Fotos dokumenterer afsmeltning af indlandsisen

Nyfundne luftfotos illustrerer, hvor hård den globale opvarmning er ved Grønlands indlandsis.

Karale Gletsjeren nord for Tasiilaq på Grønlands Sydøstkyst. Gletsjeren er trukket næsten 10.000 meter tilbage fra 1933-2013. (© Forskere ved Københavns Universitet)

De grønlandske gletsjere er lige nu den største grund til, at verdenshavene stiger med omkring et par centimeter om året, skriver Politiken søndag.Varmere vejr får isen til at smelte hurtigere end nogensinde før, og det får iskappen til at trække sig tilbage. Hvor hurtigt det går, kan man se på et nyt dansk projekt gennemført af forskere fra Københavns Universitet, der udkommer som bog til november.Glemte luftfotos afslører afsmeltningProjektet tager udgangspunkt i fundet af en samling bortgemte og glemte luftfotografier, som blev taget af nogle af den arktiske flyvnings danske pionerer i 1932 og 1933 - midt i en strid med Norge om retten til Østgrønland.Billederne blev fundet i 2010, og for tre uger siden lykkedes det at komme til nøjagtig de samme steder og tage billeder af, hvordan stederne ser ud i dag.Ekstremt påvirketOg selv om forskerne vidste, at forskellene ville være store, var det - ifølge lederen af turen - alligevel overvældende.- Gletsjerne er ekstremt påvirket af klimaforskellene. Mange af de lokale gletsjere - dem, der ikke har forbindelse helt ind til indlandsisen - er simpelthen forsvundet, siger Kurt H. Kjær, professor på Statens Naturhistoriske Museum, til Politiken.- Det kan virke abstrakt for politikerne at tale om indlandsisen, der smelter. De her billeder gør det konkret, siger forskningschefen, der fik ideen til turen efter at have fundet de gamle billeder gemt bort i en bunker på Københavns Vestvold.Giver helt ny videnFlere internationale eksperter giver ham ret. Ikke blot hjælper det at vise, hvor slemt det står til, Men detaljerne i billederne giver også helt ny viden om, hvordan for eksempel gletsjere tæt på og langt fra havet udvikler sig over tid.- Indlandsisen mister 600 gigaton om året. Det tal kan være svært at forholde sig til, og så er det rigtig godt, at man kan visualisere, siger danske Sebastian H. Mernild, der er forskningsleder på Chiles Institut for Videnskabelige Studier, til Politiken.Se flere billederNedenfor er vist før- og efter-billede af Fenris Gletsjeren i forgruden og Helheim Gletsjeren i baggrunden. Fenris har trukket sig mere end 5.000 meter tilbage siden 1933, hvor før-billedet er taget.

Fenris Gletsjeren i forgrunden og Helheim Gletsjeren i baggrunden, gletsjerne ligger i Sermilik fjorden nær Tasiilaq. Fenris har trukket sig mere end 5.000 meter tilbage siden 1933, hvor dette billede blev taget under anden halvdel af Knud Rasmussens 7. Thuleekspedition. Helheim Gletsjeren er den tredje største i Grønland (efter Jakobshavn Isbræ i Diskobugten og Kangerdlugssuaq Gletscheren på Østkysten). (© Forskere ved Københavns Universitet)

Efter-billedet er fra 2013.

Fenris Gletsjeren i forgrunden og Helheim Gletsjeren i baggrunden, gletsjerne ligger i Sermilik fjorden nær Tasiilaq. Fenris har trukket sig mere end 5.000 meter tilbage siden 1933, hvor dette billede blev taget under anden halvdel af Knud Rasmussens 7. Thuleekspedition. Helheim Gletsjeren er den tredje største i Grønland (efter Jakobshavn Isbræ i Diskobugten og Kangerdlugssuaq Gletscheren på Østkysten). (© Forskere ved Københavns Universitet)

/ritzau/

Facebook
Twitter