Fra storrygende tumlinger til røgfri arbejdstid

Cigaretrøgen er langsomt sivet ud af togkupéer, restauranter og børnehaver - se historien om rygning i Danmark.

I 1950'erne var det ikke usædvanligt at se skoleelever, der får sig en smøg. (Foto: Jacob Maarbjerg © Scanpix)

Engang var der røg overalt - uanset om du selv røg eller ej.

Men holdningen til rygning er skiftet igennem tiden, og cigaretterne har en anden betydning i Danmark nu sammenlignet med for 70 år siden.

I dag har Danske Regioner foreslået at forbyde alle ansatte på for eksempel sygehuse at ryge i arbejdstiden fra 2020.

Her kan du følge cigaretrøgen fra 1950'erne og frem til i dag.

1950'erne - røg overalt

I 1950'erne bliver der røget overalt. For eksempel må man ryge ombord på fly. Det er heller ikke udsædvanligt at se børn tænde en smøg.

Allerede i 1953 offentliggør to amerikanske kræftforskere konklusionerne af deres forsøg, der slår fast, at der er en sammenhæng mellem lungekræft og rygning.

Alligevel ryger 78 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne hver dag i 1953.

1960'erne - lærerne ryger i klasselokalerne

Mange danskere brugte i 60'erne deres transporttid på at ryge.

I 60'erne er det helt normalt, at lærerne ryger i klasserne, og det er en del af ungdomsidealet at være ryger.

Men i starten af 60'erne begynder tobaksrøgen så småt at vække bekymring i forskellige dele af samfundet.

Danskerne diskuterer for eksempel et forslag om at forbyde rygning i offentlig transport. Men der går alligevel yderligere 40 år, inden det bliver forbudt at pulse løs i tog og busser.

I slutningen af 60'erne bliver der etableret elevråd på skolerne, og de diskuterer rygning. I 60'erne er det stadig ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skal være områder til de rygende elever, men derimod hvor mange rygerum, der skal være.

1970'erne - fokus på passiv rygning

I 1972 ryger pædagogerne i børnehaverne.

I 1970'erne er der en stigende bevidsthed om, hvad rygning gør ved helbredet, og i skolen får eleverne at vide, at cigaretter er noget skidt.

Passiv rygning er et nyt begreb, der bliver talt meget om i 70’erne, fordi der stadig bliver røget overalt i hjem og på offentlige steder. Selv når danskerne tænder fjernsynet, sidder tv-værter gerne med en cigaret mellem fingrene.

I 1972 tøver pædagogerne i børnehaverne da heller ikke med at tænde en smøg, mens de er sammen med børnene.

1980'erne - rygning er et samfundsproblem

Kræftens Bekæmpelse forsøger at nå unge gennem oplysning på computeren.

I 1980'erne bliver der stadig røget i skolegården, og nu skal der lovgives mod rygning.

Rygning bliver i 80'erne nemlig ikke længere kun opfattet som et personligt anliggende, men også et samfundsproblem.

I 1986 bliver det besluttet, at der skal trykkes en lille advarsel på alle cigaretpakker, og Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at tobaksrygning er sundhedsskadelig.

I midten af 80’erne bliver store anti-rygestopkampagner en del af danskernes hverdag.

1990'erne - rygestopkurser og kampagner

Klistermærker fra en rygestop-kampagne fra Det danske Tobaksskaderåd, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse.

I 1990’erne ved danskerne godt, at de bør stoppe med at ryge. Derfor begynder mange på rygestopkurser, og flere interesseorganistioner iværksætter rygestopkampagner.

Danmarks første rygelov bliver vedtaget i 1995. Den begrænser rygning i offentlige lokaler og transportmidler, så man nu skal sidde i særlige rygerkupéer, hvis man vil have en smøg på sin togtur.

2000'erne - rygeloven bliver indført

I 2007 blev Lov om røgfri miljøer, også kaldet rygeloven, indført i Danmark. Det betød, at det var slut med at ryge indendørs på arbejdspladser, togkupéer, restauranter og store værtshuse. (Foto: Benita Marcussen © Scanpix)

I det nye årtusinde kommer der for alvor skub i lovgivningen.

I 2001 er det forbudt at reklamere for tobak i Danmark, og skoleelever må ikke længere ryge på skolens område.

I 2004 bliver det ulovligt for unge under 16 år at købe tobak, og i 2008 bliver aldersgrænsen endnu en gang sat op. Denne gang til 18 år.

Rygeloven bliver indført i 2007, og med den er det slut med at ryge indendørs på arbejdspladser, i togkupéer, restauranter og store værtshuse (bortset fra i rygerum).

Formålet med rygeloven er at udbrede røgfri miljøer og forebygge sundhedsskadelige konsekvenser af passiv rygning. Og det er da også en del nemmere at undgå passiv rygning efter 2007.

2010'erne - røgfri arbejdstid

I 2010'erne er det slut med rygepauser på flere kommunale og regionale arbejdspladser. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

De sidste ni år er der kommet flere restriktioner på rygning - blandt andet er der blevet indført rygeforbud i arbejdstiden på kommunale arbejdspladser.

DSB gør i 2014 alle deres perroner og banegårde røgfri både indenfor og udenfor.

I 2016 ryger 78 procent af danskerne aldrig inden for i deres eget hjem. 15 procent af mændene og 17 procent af kvinderne ryger hver dag i 2016.

To år efter, i år 2018, er der en tendens til stigning i daglige rygere blandt mænd. Gruppen af mandlige rygere er steget med to procentpoint til 17 procent.

På baggrund af stigningen i rygere bestemmer flere supermarkedskæder sig for at gemme cigaretterne væk fra hylderne i sommeren 2018.

Kilde: DR, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Retsinformation

    Facebook
    Twitter