Fra i dag tester færdselspolitiet om du har taget stoffer

Rigspolitiet indfører fra i dag det såkaldte narkometer i sine færdselskontroller. Og straffen er hårdere end ved spritkørsel. Der er nemlig nultolerence overfor narkotikapåvirkede bilister.

Fra i dag af indfører Rigspolitiet det såkaldte narkometer til at fange bilister med narkotika i blodet i deres færdselskontroller

Fremover vil politiet i hele landet ikke bare bede bilister om at blæse i en ballon, der måler alkoholpromillen. Nu skal de også afgive en spytprøve på en vatpind.

Fra i dag af indfører Rigspolitiet det såkaldte narkometer til at fange bilister med narkotika i blodet i deres færdselskontroller.

Indtil videre har narkometret ellers udelukkende været brugt i kontrollerne på forsøgsbasis af Københavns Politi.

- Det er sådan, at Rigspolitet nu til alle landets politikredse har udleveret et antal såkaldte narkometre. Og med de her narkometre, der kan vi afsløre, om folk kører bil, når de er narkopåvirkede, siger Jens Jespersen, der er vicepolitiinspektør og leder af færdselsafdelingen i Københavns Politi, til DR Nyheder.

Stigning i København

Forsøget i København tyder på, at bilister, der enten har røget hash eller sniffet kokain, langt oftere sætter sig bag rettet end dem, der har for meget spiritus i blod. I hvert fald i Københavnsområdet.

Faktisk har politiet fanget over dobbelt så mange, der var påvirket af narko i København.

- I indeværende år har vi i København sigtet små 1.400 bilister for, at køre rundt med narko i blodet. Og det er altså rigtig mange. Det skal ses i forhold til, at vi "kun" har sigtet cirka 470 spirituspåvirkede bilister, siger Jens Jespersen.

Julefrokostaften er nøje udvalgt

Det er ifølge vicepolitiinspektør ikke en tilfældighed, at politiet allerede fra i aften er ude med narkometeret.

- Der er nok ingen tvivl om, at der ved diverse julefrokoster også bliver indtaget andet end alkohol. Nemlig narko af forskellig slags, siger han til DR Nyheder.

Fælden klapper første gang

Hvor loven siger, at man gerne må køre med en alkoholpromille på 0,5, så er reglerne for stoffer ganske anderledes.

Bliver man fanget med narkotika i blodet, så er staffen hård. Straffen er nemlig højere end ved spirituskørsel.

- Der er nultolerance. Som fører af et køretøj må man ikke have narko i blodet. Så bliver man ubetinget frakendt førerretten i tre år og får en større bøde, siger Jens Jespersen.

Facebook
Twitter