograferede dem

Michael Forsmark kom på børnehjem første gang allerede som spædbarn.

Han vekslede mellem at bo hjemme og på børnehjem, mens underretningerne gennem hele hans barndom kom ind med ord som ‘forsømt’, ‘opmærksomhedssøgende’ og ‘brutal’.

I 12-13-årsalderen begyndte Michael Forsmark at lave kriminalitet, og han siger, at han dengang kunne lide at læse om sine egne indbrud i den lokale avis i Birkerød i Nordsjælland.

Men han drømte om noget andet. Han ville være fotograf. Så da han var 14 år, købte han et lille kamera. Det brugte han til at fotografere sin egen kriminalitet.

I 1980’erne og 90'erne kom Michael Forsmark i fængsel mange gange.

I alt har han 24 domme bag sig for eksempelvis tyveri, hæleri, hærværk, vold og våbenbesiddelse.

Allerede som 24-årig modtog Michael Forsmark i 1990 sin femte fængselsdom. (© PRIVATFOTO)

Og gennem tiden opbyggede han langsomt et stort netværk i den kriminelle verden.

I 1993 opdagede Michael Forsmark for første gang, at han kunne tjene penge på historier om kriminalitet i mediebranchen.

Han havde sammen med en god ven stjålet cirka 50 rifler fra en skytteforening i Birkerød, men de to våbentyve kunne efter sigende ikke sælge dem alle på det kriminelle marked som planlagt. De kørte våbnene ud til en rasteplads ved Helsingørmotorvejen og lagde dem ved en toiletbygning. Og så fik Michael Forsmark den impulsive idé at ringe til en journalist, som dengang arbejdede ved dagbladet B.T. Michael Forsmark løj. Han bildte journalisten og politiet ind, at han havde hørt om riflerne på rastepladsen gennem en anonym kilde. Det virkede.

Michael Forsmark fotograferede de mange våben og solgte billederne til B.T.

Politiet beslaglagde 38 rifler på rastepladsen. Ifølge Michael Forsmark lykkedes det ham dengang at sælge nogle af våbnene. (Foto: Michael Forsmark Skjoldager)

Da avisen nogle år senere fik mistanke om, at de havde grebet Michael Forsmark i en løgn, afbrød de samarbejdet.

- Vi skal have en mere kritisk holdning til, hvilke freelancefotografer vi bruger, fordi jeg synes, at fotografen her har optrådt uanstændigt ved at lyve, sagde den daværende chefredaktør Arne Ullum til DR i 2004.

Men riflerne på rastepladsen blev Michael Forsmarks første konstruerede historie og startskuddet til hans karriere som pressefotograf i mediebranchen.

Medierne begyndte at kende til Michael Forsmark, og netop på grund af hans kriminelle baggrund og omfattende kildenet i den kriminelle verden brugte de ham en del i forbindelse med artikler og indslag om kriminalitet.

Gennem 90’erne tjente Michael Forsmark rigtig mange penge på at sælge billeder og historier til medierne om eksempelvis våben, røverier og rockere.

Han brugte sit netværk i den kriminelle verden. De tippede ham blandt andet, så han kunne komme hurtigt ud at fotografere og filme gerningsstederne.

Hos Københavns Politi kaldte de Michael Forsmark for ‘Danmarks hurtigste fotograf’, fordi de gentagne gange oplevede, at han ankom til gerningsstederne inden dem.

Lidt for god

Det er de ansvarshavende chefredaktører, som i sidste ende skal sikre mediernes indhold.

Ifølge professor Mark Blach-Ørsten kunne noget tyde på, at mediecheferne ikke altid er gode nok til at sørge for, at fakta bliver efterprøvet.

Han vil opfordre dem til at holde øje med dem, der er lidt for dygtige.

- Hvis en journalist eller fotograf er for god til at få den rigtige historie på det rigtige tidspunkt, med den rigtige kilde og det rigtige billede, er det en god idé at undersøge, om der er noget galt, siger professor i journalistik Mark Blach-Ørsten.

Michael Forsmark løj igen

Tilbage i 1998 stod Michael Forsmark på havnemolen ved Langelinie og filmede den nu hovedløse havfrue, inden han ringede til politiet og anmeldte forbrydelsen.

Michael Forsmark løj igen. Han prøvede at bilde politiet og medierne ind, at han havde modtaget et telefonopkald og gennem en samtale med en anonym kilde havde hørt om havfruemordet.

Han vidste, at politiet ville undersøge hans telefon, så han havde sikret, at han samme nat modtog en opringning fra en telefonboks på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København. Det skulle ligne det anonyme opkald, fortæller han.

”Det var en mandestemme, som sagde, at jeg skulle tage ned til Den lille havfrue, fordi hun manglede noget,” sagde Michael Forsmark dengang i et indslag til TV Avisen. Filmoptagelserne med Den lille havfrue er Michael Forsmarks.

Men denne gang undrede flere i mediebranchen sig. Det virkede simpelthen for heldigt.

Alligevel solgte Michael Forsmark sine film og fotos af Den lille havfrue rigtig mange gange. Dengang skrev medierne, at han sammenlagt tjente over 100.000 kroner på sit billedmateriale af skulpturen.

Medierne er mere opmærksomme

Ifølge Mark Blach-Ørsten har den konstruerede historie eksisteret lige så længe som journalistikken, og det vil den nok blive ved med.

Men indenfor de seneste 15-20 år er medierne blevet meget mere opmærksomme på problematikken.

- Man kan sige, at generelt har alle danske nyhedsmedier gennem tiden strammet op omkring medieetikken og udviklet flere og flere egne retningslinjer, siger Mark Blach-Ørsten.

Eksempelvis har man indskærpet reglerne for at citere fra andre medier, så man sikrer, at man kun citerer og ikke plagierer.

På nogle nyhedsmedier i udlandet er det ifølge Mark Blach-Ørsten almindeligt at lave spottjeks. Det vil sige, at man eksempelvis efterprøver journalisterne kildebrug ved at tage kontakt til kilderne.

- Det kunne medierne i Danmark sagtens begynde at gøre, siger Mark Blach-Ørsten.

Den lille havfrues hoved foran 'port 5' ind til den daværende tv-station TvDanmark. (Foto: Michael Forsmark Skjoldager)

Den lille havfrues hoved skulle tilbage

I dagene efter forbrydelsen mod havfruen mistænkte politiet Michael Forsmark.

Det bekymrede ham. Medierne skulle ikke opdage, at han havde konstrueret historien og stoppe deres samarbejde med ham. Han brændte for sit arbejde.

Den lille havfrues hoved skulle tilbage hurtigst muligt, tænkte han.

Michael Forsmark sagde til medierne, at gerningsmændene havde kontaktet ham og sagt, at de imod en sum penge ville levere hovedet tilbage.

Den daværende tv-station TvDanmark udlovede en dusør på 25.000 kroner for Den lille havfrues hoved. Det fik Michael Forsmark til at ringe til stationen og sige, at gerningsmændene overvejede at udlevere hovedet til dem.

Michael Forsmark spurgte endnu engang en ven, om han imod betaling ville hjælpe med at levere hovedet tilbage, fortæller han.

Det sagde han ja til.

Og natten til den 9. januar 1998 stod Michael Forsmark igen og filmede, da en mørkklædt mand med elefanthue kom frem på parkeringspladsen ved TvDanmark og lagde Den lille havfrues hoved på asfalten ved ‘port 5’ som planlagt:

Michael Forsmark stod klar med sit kamera ved en container i mørket, da hans ven kom med havfruens hoved som aftalt. Igen solgte han billederne til pressen. Også DR købte dem.

Men TvDanmark ville ikke udbetale dusøren til Michael Forsmark. Tv-stationen havde en mistanke om, at der var noget, der ikke var, som det burde være.

Freelancefotografen havde som den eneste været i kontakt med de anonyme gerningsmænd. Og samme dag som Den lille havfrue igen kunne præsenteres som hel, anholdt politiet Michael Forsmark og varetægtsfængslede ham.

Ifølge Michael Forsmark fik det mange medier til at melde ud, at de ikke ville samarbejde med ham, så længe at han var sigtet for noget strafbart.

Men i slutningen af 1998 droppede anklagemyndigheden at rejse tiltale mod Michael Forsmark. De kunne ikke bevise, at han stod bag hærværket.

Michael Forsmark kunne igen tjene penge som pressefotograf.

Nye retningslinjer i DR

I dag er Michael Forsmark tilknyttet billedbureauet Local Eyes, som samarbejder med en række medier. Der går lang tid imellem, at han selv er i marken som fotograf, men han leverer i princippet stadig billeder til pressen.

Den ansvarshavende redaktør i Local Eyes, Jakob Jensen, tager skarp afstand fra de ting, der er kommet frem i DR's dokumentarserie ’Pressens kriminelle håndlanger’.

- Kerneværdien i Local Eyes er at dokumentere faktuelle begivenheder så objektivt som muligt og fremlægge fakta uden nogle former for filter eller tolkning, siger han.

Jakob Jensen sætter pris på samarbejdet med freelancefotografen.

- Vi har aldrig viderebragt materiale fra Michael Forsmark, som vi ikke kan stå inde for. Han har alene dækket aktuelle begivenheder som brande, uroligheder, ulykker og lignende, som ikke kan ’fakes’, siger Jakob Jensen.

Alligevel vil han nu set i lyset af DR’s dokumentar genoverveje, om Local Eyes skal fortsætte med at samarbejde med Forsmark.

Desuden vil billedbureauet allerede i den her uge ændre deres politik.

- Fra og med i overmorgen vil vi altid videregive fotografernes navne til medierne, siger Jakob Jensen.

Et billedbureau som eksempelvis Local Eyes fungerer som en slags mellemled mellem medierne og fotograferne. Og som det er i dag, kan medierne dermed ikke altid vide, hvem der har taget de billeder, som de bringer.

Hvilket betyder, at eksempelvis DR’s nyhedschef Thomas Falbe ikke kan udelukke, at DR stadig samarbejder indirekte med Michael Forsmark eller andre fotografer, som bruger lignende arbejdsmetoder.

- Jeg håber det virkelig ikke, men jeg kan ikke udelukke det med sikkerhed, og det er stærkt problematisk, siger han.

Derfor melder Thomas Falbe nu ud, at DR vil ændre retningslinjerne for deres fremtidige samarbejde med billedbureauerne.

I fremtiden vil DR kun samarbejde med billedbureauer, som efterkommer god presseskik, er tilmeldt Pressenævnet, og som udgiver deres billedmateriale med en personlig byline, så man ved hvem, der har taget billederne.

- Jeg vil langt hellere undvære småsensationelle billeder i blå-blink-genren end risikere, at DR’s troværdighed bliver sat over styr på det her, siger Thomas Falbe.

Michael Forsmark sælger stadig arkivmateriale

Udover at være tilknyttet et billedbureau tjener Michael Forsmark fortsat penge på at sælge sine arkivbilleder.

Eksempelvis har DR betalt freelancefotografen for at bruge hans billedmateriale i den aktuelle dokumentar 'Pressens kriminelle håndlanger,' selvom man i dag kender til Michael Forsmarks til tider amoralske arbejdsmetoder og kriminelle handlinger.

- Hvis man skal dokumentere lige præcis den her sag, så er billederne selve dokumentationen for, at det har fundet sted, derfor er vi nødt til at bringe dem, selvom der er et kæmpe dilemma forbundet med det, siger DR's nyhedschef Thomas Falbe.

Han synes, at dokumentaren er vigtig.

- Det er en nødvendig selvransagelse. Dokumentaren lægger op til, at man skal diskutere, hvad man fremadrettet skal gøre for at undgå lignende situationer, siger Thomas Falbe.

De lignende situationer tror Michael Forsmark aldrig, at han vil ende i igen. Han hævder, at han gennem tiden har lært noget, og at han ikke kan finde på at konstruere en historie eller lave kriminalitet i dag.

Men synes han, at han gjorde noget forkert ved at save hovedet af Den lille havfrue? Adspurgt, svarer han sådan her:

Klippet er fra DR’s dokumentarserie ’Pressens kriminelle håndlanger', som artiklen er baseret på.

DR har betalt Michael Forsmark for at bruge hans fotos og film i dokumentaren. Han har godkendt brug af samme billedmateriale i artiklen uden yderligere vederlag.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter