3.228 håbefulde udlændinge sad den 24. november klokken 13 klar med spidsede blyanter i håbet om at kunne blive danske statsborgere.

Men kun 1.314 af dem, svarende til 40,7 procent, har bestået indfødsretsprøven. Og det er et betydeligt lavere niveau end normalt. Det viser tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

I november stemte et flertal i Folketinget en lovændring igennem, som betyder, at indfødsretsprøven nu består af 45 spørgsmål, hvor den tidligere bestod af 40. Man skal have 36 rigtige svar for at bestå prøven.

De fem ekstra spørgsmål handler om danske værdier, og man skal svare korrekt på fire ud af fem spørgsmål for at bestå prøven – uanset hvor mange øvrige korrekte svar man har.

Socialdemokratiet: Ikke en stramning

Forud for prøven udtalte Socialdemokratiets indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen, at han ikke mente, der var tale om, at ændringen i prøven gør, at det bliver sværere at blive dansk statsborger.

- Nej. Jeg synes, det er helt rimeligt, at man skal vise, at man kender til de værdier, som samfundet bygger på, blandt andet at man må kritisere religion, og at piger må det samme som drenge, sagde han tidligere.

Indfødsretsordføreren pegede desuden på, at det var vigtigt for ham, at prøven ikke kun består af udenadslære, men også spørgsmål, der giver ansøgeren mulighed for at vise, at vedkommende har forstået det samfund, han eller hun gerne vil være en del af.

- Det er da ærgerligt, at der bor så mange mennesker i Danmark, der ikke kan svare på nogle helt almindelige samfundsmæssige spørgsmål, siger Lars Aslan Rasmussen om, at kun 40 procent bestod prøven i november.

Du sagde forud for prøven, at du ikke mente, der var tale om en stramning. Nu er der jo altså 59,3 procent, der er dumpet. Tog du fejl?

- Nej, jeg synes ikke, det er en stramning, at man tilføjer nogle værdispørgsmål. Uanset hvor mange der dumper, synes jeg, det er rimelige spørgsmål. Hvis man ikke kan svare rigtigt på spørgsmålene, må man enten gå op igen eller leve et godt liv uden statsborgerskab.

Enhedslisten: ’En demokratisk skændsel’

Hos regeringens støtteparti, Enhedslisten, mener man til gengæld, at dumpeprocenten viser, at det er blevet sværere at bestå prøven.

- Det er jo helt åbenlyst nu, at der har været tale om en stramning. Statsborgerskab er på ulykkelig vis gjort til en værdipolitisk legeplads, hvor man gradvist gør det sværere og sværere for folk at få statsborgerskab, lyder den kontante udmelding fra indfødsretsordfører Peder Hvelplund, der fortsætter:

- Når man laver den slags ting, skal man anerkende, at det er det, man gør. Jeg har ufatteligt svært ved at forstå det, men som minimum må man stå ved det.

Peder Hvelplund kalder det desuden et demokratisk problem, at borgere, der bor i Danmark, ikke kan få statsborgerskab og peger på, at det betyder, at de ikke har ret til at stemme til folketingsvalg.

- Jeg synes, det er en demokratisk skændsel, at borgere, som lever op til samtlige andre af de ekstremt stramme krav, der er for at få dansk statsborgerskab, bliver ekskluderet på baggrund af en prøve.

Værdispørgsmål har haft ’begrænset effekt’

Ved den seneste indfødsretsprøve, der blev afholdt i juni, bestod 66,5 procent af deltagerne. Siden 2016 har mellem 49,8 og 67,5 procent af prøvedeltagerne bestået prøven.

Ifølge SIRI har værdispørgsmålene og kravene om at besvare mindst fire ud af fem rigtige, haft ’neutral eller meget begrænset effekt’ på andelen af personer, der dumper testen.

77,3 procent af prøvedeltagerne har nemlig svaret korrekt på mindst fire af de fem værdispørgsmål.

Og det glæder Lars Aslan Rasmussen.

- Det havde jeg også forventet, og det synes jeg, man skal kunne svare rigtigt på, når man bor her i landet.

SIRI har desuden foretaget stikprøver, der viser, at cirka to procent af besvarelserne ikke levede op til kravet om mindst fire ud af fem rigtige svar, selvom der samlet set var 36 korrekte svar.

Sidste gang, man ændrede den såkaldte statsborgerskabsprøve til indfødsretsprøven i 2015 faldt beståelsesprocenten fra 93,5 til 31,2 procent.