Fra lad os 'bevare den sunde fornuft' til mere kontrol: Håndtryksloven skal strammes endnu en gang

Fremover skal man kun kunne få statsborgerskab, hvis man trykker hånd med den lokale borgmester, lyder forslaget.

Siden slutningen af 2018 har nye statsborgere skullet give hånd til en repræsentant fra kommunen. Her giver Swati Joshi hånd til beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Reglerne for, hvordan man kan få fingrene i dansk statsborgerskab, skal strammes. I hvert fald hvis det står til den socialdemokratiske regering.

Det skal ikke længere være nok at give hånden til en til repræsentant fra kommunalbestyrelsen ved en officiel grundlovsceremoni. Fremover skal det kun være borgmesterens eller en rådmands faste hånd, der kan indløse et statsborgerskab.

Og det er noget af en ændring fra dengang, hvor loven blev vedtaget i 2018.

  • I december 2018 blev loven om håndtryk endeligt vedtaget i Folketinget.

  • Den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti stemte for en lovændring

  • Socialdemokratiet stemte blankt til loven og sagde inden forslaget var til afstemning, at man ikke synes, at man skal lovgive om håndtryk.

Socialdemokratiet ændrer retning

Dengang var Socialdemokratiet - der var i opposition til regeringen - imod, at man skulle lovgive om et håndtryk.

Men i dag er tonen en anden, og nu mener partiet altså godt, at Folketinget kan lovgive om at give hånd, kan man forstå på Lars Aslan Rasmussen, der er indfødsretsordfører for Socialdemokratiet.

- Vi synes egentlig, det er fint, at der er et sæt fælles spilleregler. Man skal selvfølgelig have samme behandling, om man bor i Frederikshavn eller på Frederiksberg.

Den 4. september 2018 lød det ellers sådan her fra Mette Frederiksen:

- Jeg synes ikke, vi skal lovgive for nærværende. (...) Jeg synes, vi skal nøjes med at lovgive der, hvor vi ved, at vi har et problem, sagde hun.

Se bidden fra TV Avisen den 4. september 2018 nedenfor.

Det er nemlig vigtigt, at vi bevarer den sunde fornuft i forhold til, hvad der bliver lovgivet om, sagde Mette Frederiksen, inden hun blev statsminister, men var oppositionsleder og partiformand.

- Når det handler om lovgivning, må vi bevare den sunde fornuft og lovgive, når der er et problem, sagde hun dengang.

Det nye forslag skal ifølge Lars Aslan Rasmussen sørge for, at man kan forvente det samme til grundlovsceremonier, når man skal have overrakt sit statsborgerskab.

- Det er helt fair, at folk, der kommer til Danmark og får dansk statsborgerskab, kan regne med at møde borgmesteren - uanset hvor man bor.

Ligesom der også er regler for, hvordan man vier folk på rådhuset, lyder det fra ham.

Og det er altså også grunden til, at partiet nu mener noget andet om håndtryks-lovgivningen fra Christiansborg.

- Vi har set, at der har været forskellige regler. Vi har også set folk, der har krydset kommunegrænsen, fordi de ikke gad være på det pågældende sted. Derfor synes vi, at det er en god idé, at der er de samme regler, siger Socialdemokratiets indfødsretsordfører.

'Det her er udtryk for symbolpolitik - ikke så meget andet'

Men det dugfriske forslag falder ikke i god jord hos dem, der i fremtiden skal give hånd. Flere socialdemokratiske borgmester kritiserer deres eget partis forslag for at være unødvendig symbolpolitik.

Blandt andre Steen Christiansen (S) fra Albertslund Kommune.

Steen Korsgaard Christiansen (S) fra Albertslund synes, at kursændringen fra sit eget parti er 'ganske unødvendig'. (Foto: Bjarke MacCarthy/Socialdemokrati © Scanpix)

- Det her er udtryk for symbolpolitik. Ikke så meget andet. Det er politik, når det bliver udviklet i bobler på Christiansborg.

Når man får tildelt statsborgerskab, har man allerede været igennem, hvad Steen Christiansen kalder for 'en lang kvalifikationsproces', hvor man har vist, at man har en stor viden om det danske samfund.

Han har heller aldrig selv haft problemer med nogen, der ikke var klar til at give hånd i Albertslund Kommune.

- I de små 12 år jeg har været borgmester, er det endnu ikke lykkedes mig at løbe ind i en borger, der ikke ville give hånd, hvis der var anledning til det.

Derfor er mere lovgivningen om håndtrykscermonien i hans optik overflødigt og detailstyring fra Christiansborg.

Faktisk synes han slet ikke, at det værd at genstarte håndtryksdebatten.

- Jeg synes, det er ganske unødvendigt. Man kunne vælge at lade det blive, som det var, eller man kunne helt afskaffe ordningen. Men nu får den altså lige en spand kul mere, og det synes jeg simpelthen, man burde holde sig for god til, siger han.

Hvorfor hans parti har skiftet retning, ved han ikke.

- Sidst jeg kendte til socialdemokratiets position i denne her sag, stemte folketingsgruppen gul (stemte blank, red.). I starten af denne uge er jeg så blevet opmærksom på, at man har ændret synspunkt.

Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), skriver blandt andet på Facebook:

- Mit eget parti var imod, da forslaget oprindeligt blev stillet. Kaldte det symbolpolitik fordi det var det. Jeg har ikke noget imod en stram politik på indvandrerområdet. Det er jeg selv tilhænger af. Men jeg har noget imod, når den ikke giver mening, skriver hun.

Til Jyllands-Posten siger Frederikshavns socialdemokratiske borgmester, Birgit S. Hansen:

- Det er åbenbart magtpåliggende for et flertal på Christiansborg at styre det her i de mindste detaljer. Det ryger over i den pose, jeg kalder symbolpolitik. Jeg har ikke andet end hovedrysten tilovers for det.

Også Lollands socialdemokratiske borgmester, Holger Schou Rasmussen, mener, at det er symbolpolitik.

Lars Aslan Rasmussens besked til de utilfredse socialdemokratiske borgmestre er, at det må de sådan set gerne være.

Det er nemlig hans opfattelse, at langt de fleste er glade for forslaget. For selvom nogle borgmestre er sure, så er der også nogle, der efterspørger loven fra Christiansborg, så der er ens regler over hele kommune-linjen, siger Lars Aslan Rasmussen.

- Vi har snakket med borgmestre og folk, der har deltaget, der har været rigtig glade for det her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk