Fra brødristeren til Blox: Her er de andre kontroversielle bygninger i København

Bjarke Ingels fik afslag på prestigeprojekt. Men nye byggerier er tit omstridte.

Københavns nye operahus på Dokøen kommer til at hedde "Operaen - København". Det besluttede styregruppen for Operahuset på et møde tirsdag november 25, 2003. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Arkitekten Bjarke Ingels fik tidligere på ugen afslag af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg til at bygge et 27 meter højt hovedkvarter for Bjarke Ingels Group på Sundmolen i Københavns Nordhavn.

Blandt andet med den begrundelse, at bygningen ikke var æstetisk.

Det er bestemt ikke første gang, moderne bygninger i det centrale København får sindene i kog. Her er en række andre eksempler fra de sidste par årtier.

BLOX

BLOX (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Bygningen ved Københavns Havn, der blandt andet rummer Dansk Arkitekturcenter, blev også anledning til en heftig arkitektonisk debat op til indvielsen sidste år.

- Det ligner en alien. Et aggressivt rumvæsen. Et fremmedlegeme, der uretmæssigt er landet. Alt for stort og ufølsomt. Som et overdimensioneret sofabord i blåt glas fra 1960erne. En soufflé, der er gået fuldstændig over sine bredder, måske fordi gæsterne kom for sent, skrev teaterdirektør Jon Stephensen i Berlingske.

Operaen

Operaen (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Toasteren. Grillen. Brødristeren. Køleren. Tankstationen. Kært barn har mange navne, men de fleste var knapt så flatterende, da Operaen på Holmen blev indviet i 2005.

Bygningen, som var en gave fra Mærsk McKinney-Møller, var stærkt præget af skibsrederens ønsker til atkitekturen, og arkitekt Henning Larsen havde haft det svært med kravene fra gavegiveren. I en bog skrev han efterfølgende, at hans afskedstale til byggeriet rummede følgende salut:

- De får Deres Opera - men De ødelægger min! Og eftertiden går glip af en helt unik Opera på verdensplan. Vi to taler nok aldrig mere sammen efter dette. Farvel hr. Møller.

Kalvebod Brygge

Kalvebod Brygge anno 2002. (Foto: ANDREAS SZLAVIK © Scanpix)

En stribe bygninger blev i slutningen af 1990’erne opført ud til den mest centrale del af Københavns Havn. Det var store, firkantede glaskolosser, der gennem årene har fået megen hån med på vejen.

Kalvebod Brygge fik i 2006 en femteplads over landets største arkitektoniske makværker ved en læserafstemning i Politiken.

Siden har kommunen forskønnet havnefronten med den meget roste promenade Kalvebod Bølge.

Den Sorte Diamant

Den sorte diamant set fra Christianshavnsiden. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Det Kongelige Bibliotek fik en meget moderne ny bygning, da man i 1999 indviede Den Sorte Diamant på Slotsholmen ud til Københavns Havn. Den er blevet et af byens vartegn, men det er ikke alle, der har værdsat den ikoniske facade med masser af glas og 2.500 kvadratmeter sort granit fra Zimbabwe.

Så sent som i 2016 sagde Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen i Jyllands-Posten:

- Den er landet som et rumskib midt mellem smukke, gamle bygninger, og det er i mine øjne sket helt uden respekt for de gamle huse i området. For mig at se er det helt umusikalsk at planlægge og bygge på den måde.

Busterminalen på Rådhuspladsen

Busterminalen på Rådhuspladsen anno 2009. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Selv om den ikke eksisterer længere, kommer man ikke uden om Busterminalen, der i en årrække nærmest skabte had og harme ved sin blotte eksistens på Rådhuspladsen i København.

Den sorte glasbygning, der blev opført i 1996, er nok den mest omstridte i hovedstaden i nyere tid.

Allerede fra start blev den mødt med krav om nedrivning fra københavnere, som mente, at den futuristiske stil ikke harmonerede med resten af Rådhuspladsen.

I 2010 blev terminalen revet ned for at gøre plads til en kommende metrostation.

Facebook
Twitter