Fra 6.000 kroner til 19.000 kroner: Så meget kan dit kviklån eksplodere på et år

I dag diskuterede politikerne, hvordan de kan kvæle kviklånsfirmaerne.

Kviklån kan eksplodere med høje renter og gebyrer. I dag diskuterede politikerne, hvordan de kan lave et opgør med danske kviklånsfirmaer. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Pludselig kan køleskabet gå i stykker. Pludselig er der tilbud på de fælge til bilen, der vil klæde den allerbedst. Eller pludselig opstår lysten til et større tv.

Hurtige lån er nemme at få fingrene i. Det kræver ikke mange klik på nettet, så er pengene på kontoen. Og det er populært at tage et kviklån. Sidste år blev der udstedt 358.000 af slagsen ifølge brancheforeningen Dansk Kredit Råd.

Den gennemsnitlige låner er 33 år og tager et lån på i gennemsnit 7.417 kroner, viser 2017-tal fra brancheforeningen.

Det vilde vesten

Et lån på cirka 7000 lyder ikke til at vælte verden for de fleste. Men problemet med kviklån er, at der opkræves høje renter og gebyrer, siger privatøkonomisk rådgiver fra firmaet Pør, Erik Fraas.

- Problemet med det her kviklånsmarked er, at man ikke behøver spare op til uforudsete udgifter. Man optager bare kviklån til at løse problemet. Men pengene skal jo betales tilbage, og hvis man ikke kan det, så hænger man i fælden, siger han.

Lad os tage et eksempel:

  • Hvis du låner 6.000 kroner hos firmaet minifinans.dk, så er der en ÅOP på 666,6 procent.

  • ÅOP er en forkortelse for årlige omkostninger i procent.

  • Det vil sige, at hvis du bruger et år på at betale dine 6.000 kroner tilbage, så ender det samlede tilbagebetalingsbeløb på 19.320 kroner.

For med renter, gebyrer og stiftelsesomkostninger kan det hurtigt løbe op. Den høje pris for et lån skyldes, at kviklånsfirmaerne ikke laver en god gammeldags kreditvurdering, hvor man går ind og ser på, om kunden kan betale, siger Erik Fraas.

- I stedet henter man få oplysninger om kunden og laver beregninger for sandsynligheden for, om kunden kan betale tilbage. Usikkerheden bliver kompenseret ved, at man laver høje renter og høje gebyrer.

Det gør altså ikke noget, hvis et kviklånsfirma taber penge på nogle af de kunder, der ikke kan betale tilbage, siger Erik Fraas. For med skyhøje renter skal de nok tjene pengene hjem fra de kunder, der kan betale regningen.

- Det er det vilde, vilde vesten med hensyn til at opkræve renter. Det overrasker mange, at det overhovedet er tilladt at lave så høje renter. Men ingen politikere har skredet ind og gjort noget indtil videre, siger han.

Politikere vil kvæle kviklån

I dag har Folketingets partier været indkaldt til forhandlinger om indgreb mod kviklån.

- Hvis vi skal hjælpe de danskere, som bliver fanget i gældsfængsler, så skal vi have et rigtigt opgør med de her kviklånsvirksomheder i Danmark, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Ministeren foreslår et såkaldt ÅOP-loft på 25 procent. Det skal begrænse kviklån, så renter og gebyrer ikke stikker af. Og det er en god ide, lyder det fra privatøkonomisk rådgiver, Erik Fraas.

- Danmark er jo langt bagefter. I mange andre lande har man jo lavet lovgivning på området, og der har de dårlige kviklån forladt markedet, siger Erik Fraas og fortsætter:

- Så er det kun de mere seriøse, som laver en solid kreditvurdering, der bliver tilbage. Det er kun de virksomheder, der vil kunne overleve, når der sættes en begrænsning på renten.

Væk med smarte metoder

Mange af de mennesker, der optager et kviklån, tænker sjældent på konsekvenserne, siger Erik Fraas.

- Kviklån optages typisk af folk, som ikke har nogen særlig god økonomi, og som ikke kan overskue konsekvenserne af at optage et lån.

Og typisk bliver de fanget af smarte metoder og flere lån.

- De her kviklånsfirmaer bruger nogle smarte metoder til at få kunder i biksen. Det er for eksempel, at man låner første gang gratis. Og så får man en god oplevelse. Men næste gang er det pludselig til dyre renter. Så det er først ved andet lån, at man finder ud af, hvor dyrt det er, siger rådgiveren.

Brancheorganisationen Digitale Långivere under Dansk Kredit Råd har ikke haft mulighed for at kommentere et ÅOP-loft på 25 procent i dag.

Men i går udtalte talsmand Jens-Ole Kyhl Klitgaard, at ministerens kviklånsopgør er ineffektivt, da kortfristede forbrugslån ifølge organisationen udgør under 1 procent af danskernes samlede forbrugslånsgæld.

- Hvis man ønsker at komme lånemisbrug til livs, skal man se på en regulering, der også rammer større og længere lån, leasingaftaler, varefinansiering og så videre, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.