Fra sociale medier til sportsklubber: Unge møder narko alle vegne

Flertallet af unge må på et eller andet tidspunkt sige ja eller nej til stoffer, vurderer rusmiddelkonsulent.

254 personer mistede sidste år livet som følge af at have taget stoffer. En femtedel af dem var under 30 år. (Foto: JAN JØRGENSEN © Scanpix)

Cecilie Larsen og Felicia Nielsen viser rundt i Dianalund Klubben, hvor de kommer tre gange om ugen.

Her er billardbord, slidte sofaer og computere til at spille på. Med andre ord præcis det, der forventes i en ungdomsklub. Alligevel mangler der noget.

- Jeg synes godt, at vi kan fornemme, at der mangler en ven, forklarer Cecilie Larsen på 15 år.

Forrige lørdag omkom deres fælles ven Marcus Christensen på 16 år efter at have taget MDMA.

- Jeg var vant til at se ham hver dag, så det er rigtig mærkeligt, at han pludselig ikke er her længere, siger 14-årige Felicia Nielsen.

Gennemsnitsalder er faldet

I mange år har gennemsnitsalderen blandt dem der dør af narkotika været stigende, men det er ikke længere tilfældet. Dødsfald blandt helt unge har betydet, at gennemsnitsalderen nu er faldet med knap et år.

Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Hvor den i 2016 lå på 41,7 år, faldt den i 2017 til 40,9 år. I alt døde 254 personer som følge af narkoindtagelse sidste år.

Forklaringen skal findes i, at flere unge helt ned til 15-16 år sidste år mistede livet. Og for mindre end to uger siden blev Marcus Christensen altså en del af statistikken for 2018.

At helt unge kan få fingre i farlige stoffer som eksempelvis MDMA overrasker ikke rusmiddelkonsulent i Odense Kommune, Torben Vangsted. Grundet sit arbejde er han ofte ude og tale om stoffer med unge på ungdomsuddannelserne.

- Når jeg spørger: ”Hvor mange af jer er nogensinde blevet tilbudt et illegalt rusmiddel”, er det næsten altid over 80 procent, der rækker hånden op, forklarer han.

- Det vil sige, at langt, langt de fleste unge skal på et tidspunkt sige ja tak eller nej tak til det.

Stoffer på 10 minutter.

Tilbage i ungdomsklubben i Dianalund er der heller ingen af de unge den aften, som er i tvivl om, hvor de skal gå hen for at få fingre i stoffer.

- Nej, det er ikke svært, forklarer Felicia Nielsen.

Hvis ikke man selv eller en ven har kontakten til en sælger, så kan det hurtigt skaffes. Og så behøver der ikke gå længe, før stofferne er i hænderne.

- Hvis personen svarer hurtigt, så går der ikke særligt længe. Så kan du altid aftale et møde 10 minutter efter, hvis det er tæt på, forklarer hun.

Hun har aldrig selv rørt stoffer, og det heller ikke nogen af de øvrige.

De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser da også, at langt de fleste unge holder sig fra stoffer. Kun seks procent af unge under 25 år prøvede i 2017 kokain, MDMA eller andre former for narkotika.

Se hvad der skete, da DR Nyheder spurgte de unge i Dianalund klubben om, hvor mange af dem, der kendte nogen, som havde taget stoffer som for eksempel MDMA. Klik på play.

Politiinspektør: Det er alle steder

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har alene i år haft to dødsfald blandt helt unge. Den ene af dem var Marcus Christensen.

Politiinspektør Kim Kliver er da også godt klar over, hvor let de unge kan få fingre i illegale stoffer. Det fortæller politiinspektør Kim Kliver.

- De møder dem, der sælger stofferne på gymnasiet, i festmiljøet, i sportsklubben og i andre sociale sammenhænge, siger han.

Selv på de sociale medier har stofferne gjort deres indtog. Pusherne bruger alt lige fra Snapchat og Instagram til lukkede grupper på Facebook til at sprede budskabet om deres varer.

- Så det vil sige, der er en bred tilgængelighed i forhold til både købe og få leveret stoffer, siger han.

Heldigvis siger langt de fleste unge 'nej tak', når de får tilbudt narko. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 94 procent af de unge ikke har taget illegale stoffer som eksempelvis MDMA og kokain inden for det seneste år. Og sådan har billedet set ud i flere år.

Sælgere ligner andre unge

Alligevel ender nogle unge med at prøve de farlige stoffer, og en del af forklaringen kan ifølge Torben Vangsted være, at de spejler sig i andre.

Det kan både være i forhold til, at se andre i omgangskredsen tage det og stadig fungere, men i ligeså høj grad, at pusherne ikke er store skræmmende typer i lyssky miljøer.

- Det er nogen, som ligner dig, er i samme netværk som dig, og måske har samme interesse som dig, og derfor tror jeg at paraderne falder lidt for nogen. Så er det ikke så farligt, i hvert fald ikke at opsøge, fordi det jo bare er en ung mand ligesom en selv, forklarer han.

Fra eksamensbordet til spjældet

Samme oplevelse har politiinspektør Kim Kliver.

Han forklarer, at der er flere led i narkosalget. Bagmændene er primært fra rocker- og bandemiljøet, men mange af dem, der rent faktisk sælger stofferne i sidste ende er unge, der i forvejen er en del af nattelivet og som måske finansierer deres eget forbrug ved at sælge til andre.

- Vi har eksempler på unge mennesker, som rent fysisk er blevet taget fra eksamensbordet, sat foran en dommer og er røget direkte i fængsel, forklarer han.

- Det her ikke er noget storbysfænomen. Det er en virkelighed i alle dele af Danmark.

En ven der døde

I Dianalund Klubben har Marcus Christensens død sat tankerne igang omkring brugen af stoffer.

- Jeg har aldrig taget stoffer, og jeg har heller aldrig tænkt mig at tage dem, men det fik mig ligesom til at holde mig endnu længere væk fra dem, forklarer Cecilie Larsen.

- Vi har jo aldrig haft det (konsekvenserne af stoffer, red.) helt tæt sådan på os, men lige pludselig var det så en ven, der døde.

Facebook
Twitter