Fra -70 grader til et stik i din overarm: Sådan bliver vaccinen håndteret på hospitalerne

Pfizer/Biontechs vaccine er i fuld gang med at blive rullet ud i hele landet. Kom med på den historiske og skrøbelige rejse fra dybfrost til vaccine i kanyle.

Pfizer/Biontechs vaccine kom til Danmark den 27. december 2020. Nu rulles den udover hele Danmark, og sundhedspersonale landet over arbejder varsomt med den skrøbelige vaccine.

Den 27. december står 46-årige farmakonom Annelie Flygenring Thomsen i et lille lokale på Hvidovre Hospital. Hun er mødt tidligt ind denne morgen og har bevæget sig gennem den presse, der allerede har taget ophold foran hospitalet.

Hænderne ryster en smule mere end normalt. Dagen er alt andet end en almindelig arbejdsdag. Hun skal nemlig til at tilberede det første vaccineglas fra Pfizer/Biontech på Hvidovre Hospital.

- Jeg tænkte, 'bare det ikke sprænger i luften for mig'. Det var jo nærmest som at skulle ind og håndtere en bombe, fordi man ikke havde haft det i hænderne før. Man skulle være meget varsom. Og så sammen med den interesse der var, da man mødte ind den morgen. Det var ret nervepirrende, siger Annelie.

Annelie Flygenring Thomsen er farmakonom i Region Hovedstaden. Siden den 27. december har hun dagligt opblandet vaccinen fra Pfeizer/BioNTech, så den var klar til at blive givet til de første danskere.

Fra koncentrat til kanyle

Flere end 50.000 danskere har allerede fået det første stik af Pfizer/Biontechs coronavaccine, men det er ikke helt uden besvær for Annelie og hendes kollegaer, som forbereder og giver stikket.

Når Annelie Flygenring Thomsen den tidlige decembermorgen møder ind på Hvidovre Hospital, er logistikken om, hvor mange glas med vacciner de modtager, og hvordan de skal håndteres, nøje planlagt.

- Vi vidste, hvad vi skulle modtage, hvornår det kom, hvor meget vi havde til rådighed, og hvor mange vacciner vi skulle tilberede, siger hun.

En chauffør ankommer til Hvidovre Hospital med vaccineglassene. Det sidste døgn har de stået på køl på regionsapoteket i Herlev og tøet op. Før det stod de på dybfrost hos Statens Serum Institut. Chaufføren får dokumenatition på, at Annelie har modtaget alle de vaccineglas, hun skulle. Med lettere rystende hænder åbner Annelie boksen med de vacciner, hun nu skal til at blande op.

- Da jeg første gang åbner kassen med vaccineglasene, er det ret vildt. Det er første gang, jeg fysisk står med det i hænderne. Jeg har prøvet lignende arbejde før, men jeg har aldrig stået med lige præcis den vaccine, siger Annelie.

Hun bryder nænsomt den første flaske, lader den stuetempere og vender den forsigtigt ti gange. Annelie tilføjer 1.8 mililiter saltvand til vaccinekoncentratet, imens hun nøje iagttager den lille flaske. Så vender hun forsigtigt flasken igen og sætter den på køl. Nu er den klar til at blive brugt inden for de næste 6 timer.

- Man skal kontrollere, at det er fint optøet, og at det ser ud, som det skal. Hvis ikke man gør det korrekt, kan man 'slå' vaccinen i stykker, fortæller Annelie.

Ikke så langt fra Hvidovre Hospital er 65-årige Helen Bernt Andersen, der er uddannet sygeplejerske og formand for Kræftens Bekæmpelse, blevet kaldt ind samme morgen til at tage sig af det første coronastik på Rigshospitalet.

- Det var historisk. Jeg tror, at vi om 20 år vil have en følelse 'wow, det var vi med til', siger Helen.

Helen gav det første coronastik på Rigshospitalet. Annelie blandede den første dosis på Hvidovre Hospital. Siden da har de begge været aktiv med nål og blandingsforhold.

Sygeplejerske Helen Bernt Andersen gav det første stik med Pfeizer/BioNTechs vaccine på Rigshospitalet.

En skrøbelig vaccine

Pfizer/Biontechs vaccine er ustabil og kan hurtigt gå i stykker. Derfor skal personalet arbejde ekstra forsigtigt med vaccinen. Det fortæller professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet Jens Lundgren.

- Pfizer/Biontechs vaccine er baseret på en ny mRNA-teknologi, der gør, at de er meget mere skrøbelige end andre vacciner. Man kan forestille sig det som en række perler på en snor. Det er en slags kode, som kan nedbrydes af en uventet kemisk aktivitet. Hvis perlerne på snoren går i stykker, så har det ingen effektivitet, når man giver vaccinen, siger Jens Lundgren.

Allerede inden vaccinen ankommer til vaccinationsstederne, kan der opstå en uventet kemisk aktivitet.

- Det er vigtigt, at temperaturen holdes på de dybfrosne cirka -70 grader, så der ikke opstår en kemisk aktivitet, der vil nedbryde koden i vaccinen. Men det har vi heldigivis både tøris og specielle frysere til, inden de sendes til regionsapotekerne og videre til vaccinationsstederne, siger Jens Lundgren.

En rolig hånd

Helen og Annelie er meget opmærksomme på den rolige hånd, når de arbejder med de små glas. For hvis den bliver rystet eller ryger på gulvet, så skal den kasseres.

Tilbage på Rigshospitalet den 27. december henter Helen Bernt Andersen det opblandede glas med vaccine. Derefter bevæger hun sig ud i venteværelset og henter den første, der skal vaccineresRigshospitalet. Det er Lissi Tind Andersen, der efter en nattevagt på COVID-isolationsafsnittet får det første stik.

- Jeg er da lidt spændt, da jeg skal stikke for første gang. Men jeg har jo gjort det mange gange før, siger Helen om det første stik.

Jytte Margrethe Frederiksen på 83 var den første, der blev vaccineret i Region Hovedstaden den 27. december 2020. Hun blev vaccineret på Omsorgscenteret Kærbo i Ishøj, mens statsminister Mette Frederiksen (S) fulgte med på en skærm. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Helen følger nattevagten ind i vaccinationsstuen og beder hende sætte sig. De løber det papir igennem, som nattevagten netop har udfyldt med navn, cpr. nr. og eventuelle allergier. Hun spritter af og trækker forsigtigt de første 0.3 mililiter vaccine op af glasset og sikrer sig, at der ikke er luft i kanylen. Herefter trækker hun også de resterende doser op, så de kan gives til de næste i rækken.

- Så stikker jeg. Og så bliver personen der i 15 minutter efter, så vi kan holde øje med, hvordan de reagerer. Indtil videre er alt gået som smurt, siger Helen.

Derefter skal det gå hurtigt. Helen skal give de sidste doser indenfor 10-15 minutter, ellers kan de klargjorte vacciner ikke bruges.

- Det skal gives med det samme. Så snart jeg har brudt glasset og trukket den første dose op, må jeg for eksempel ikke gå på toilettet. Jeg må ikke forlade vaccinerne og heller ikke gå med dem, for de må ikke rystes, forklarer Helen.

Se Helen Bernt Andersen give det første stik på Rigshospitalet her:

Flere doser end forventet

Sundhedsminister Magnus Heunnicke (S) fortalte forleden på Twitter, at vi har brugt 102,5% af de vaccinedoser, vi har modtaget fra Pfizer/Biontech.

Det vil sige, at der kan trækkes flere vacciner ud af glasene end først lovet. Det er der en simpel forklaring på, forklarer Jens Lundgren.

- Pfizer/Biontech har tilføjet mere vaccine i de enkelte glas. Det har de for at sikre sig, at der i hvert fald er nok til de lovede fem doser. Så de har puttet mere i end nødvendigt, forklarer han.

Helen har også oplevet, at der ofte er til mere end de lovede fem doser.

- Jeg har næsten kunne trække seks doser ud hver gang. Sågar nogle gange syv doser.

For Helen og Annelie er arbejdet med vaccinen blevet en ny hverdag. Men det er det ikke for de danskere, der hver dag får stikket for første gang.

- Jeg tror at mange af dem, vi vaccinerer, oplever det som et historisk øjeblik. De er spændte inden og ekstremt lettede og glade, når de går vaccineret ud af døren. Frontlinjepersonalet, som vi vaccinerer, har jo ventet på det øjeblik i næsten et år, siger Helen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter