Fra soveværelse til 'safe room': Velhavere sikrer sig selv og familien

Milliardærer benytter sig blandt andet af såkaldte 'safe rooms'.

Ifølge blandt andre tidligere PET-chef Jakob Scharf har danske velhavere et øget fokus på sikkerhed. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Der er kommet en større og større fokus på sikkerhed for Danmarks rigeste de seneste år.

Det vurderer tre danske sikkerhedsfirmaer over for DR Nyheder, efter at det i går kom frem, at den norske milliardærhustru Anne-Elisabeth Falkevik Hagen har været bortført de seneste 10 uger.

- Der er mange, som har fået en forståelse for, at når de bliver eksponeret som meget velhavende, at de så er nødsaget til at tage deres egen og deres families sikkerhed anderledes alvorligt.

- Det gælder både dem, som i generationer er blevet knyttet til virksomheder, der har store formuer, men også nogen, som senere er kommet til store formuer, siger den tidligere PET-chef Jakob Scharf, der er indehaver af sikkerhedsfirmaet Certa Intelligence & Security.

Anders Larsen, der er direktør i Security Service, bekræfter tendensen. Han fortæller, at de mest velhavende danskere gik i gang med at optimere deres sikkerhed for flere år siden.

Soveværelset laves om til 'safe room'

Og i modsætning til Jakob Scharf vil han gerne løfte lidt af sløret for, hvilke løsninger landets rigeste efterspørger.

- Som sikkerhedsfirma sælger man en tryghed. De, der har råd til det, vælger at sørge for, at det er fuldstændig på plads - uden at skele til prisen. Det kan være meget omfattende.

- De fleste begynder med at sikre bygningen, hvor eksempelvist soveværelset laves om til et ‘safe room’, hvor man kan barrikadere sig. Næste skridt er måske at tage sikkerhedsfolk med på forretningsrejser. Det er kun de færreste - måske top 10 af de mest rige - der har sikkerhedsfolk konstant.

Christian Ranum Spohr, der er direktør i sikkerhedsfirmaet Eagle Shark, uddyber behovet for sikkerhedsløsninger til de rigeste i samfundet:

- Vi oplever en øget efterspørgsel efter risikovurderinger, hvor vi gennemgår blandt andet sociale medier og identificerer sårbarheder. Jeg fornemmer ikke, at danskere er blevet mere truet nu, men man skal være bevidst om, at vi med vores lave niveau af sikkerhed kan opleves som bløde mål for kriminelle, siger han og fortsætter:

- Har man milliarder i banken, så er man i risikozonen. Et sikkerhedsrum er en dyr løsning. Men det er samtidig en relativt behagelig løsning at iværksætte, fordi den i modsætning til personbeskyttelsen ikke griber så meget ind i dagligdagen.

Flere af landets rige har været fare

Der har ikke været sager herhjemme, som er 100 procent sammenlignelige. Men det betyder ikke, at landets rigeste ikke har været udsat for særdeles farlige situationer.

I 2015 blev et af Danmarks rigeste ægtepar, Coloplast-milliardæren Niels Peter Louis-Hansen og hans kone, udsat for at brutalt hjemmerøveri i deres hjem i Vedbæk.

Ægteparret blev bagbundet, og Niels Peter Louis-Hansen blev truet med en pistol og herefter tvunget til at overføre to millioner kroner til hjemmerøveren. Gerningsmanden blev senere anholdt og straffet med flere år i fængsel.

Stifteren af tøjmærket Bestseller, milliardæren Troels Holch Povlsen, har også haft flere sager tæt inde på livet. I 1998 blev han udsat for gentagne trusler fra en gerningsmand, der forlangte 12 millioner kroner for at holde sig væk. Også her er en gerningsmand anholdt.

Det kunne have gået endnu mere galt for milliardæren i 2003, da indiske gerningsmænd kidnappede en ung dansker, som, de troede, var Holch Povlsens søn. Det var dog ikke en af hans to sønner, men en ven af familien.

Efter kidnapningen fortalte Troels Holch Povlsen til Ekstra Bladet om den frygt, han levede med hver eneste dag.

- Vi er konstant bange for, at vores børn bliver kidnappet. Og det har selvfølgelig gjort mig og min familie mere opmærksom på risikoen for pengeafpresning, sagde han.

Flere ting man skal være opmærksom på

Jakob Scharf fra Certa Intelligence & Security fortæller da også, at truslen mod rige danskere ikke er ny.

Der er dog gradvist flere og flere ting, man skal være opmærksom på i forhold til sin egen og familiens sikkerhed. Blandt andet har medierne større og større fokus på de rige.

Og så skaber særligt digitaliseringen nye udfordringer, vurderer sikkerhedseksperten,

- Det betyder, at der er nogle oplysninger tilgængelige, som ikke har været det tidligere. Hele digitaliseringen af vores samfund indebærer, at du kan finde mange oplysninger om private boliger, som du for eksempel også kan komme meget tæt på ved hjælp af Google Maps. Det er en ny sårbarhed, som man er nødt til at være opmærksom på, siger Jakob Scharf, der fortæller, at det er noget, som de rådgiver deres kunder om.

Er livvagter er en god idé?

I sidste ende er det den enkelte familie, der bestemmer, hvor langt de vil gå med deres sikkerhed.

Ifølge Jakob Scharf er det altid en konkret afvejning, for man skal nemlig stadig have en dagligdag til at fungere.

- Man kan ikke fuldstændig barrikadere sig bag store mure med vagter. Det handler om, at man skal have et almindeligt liv og en dagligdag, men hvor der er taget højde for, at der kan være nogle særlige risici.

En af de mest vidtrækkende sikkerhedsforanstaltninger, man kan tage, er vagter ved dit hjem eller personlige livvagter.

Både Jakob Scharf og Anders Larsen fra Security Service vurderer, at man skal være meget varsom med at benytte den løsning.

- Konstant vagtbeskyttelse er omstændigt og meget, meget dyrt. Desuden kan en dansk vagt, bevæbnet med en lommelygte, i sidste ende ikke stille meget op mod bevæbnede kriminelle. Det kan være en falsk tryghed, siger Anders Larsen og fortsætter:

- Vi anbefaler som oftest at indrette et safe room. Det koster måske 200.000-300.000 kroner - nogle går skridtet videre og indretter deres hjem som Fort Knox - men det er på den lange bane stadig langt billigere end fysiske vagter.

Spektakulære kidnapningssager

  • Jørn Rausing: Blekinggadebanden havde i 1985 udset sig Tetrapak-milliardæren Gad Rausings, søn Jørn Rausing, som kidnapningsmål. Planen var at bortføre Rausing i hjemmet i Stockholm, køre ham til Norge og afkræve 25 millioner dollar i løsesum.

  • Banden fik dog kolde fødder få timer før kidnapningen og droppede det. Alle medlemmer blev senere idømt ti års fængsel for en lang række af forbrydelser, herunder kidnapningsplanerne.

  • Modellen Chloe Ayling: Den 20-årige britiske model Chloe Ayling blev i august 2017 kidnappet i Milano af en en polsk mand, som udgav sig for at ville lave et fotoshoot med hende.

  • Her blev hun dopet med ketamin, lagt i håndjern og placeret i en pose. Den polske kidnappers plan var at bortauktionere hende som sexslave, hvis ikke han modtog 1,9 millioner kroner i kryptovaluta. Han blev arresteret af politiet, da han tog hende med til den britiske ambassade.

  • Ulrika Bidegård: I 1993 blev den svenske olympiske rytter Ulrika Bidegård kidnappet af en svensk tømrer ved navn Lars Nilsson, der arbejdede på familien Bidegårds hjem.

  • Nilsson krævede 3,4 millioner kroner i løsesum, men han blev hurtigt arresteret af det svenske politi, efter at han havde brugt Bidegårds kreditkort.

  • Madeleine McCann: 3. maj 2007 forsvandt den fire år gamle britiske pige Madeleine McCann fra en feriebolig i Praia da Luz i Algarve-regionen i det sydlige Portugal. Flere har siden været mistænkt, herunder briten Robert Murat samt en russisk mand.

  • Den 6. september 2007 politiet valgte politiet at mistænke først Madeleines mor, Kate McCann, og senere Madeleines far, Gerry McCann. Madeleine er endnu ikke fundet, og dermed ved politiet endnu ikke, hvorvidt der var tale om en kidnapning.

  • Natascha Kampusch: Den tiårige Natascha Kampusch blev i 1998 bortført på vej til skole i Wien i Østrig.

  • Hun blev holdt fanget i en kælder på fem kvadratmeter og misbrugt af bortføreren Wolfgang Priklopil.

  • Over de næste otte år blev Kampusch behandlet som en slave, voldtaget og tævet af Priklopil. I 2006, da hun var 18, lykkedes det hende at flygte. Bortføreren begik selvmord.

  • Kilde: Ritzau

Facebook
Twitter