Fra køledisk til radiator: Fremover kan din varme komme fra det lokale supermarked

Ny bred politisk aftale gør det lettere for virksomheder at sælge deres overskudsvarme.

De her fire ventilatorer sender Coop-butikkens overskudsvarme direkte ud i luften. Med den politiske aftale bliver det nu rentabelt for dem at bruge varmen til at opvarme huse. Foto: Omid Jafi.

Køledisken kører i døgndrift i Super Brugsen i Hedehusene uden for Roskilde. Og den overskudsvarme, der kommer derfra, fiser direkte ud i det fri.

Og det er energichef i Coop, Nicki Pagh, godt træt af.

- Det er fuldstændig ressourcespild, at vi på den ene side leverer varmen og energien ud til fuglene, når der er et lejlighedskompleks på den anden side, der kunne bruge den. Det giver ingen mening, siger han.

Problemet er bare, at det i dag er for dyrt for en virksomhed at udnytte overskudsvarmen på grund af bureaukrati og afgifter. Men det bliver der lavet op på nu.

For der er indgået en politisk aftale mellem ni af Folketingets partier. Den aftale vil rydde op i de gamle regler og fjerner flere afgifter.

- Det her har været alt for bureaukratisk, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Aftalen kommer til at koste 45 millioner kroner årligt.

- I stedet for at fyre for gråspurvene, skal vi bruge varmen, så den ikke går til spilde. Det er godt for virksomhederne, det er godt for varmeforbrugerne og det er klart; det er først og fremmest godt for klimaet.

Det vil koste Super Brugsen i Hedehusene omkring 70.000 kroner at installere et anlæg, der kan udnytte overskudsvarmen. Men de ville ikke tjene mere end to øre per kilowatttime på det - før skat. Det bliver til 700 kroner om året.

Hvis I går så meget op i ressourcespild, hvorfor gør I det så ikke bare i dag og tager udgiften?

- Det er jo en forretning, og vi skal simpelthen have penge med på arbejde for at gøre det. Det kan vi ikke. Vi kan heller ikke bare forære vores madvarer væk, siger energichef Nicki Pagh.

Med de nye regler vil det være rentabelt for Super Brugsen at sælge overskudsvarmen, men det præcise beløb de vil tjene kender de ikke endnu.

Potentialet er stort

En rapport, som er lavet af brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, har kigget på potentialet i Danmark, hvis vi udnytter al vores overskudsvarme.

Den fortæller, at det er muligt at opvarme yderligere 128.000 danske hjem fra den varme, der ellers går til spilde på fabrikker og i butikker.

Men det kræver først, at fjernvarmeselskaberne vil købe overskudsvarmen fra industrien. Og det er de klar til.

- Det er der ingen tvivl om, siger direktør Kim Mortensen.

- Jeg vil tro, at vi kan tage det meste af den overskudsvarme, der findes, og bringe den i anvendelse i fjernvarmesystemet.

Og det betyder for en virksomhed som Rockwool, at de nu vil se på at udvide deres system, som udnytter deres overskudsvarme. For den har de en del af.

Når de laver isolering til huse, sker det ved at smelte sten i store ovne, og så spinder de stenen som en candyfloss.

Rockwools direktør, Frank Larsen, er meget tilfreds med den politiske aftale.

Al den varme bruges i dag til at opvarme 1.300 husstande, men med dagens aftale kan de lave de nødvendige investeringer, der gør, at de kan levere til 2.800 husstande årligt.

Klar til at udvide til over 500 butikker

Aftalen træder først i kraft til næste år, men til den tid vil både Rockwool og Coop være klar til at dreje på håndtaget, så mere overskudsvarme kan udnyttes.

- Lige så snart politikerne er klar, så står vi også klar til at levere god overskudsvarme til fjernvarmenettet, det er helt sikkert, siger Coops energichef Nicki Pagh.

Ventetiden skal bruges af embedsværket til at få regelsættet på plads, lyder det fra Dan Jørgensen (S).

Super Brugsen vil kunne levere fjernvarme til fire lejligheders årlige med deres overskudsvarme. Eksempelvis dem, som ligger lige over på butikken. Foto: Omid Jafi

Hvorfor træder aftalen først i kraft i 2022, hvis det er så god en idé? Hvorfor så ikke i morgen?

- Det her skal selvfølgelig ske så hurtigt, som overhovedet muligt. Det er også klart, det er ikke noget, man lige kan gøre fra den ene dag til den anden, fordi vi bliver nødt til at have det helt rigtige regelgrundlag på plads. Vi bliver nødt til at lave de rigtige beregninger, så vi sikrer, at der ikke bliver lavet investeringer, som ikke er grønne på sigt, siger Dan Jørgensen.

Facebook
Twitter