Fra Esbjerg til København: 10 påbud om arbejdspres på hospitalsafdelinger

OVERBLIK Voldsom travlhed fører til forglemmelser og fejl, som går ud over patienterne. Det oplever personalet på flere af landets hospitalsafdelinger.

Gråd, medicinfejl og massiv overbelægning: I år har mindst 10 hospitalsafdelinger indtil videre fået påbud, fordi de ansatte lider under for stor arbejdsmængde og tidspres.

Fra januar til starten af august i år har mindst 10 hospitalsafdelinger fordelt over hele landet fået et påbud fra Arbejdstilsynet på grund af for stor arbejdsmængde og tidspres.

Det følgende er oplysninger, som medarbejderne på de 10 afdelinger har givet til Arbejdstilsynet under tilsynsbesøg på afdelingerne. DR har fået aktindsigt i rapporterne og siden indhentet kommentarer fra de enkelte sygehuse.

1. Køge: Læger laver medicinfejl

  • Sted: Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

  • Dato for påbud: 4. august 2016

  • Afdelingens deadline for at efterkomme påbuddet: 15. december 2016

Eksempel fra Arbejdstilsynets rapport:

Det høje arbejdstempo med mange samtidige arbejdsopgaver og afbrydelser er en kilde til, at lægerne laver fejl som at overse, at patienten ikke tåler et medikament.

Ifølge rapporten er lægerne i tvivl om, hvorvidt de fagligt kan være tilfredse med det, de yder.

Det beskrives, at antibiotika startes eller stoppes sent, eller røntgenbilleder overses. De ansatte giver eksempler på, at der dagligt sker fejl, som at røntgenbilleder overses, væskeskema ikke lægges, medicin ikke omordineres eller gives for længe.

I rapporten beskrives et konkret eksempel, hvor en patient fik en uheldig sammenblanding af medicin, og det blev først opdaget efter nogle dage. Det burde have været opfanget tidligere, men det skete ikke på grund af tidspres.

Ifølge personalet fik fejlen dog ikke konsekvenser for patienten.

I rapporten står der, at fordi patienterne på intensiv er så svært syge, er der sygeplejersker omkring patienterne, som opdager lægernes fejl. Derfor får fejlene ifølge ledelse og ansatte ikke alvorlige konsekvenser for patienterne.

Det fremgår desuden, at ansatte kun registrerer alvorlige utilsigtede hændelser. De mindre registreres ikke, fordi det tager tid at skrive dem.

Hospitalets kommentar:

- Det tager vi meget alvorligt. Det påbud gør vi noget ved, siger Beth Lilja, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Køge.

Hun anerkender, at tidspres kan føre til flere fejl, men hun mener ikke, at fejlene på Anæstesiologisk afdeling har haft konsekvenser for patienterne.

- Det er aldrig tilfredsstillende, at nogen laver fejl. Det, der er tilfredsstillende, er, at der er nogle kontrolmekanismer, som stopper fejlene, siger vicedirektøren.

Beth Lijla fortæller, at man lige nu undersøger, om der er behov for mere personale og flere senge. '

Samtidig undersøger ledelsen nu, om personalet på afdelingen kender til hospitalets procedurer for, hvornår man har ret og pligt til at råbe op, når der foregår noget, som kan være til fare for patientsikkerheden.

2. Odense: Hjertepatienter indlagt på badeværelset

  • Sted: B2/KARMA (hjertemedicinsk akutafdeling), Odense Universitetshospital

  • 1. juli 2016

  • 15. januar 2017

Eksempel fra Arbejdstilsynets rapport:

Et lille udsnit af de daglige fejl, som beskrives i rapporten fra Arbejdstilsynet, inkluderer blandt andet:

- at patienter må finde sig ikke at blive vendt og dermed risikerer at få liggesår

- patienter får forkert medicin eller medicin i for store doser

- kateterer, der ikke bliver tilset, hvilket øger risikoen for infektioner

- blodsukker, blodtryk og andre værdier bliver ikke målt

- patienter får ikke skiftet tøj eller sengetøj, hvilket også øger risikoen for infektioner.

Et meget tydeligt symptom på arbejdsmængden ses ifølge rapporten ved flere lejligheder, når man har så stor overbelægning, at der er patienter indlagt på gangen, på badeværelset i opholdsstuen – og endda i en stol i spisestuen, selvom patienterne har haft brug for at ligge i en seng.

Hospitalets kommentar:

Ifølge den ansvarlige oversygeplejerske på B2/KARMA, Anette Pedersen, er der lavet flere forbedringer, som gør, at arbejdspresset er stilnet af, siden Arbejdstilsynet var på besøg.

Men hun siger samtidig, at der stadig er meget travle dage og erkender, at afdelingen var inde i en dårlig periode op til, at den modtog et påbud.

- Jeg tager alvorligt, at det er nogle af de ting, som personalet giver udtryk for, at de i de akutte situationer ikke prioriterer som de vigtigste.

Hvis du var patient, ville du så synes, at det var tilfredsstillende?

- Næ, selvfølgelig ville jeg ikke det. Hverken patient eller pårørende kan være tjent med det.

- Oftest vil jeg faktisk sige, at vores patienter og pårørende er vældig tilfredse, men nogle gange ved man jo heller ikke, hvad det var, man skulle have, hvis man ikke har prøvet at få det, siger Anette Pedersen.

Ifølge Anette Pedersen blev det uholdbare arbejdspres blandt andet udløst af, at der gennem en periode var kommet flere patienter til afdelingen, og at der sidste sommer var nedskæringer, som betyder, at der i forhold til tidligere i dag er en person mindre på arbejde 24 timer i døgnet.

3. Odense: Grædende personale og usikre patienter

  • Sted: Odense Universitetshospital, fødeafsnittet, afdeling D

  • Dato for påbud: 1. juli 2016

  • Afdelingens deadline for at efterkomme påbuddet: 15. december 2016

Eksempel fra Arbejdstilsynets rapport:

Medarbejdere har fortalt til Arbejdstilsynet, at de har oplevet kolleger, der græder på grund af det store arbejdspres. I påbuddet fremgår det desuden, at de ansatte ikke når ikke at få talt ordentligt med de fødende om fødselsforløbet. Det har den konsekvens, at mange fødende bliver usikre og henvender sig igen eller må genindlægges, forklarer de.

Det fremgår, at der er mange krav til dokumentation, f.eks. af PH-værdier og vægt, der skal udfyldes fire forskellige steder samtidig med, at de ansatte er hos patienten. Derudover er der de såkaldte CTG-målinger af moderens veer og babyens hjertefrekvens, der skal dokumenteres hver halve time. De ansatte oplyser, at de ofte ikke har tid til opgaven, og at de i stedet prioriterer at være sammen med den fødende.

Hospitalets kommentar:

Anette Frederiksen, der er chefjordmoder på Odense Universitetshospital, afviser, at medarbejderne på grund af tidsnød skal have undladt at dokumentere vigtige oplysninger om fødslerne.

- Det blev i stedet udfyldt efter deres vagt for eksempel ved overarbejde eller også af den næste, der mødte ind. Og det opleves jo som noget, der er med til at give mistrivsel, erkender hun.

Ifølge Anette Frederiksen skyldes travlheden primært et stigende fødselstal, rekrutteringsvanskeligheder og langtidssygefravær blandt nogle medarbejdere på afdelingen. Når der har været pres på, har jordmødrene derfor måtte sende kvinder og deres nyfødte videre til andre afsnit for at få den nødvendige opfølgning, inden de bliver sendt hjem.

- Jeg kan sagtens følge, at den jordmoder kan opleve, at hun ikke gør sit arbejde ordentligt færdigt, fordi hun er nødt til at overgive opgaven til en anden, siger hun.

Anette Frederiksen understreger dog, at hun ikke mener, at travlheden har haft konsekvenser for patientsikkerheden. Ej heller at det skulle betyde flere genindlæggelser, som hun ser som en naturlig konsekvens af, at langt de fleste kvinder i dag føder ambulant.

Alligevel kan hun godt forstå, hvis kvinderne kan føle en mangel på kontinuitet i deres hospitalsforløb, når de bliver sendt fra det ene afsnit til det andet.

- Hvis man får forklaringer, hvor der er en lille smule uoverensstemmelse, så kan det selvfølgelig skabe noget usikkerhed, siger hun.

Siden 1. januar har ledelsen forsøgt at forstærke beredskabet på afsnittet ved at bruge finanslovsmidler på at ansætte seks jordmødre, der skal varetage en del af fødslerne inden for en særlig ordning, hvor kvinderne er tilknyttet de samme jordmødre gennem hele graviditeten. Samtidig er vagtplanen blevet revideret og har blandt andet fået tilføje en ekstra nattevagt.

4. Thy-Mors: Når ikke at behandle deprimerede patienter

  • Sted: Thy-Mors, Psykiatrisk Sengeafsnit

  • Dato for påbud: 13. juni 2016

  • Afdelingens deadline for at efterkomme påbuddet: 15. december 2016

Eksempel fra Arbejdstilsynets rapport:

Der er dagligt arbejdsopgaver, som medarbejderne ikke når at løse på grund af manglende tid. For eksempel er der behandling af depressionspatienter, som personalet ikke når.

Det sker, at medarbejderne ikke når at læse om relevant patient-oplysninger ved indlæggelse i afsnittet. Det betyder, at de ikke fuldt ud kan vide, hvilken patient de står overfor ved indlæggelsen.

I det daglige er der patientsamtaler, som medarbejderne ikke når jævnfør deres behandlingsplan.

Der er heller ikke altid tid til at lave observationer af patienternes adfærd og psykiske tilstand, som lægen skal bruge som en del af behandlingnen af den enkelte patient.

Der er ifølge rapporten ansatte, der er rejst på grund af situationen på afsnittet. "De gav op".

Afdelingen har gennem en periode på mere end et år kæmpet med overbelægning. Afsnittet har 16 senge, og der har været dage, hvor man havde op til 22 patienter indlagt.

Samtidig har der i en længere periode været fem ubesatte stillinger, som blev dækket med vikarer.

Hospitalets kommentar:

Psykiatridirektør i Region Nordjylland Anette Sloth siger, at arbejdsmiljø og patientsikkerhed er vigtigt.

Derfor er det heller ikke tilfredsstillende, at der for eksempel er patienter, som ikke har fået behandling for depression, fordi personalet har haft for travlt.

- Det er bekymrende, for når man er indlagt, så er det, fordi der skal være en behandlingsplan, siger Anette Sloth.

Hun kalder oplysningerne i påbudet for utilfredsstillende for både de ansatte og patienterne.

Anette Sloth siger, at mange af problemerne er opstået på grund af overbelægning på afdelingen og så det faktum, at man har haft et ansættelsesstop og derfor brugte mange vikarer.

- Set i bakspejlet skulle vi have fastansat folk i stedet for at kalde vikarer ind, siger Anette Sloth.

Siden påbuddet har ledelsen udover at fastansætte mere personale også indført daglige koordinationsmøder, hvor alle psykiatriske afdelinger nord for Limfjorden taler sammen, så der kommer en mere jævn fordeling af patienterne i hele regionen.

- Der kan selvfølgelig stadig være dage med overbelægning, men det er i hvert fald mit indtryk, at det ser væsentligt bedre ud nu, end det gjorde sidste år, siger Anette Sloth.

5. Køge: Sygeplejersker holder patienter sovende

  • Sted: Intensivafsnittet, Anæstesiologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

  • Dato for påbud: 8. juni 2016

  • Afdelingens deadline for at efterkomme påbuddet: 15. november 2016

Eksempel fra Arbejdstilsynets rapport:

Det fremgår af rapporten, at et hårdt presset sygehuspersonale på intensivafdelingen dagligt har skruet op for den beroligende medicin hos de indlagte, fordi de ansatte ofte havde brug for at gå fra patienterne for at tage sig af andre opgaver.

I rapporten fra Arbejdstilsynet kan man også læse, at der er skruet op for medicinen, selvom personalet ved, at det strider mod de retningslinjer, der findes på området, og kan føre til længere indlæggelsestider.

Hospitalets kommentar:

Intensivafdelingen på Køge Sygehus har ifølge vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Beth Lilja gode behandlingsresultater sammenlignet med resten af landet til trods for den øgede brug af beroligende medicin. Men Beth Lilja har lovet, at der bliver sat en stopper for den øgede medicinering.

- Det lille ekstra drys beroligende medicin, som de har fået, det er ikke noget, der har skadet patienterne. Det foregår ikke længere på daglig basis, og vi har sat en masse ting i værk, som reducerer travlhed, siger hun.

6. Randers: Udskyder at give ordineret medicin

  • Sted: Regionshospitalet Randers, akutmodtagelsen

  • Dato for påbud: 20. maj 2016

  • Afdelingens deadline for at efterkomme påbuddet: 1. oktober 2016

Eksempel fra Arbejdstilsynets rapport:

For sen ordinering af medicin og et personale, der bevidst undgår øjenkontakt med patienter af frygt for at få pålagt flere plejeopgaver.

Det er nogle af de konsekvenser ved et massivt arbejdspres, som Arbejdstilsynet beskriver i et påbud til akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers.

"Sygeplejerskerne oplyser, at det typisk er monitorering - også lægeordineret monitorering, der udskydes eller udføres med et længere tidsinterval end foreskrevet, og at dette sker dagligt.

Derudover bliver givning af ordineret medicin også udskudt, hvilket også sker dagligt," står der blandt andet i rapporten.

Hospitalets kommentar:

Den personaleansvarlige oversygeplejerske i akutmodtagelsen, Bodil Clemmensen, mener også, at det er trygt at være patient på hendes afdeling.

Hun medgiver dog, at der har været for travlt, og at det ikke er godt nok, når der eksempelvis som konsekvens er patienter, der får medicin for sent.

- Det er ikke godt. Og grunden til det er, at der kan være mange patienter i afdelingen.

- Vi gør nu blandt andet det, at vi har flere læger på arbejde, og vi har en person ansat i afdelingen, der sørger for flowet ud af afdelingen, så de patienter, der ligger på afdelingen, ikke ligger og venter på noget, siger Bodil Clemmensen.

Siden Arbejdstilsynet var på besøg, 6. april i år, har akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers ifølge Bodil Clemmensen udvidet sengekapaciteten fra 33 til cirka 40.

7. Nykøbing Falster: Ikke tid til at hjælpe patienter, der falder

  • Sted: Nykøbing Falster Sygehus, afsnit/afdeling 240, apopleksiafsnit

  • Dato for påbud: 23. maj 2016

  • Afdelingens deadline for at efterkomme påbuddet: 1. december 2016

Eksempler fra Arbejdstilsynets rapport:

Afdelingssygeplejersken oplyser til Arbejdstilsynet, at det kan medføre infektionsrisiko, hvis patienternes katetre ikke bliver fjernet i rette tid, men at “det desværre glipper på grund af tidspresset”.

En anden konsekvens er ifølge medarbejderne flere faldulykker blandt patienterne, “fordi de ansatte ikke har tid til at være på forkant i tilstrækkeligt omfang, så patienterne forsøger derfor at rejse sig ved egen hjælp.”

Ifølge Arbejdstilsynets rapport fortæller afdelingssygeplejersken, at halvdelen af de ansatte ikke er erfarne i afsnittets specialer og mangler viden på området.

Planlagt undervisning i behandling af patienter med hjerneskade er dog blevet udsat på grund af tidsmangel.

“Leder oplyser, at hun ind i mellem hører, at ansatte har en hensigtsmæssig tilgang til patienterne. Hun tilskriver dette manglende viden om hjerneskade og hensigtsmæssig tilgang til patienterne i den forbindelse.”

Hospitalets kommentar:

Ifølge konstitueret direktør på Nykøbing Falster Sygehus Lisbeth Rasmussen skyldes det ekstra arbejdspres dels, at afsnittet sidste år blev lagt sammen med en anden afdeling, dels at der i en periode var flere patienter, der krævede akut behandling.

- Der er ingen tvivl om, at det her personale i en periode har følt sig presset og belastet, og det tager vi også meget alvorligt, siger hun.

Sygehuset har nu indført en ny type beredskab, hvor man i perioder med mange akutte patienter kan aflyse planlagte operationer og ambulatorietider, så personalet kan få hænderne fri til det mest presserende.

Modsat hvad medarbejderne har fortalt til Arbejdstilsynet, så mener Lisbeth Rasmussen dog ikke, at travlheden har svækket patientsikkerheden.

Hun siger, at der er strenge instrukser om, at mindre erfarne medarbejdere altid skal have følgeskab af en erfaren, når de omgås patienterne.

- Der er ikke noget, der tyder på, at kvaliteten af behandlingen og plejen i denne her periode har været forringet.

Ud over medarbejdernes eget udsagn?

- Ud over medarbejdernes bekymring for, at de ikke slår til, siger Lisbeth Rasmussen.

Hverken afsnittets personale eller den afdelingssygeplejerske, der har udtalt sig til Arbejdstilsynet, har ønsket at stille op til interview.

8. Svendborg: Patienter fik ikke hjælp til at komme på toilettet

  • Sted: Svendborg, Fælles Akutmodtagelse, FAM

  • Dato for påbud: 10. februar 2016

  • Afdelingens deadline for at efterkomme påbuddet: 15. august 2016

Eksempel fra Arbejdstilsynets rapport:

Der er patienter, som ikke kan få hjælp til at komme på toilettet på grund af travlhed.

Ved travlhed oplyser sygeplejerskerne, at de ikke kan nå at smertebehandle patienterne, som de burde.

Der bliver sendt mange informationer via mail, men medarbejderne når ikke at læse dem. Det har blandt andet betydet, at der er sket fejlmedicinering.

Der er patienter, som er blevet fejlbedømt og har ventet i fire timer med et brækket ben, hvor en erfaren kollega spotter fejlen og får patienten sendt til røntgen. Patienten klagede efterfølgende over ventetiden.

I et andet eksempel er sygeplejersken ved at sende en patient hjem uden en CT-scanning, selvom patienten havde et hovedtraume. Ifølge medarbejderen sker det på grund af manglende viden.

Der sker utilsigtede hændelser, men der er ifølge medarbejderne ikke tid til at få alle registreret.

Der mangler tid til oplæring og instruktion af de ansatte. Det har både haft konsekvenser i forbindelse med vold og i forbindelse med behandling og triagering af patienter, idet der er sket fejlvurderinger.

Tidspresset har også gjort det nødvendigt at afkorte oplæringsforløb fra otte uger til 14 dage.

Ifølge rapporten er der også medarbejdere, som bryder grædende sammen på grund af arbejdspresset.

Hospitalets kommentar:

Ledende overlæge på akutmodtagelsen Mette Worsøe erkender problemerne på afdelingen.

- Det er ikke noget, man som leder er tilfreds med på nogen måde. Og det har også gjort stort indtryk, at personalet over for Arbejdstilsynet har rapporteret de her ting, siger hun.

- Nogle ting havde vi kendskab til på grund af indberetninger om utilsigtede hændelser og noget også på grund af patienthenvendelser, men der er også kommet nye ting frem, siger Mette Worsøe.

Hun fortæller, at det store pres i høj grad skyldes, at det er svært at tiltrække det antal sygeplejersker, som der er brug for. I perioder har der været op til 15 ledige stillinger blandt sygeplejerskerne.

- Og det gør ondt. Især i en akutmodtagelse, hvor man jo skal være åben hele tiden og ikke kan skrue ned for patientindtaget.

Mette Worsøe fortæller, at siden afdelingen fik et påbud, har Region Syddanmark nævnt akutmodtagelsen i Svendborg i et sparekatalog, og det har gjort det stort set umuligt at tiltrække nye folk.

Nu er det endelig besluttet, at afdelingen ikke skal lukkes, men det har betydet, at der stadig er problemer med at få nok sygeplejersker ind i vagtplanen.

- Vi er på vej, og der også en tillid hos ledelsen og arbejdsmiljøfolk samt tillidsfolk om, at vi nok skal nå i mål. Nu kan personalet også se de gode ting, men vi er ikke i mål endnu, siger Mette Worsøe.

9. Rigshospitalet: Fødende sendt hjem igen

  • Sted: Rigshospitalet, fødemodtagelsen 4023 og fødeafdelingen 5022

  • Dato for påbud: 31. januar 2016

  • Afdelingens deadline for at efterkomme påbuddet: 1. august 2016

Eksempel fra Arbejdstilsynets rapport:

Ledelsen oplyser til Arbejdstilsynet, at der sker utilsigtede hændelser, der har direkte relation til den store arbejdsmængde og tidspres. Ligeledes fremgår det af påbuddet, at der er retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, der ikke kan leves op til. Der står også, at "det sker, at der ikke tages ordentligt imod de fødende, hvilket senere genererer ekstra arbejde med at skabe ro og samarbejde under fødslen." Som konsekvens af den store arbejdsmænge mangler tid til igangsatte fødsler: "Derfor sendes der ugentligt fødende hjem, der var mødt til en tid til igangsættelse." Det fremgår, at der er mundtlige klager, gråd og vredesudbrud som følge.

Hospitalets kommentar:

Der er flere årsager til, at der har været øget tidspres på fødeafsnittene, lyder det i en e-mail til DR fra chefjordmoder på Rigshospitalet, Rikke Nue Møller:

- En stor del af årsagen kan findes i det stigende fødselstal og de ændrede procedurer for igangsættelse, som blev indført efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men uden at der er blevet tilført ekstra midler til dette initiativ, der kræver flere jordemødre, skriver hun.

Rikke Nue Møller anerkender, at tidspresset har ført til, at ventetiden i afsnittet har været uacceptabel, ligesom personalet flere gange har måtte udsætte det igangsættelser af fødsler.

- Det har betydet, at den gravide og hendes partner kan have følt, at vi ikke levede op til forventningerne.

Hun tilføjer, at der nu er blevet indført nye procedurer for igangsættelser, hvor "information og forventningsafstemning med den gravide og hendes partner er en vigtig del."

Samtidig har ledelsen foretaget ændringer, så antallet af igangsættelser nu skulle være bedre fordelt, både hvad angår antal og tid, skriver hun.

- Antallet af udsatte igangsættelser er reduceret blandt andet på grund de ændringer, vi har indført, og fordi det har været muligt for os at ansætte flere jordemødre som følge af tilførte finansmidler.

10. Esbjerg: Lang ventetid og fejl i håndteringen af blodprøver

  • Sted: Sydvestjysk Sygehus, Klinisk Biokemisk Afsnit, Esbjerg,

  • Dato for påbud: 29. januar 2016

  • Afdelingens deadline for at efterkomme påbuddet: 1. november 2016

Eksempel fra Arbejdstilsynets rapport:

På Klinisk Biokemisk Afsnit på Sydvestjysk Sygehus tager- og analyserer personalet blodprøver på patienter og håndterer også såkaldte hasteprøver fra akutte patienter. Det fremgår af påbuddet, at medarbejderne har fortalt til Arbejdstilsynet, at der dagligt sker fejl i blodprøvetagningen, fordi de er pressede: “Dette sker 5 - 6 gange pr. dag. Der bruges efterfølgende tid på enten at forsøge at redde prøven eller at tage en ny prøve.”

Samtidig fremgår det, at det sker, at medarbejderne kommer til at sende blodprøver forkerte steder hen med risiko for, at prøvernes holdbarhed skrider, så de må tages om: “I ugen før Arbejdstilsynets besøg havde man fx sendt prøver til Odense, der skulle have været til Kolding, og prøver til Kolding, der skulle have været til Statens Serum Institut”.

Desuden fortæller medarbejderne, at der er patienter, der er sure, når de har ventet længe i ambulatoriet, og at der hver dag er et par medarbejdere, der får sure bemærkninger eller klager fra patienter vedrørende ventetiden. I begrundelsen for påbuddet står der blandt andet, at medarbejderne generelt føler sig “mere og mere tidsmæssigt pressede”, og “at arbejdspresset har stået på i to år”.

Hospitalets kommentar:

Niels Korsgaard, der er laboratoriechef og ledende overlæge på Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus, forklarer, at det ekstra arbejdspres primært opstod i kølvandet af, at afsnittet i løbet af 2014-15 flyttede ind i et nyt laboratoriehus med dertilhørende nyt udstyr, som medarbejderne skulle sætte sig ind i.

Samtidig har han på afsnittet lavet en målsætning om, at 90 procent af alle hasteprøver skal være besvaret inden for 60 minutter.

- Det er jo akutte patienter, vi har med at gøre, og det vil sige vi gerne vil have en hurtig responstid, sådan at vi kan handle meget hurtigt. Der kan være mange forskellige parametre i blodet, som påvirker patienterne, så vi vil meget gerne have et hurtigt svar, siger han.

Alligevel mener Niels Korsgaard ikke, at det har konsekvenser for patienterne, at medarbejderne ikke når at besvare alle prøverne inden for en time. Han oplyser samtidig, at målsætningen stadig ikke er nået.

- Fordi der går en time og ti minutter, det er jo ikke det, der er afgørende for patientens overlevelse overhovedet, siger han.

Siden påbuddet er der blevet lavet en handleplan for at forbedre arbejdsmiljøet på afsnittet. Et af de nye tiltag er en ny arbejdsplan, hvor der møder en ekstra medarbejder ind på forskudte tidspunkter. Det har ifølge Niels Korsgaard betydet, at personalet nu føler sig mindre belastede.

Facebook
Twitter