Fra Viagra-spammails til mørkenettet: Sådan er skolegårdens ulovlige medicinsalg gået online

I dag er det "hammernemt" at købe ulovlig medicin på nettet, fortæller ekspert. Men det er ikke til at vide, hvad du får.

Grafik: Søren Winther Nørbæk.

Det kommer måske ikke som en stor overraskelse, at du i 2021 kan blive siddende hjemme bag nedrullede gardiner og bestille medicin fra eksotiske web-adresser.

Eller at en stor international politiaktion netop har lukket 46 hjemmesider, der sælger ulovlig medicin til danskere.

Derfor overrasker det heller ikke Lægemiddelstyrelsen, at myndighederne gennem de sidste fem år ved stikprøvekontrol har fundet knap 600 forsendelser med study drugs købt på nettet. I år er der allerede fundet cirka 120 forsendelser.

Men hvad er historien bag medicin-salgets indtog på nettet?

Det kommer vi til. Først kaster vi et blik på konsekvenserne af det online salg. Det er nemlig ret nemt at købe ulovlig medicin, når man ikke behøver mødes med hætteklædte skikkelser i mørke gyder.

'Det er hammernemt'

Hvis du leder efter en guide til at få fat i den her medicin, skal du søge på nogle lidt andre hjemmesider end dr.dk.

Uden en recept må du nemlig ikke købe medikamententer fra EU-lande, hvor de er receptpligtigt. Og at købe medicin fra hjemmesider uden for EU er ulovligt.

Selv om det er ulovligt, er det dog ikke svært, hvis man spørger adjunkt ved Aalborg Universitet Rasmus Munksgaard. Han har i mange år bevæget sig rundt på mørkenettet og i de mest dunkle hjørner af det åbne net for at kaste lys over markederne for salg af stoffer, medicin, og hvad man ellers kan finde.

Det har hans mor til gengæld ikke. Derfor bliver hun eksemplet på, hvor lidt nørdet man skal være for at kunne købe receptpligtig medicin på udenlandske hjemmesider.

- En rent faglig vurdering er, at det er hammernemt. Min mor kunne sikkert finde ud af det, hvis hun ville, siger Rasmus Munksgaard.

- Og folk, der gerne vil købe medicin, er typisk meget motiverede.

ADHD-medicinen Ritalin og lægemidlet modafinil, som egentlig skal bruges mod narkolepsi, kaldes study drugs, når studerende tager dem for at præstere bedre.

Rasmus Munksgaard har lagt mærke til, at der er en stor efterspørgsel på begge dele på det mørke net. Og Interpol faldt også over study drugs i den nye luk-ulovlige-hjemmesider-aktion, vi nævnte i artiklens begyndelse.

Men de har altså ikke fået lukket alle hjemmesiderne. I anledning af dagens interview har Rasmus Munksgaard lavet en søgning efter modafinil på den forholdsvis uskyldig del af nettet, som du er på lige nu. Og her fandt han altså hurtigt frem til forhandlere.

For jo mindre kontrolleret et medikament er, jo nemmere er det at skaffe på nettet.

- Det vil være nemmere at få modafinil og Viagra end morfin. De førstnævnte kan nemlig købes i håndkøb i nogle lande.

Rasmus Munksgaard forklarer, at der i flere lande udenfor EU ikke er så stramme regler for modafinil, og derfor er det altså lettere tilgængeligt på nettet end for eksempel Ritalin, som er strengere kontrolleret.

Men selv om det er nemt, er det ret vovemodigt. Mere om det senere.

Fra Viagra-spammails til kryptomarkeder

Det var billeder af skuffede, halvnøgne mænd og løfter om flere timers stenhård ydeevne, der for første gang gjorde den brede befolkning opmærksom på online medicinsalg.

Medikamentet var Viagra, og reklamerne blev spredt via spammails.

Det skete i 90’erne før spamfiltrene blev opfundet.

- Viagra var et af de mest efterspurgte og udbudte produkter i begyndelsen af den her industri. Det siger måske lidt sig selv, da det er et lægemiddel, som ikke er særligt kontrolleret og kan være ret privat. Det er stadig noget, vi ved, sælger rigtig godt online.

Online-salg af medicin og stoffer har højst sandsynligt fundet sted i stigende grad fra internettets begyndelse. Men med 90'ernes Viagra-spammails fløj tilbuddene ind i alles indbakke og bevidsthed.

I slutningen af 90'erne dukker rogue pharmacies så op. Det er ulovlige net-apoteker, som i 00'erne har vokset sig til en ret stor forretning, forklarer Rasmus Munksgaard.

Senere spreder sig en tendens med at producere syntetiske stoffer, som kemisk ligner, men er lidt forskellige fra, traditionelle stoffer som MDMA eller LSD. Stofferne bliver kaldt research chemicals, og fidusen med dem var, at de landede i en legal gråzone. Der var altså ikke lovgivning mod lige præcis den her nye, kemiske sammensætning.

Og så kom mørkenettet.

For omkring ti år siden rykkede en del af handlen med ulovlig medicin ind på det mørke nets stadig mere velorganiserede markedspladser. De ligner, ifølge Rasmus Munksgaard, Amazon på en prik, men varerne er en del mere obskure, og man betaler med kryptovaluta.

Er medicin fra webshops dårligere end fra pusheren?

Måske har du oplevet skuffelsen ved at bestille noget lidt for billigt tøj hjem fra en udenlandsk webshop.

Men mens du hurtigt kan spotte, at dine nye Hawaii-shorts slet ikke er samme kvalitet som på billedet, er det umuligt at gennemskue selv en gennemsigtig blisterpakke.

- I udgangspunktet ved du ikke, hvad du køber. Det kunne være alt muligt andet. Du kender ikke den kemiske kombination, siger Rasmus Munksgaard.

Det er Lægemiddelstyrelsen enig med ham i.

- Man ved faktisk ikke, hvad man får, hvis man køber ulovlig medicin, fortæller deres specialkonsulent og jurist Karen Juul Jensen.

- Desværre kan både hjemmesiden og produkterne se enormt professionelle ud. Men ofte viser det sig at være ulovlige forfalskninger, og medicin fremstillet uden de nødvendige tilladelser.

Til gengæld får du hurtigt en idé om, om sælgeren er vellidt på markedet. Det gør du, fordi kryptomarkederne flyder over med anmeldelser af hver eneste sælger. Igen præcis ligesom på Amazon. Desuden har hjemmesidernes ejere, administratorerne, ansat moderatorer, fordi de er interesserede i, at handlen er ærlig, og at kunderne kommer tilbage.

Rasmus Munksgaard fortæller om købere, der af den grund er overbeviste om, at stofferne på kryptomarkeder er bedre end dem, du køber i personlig, hætteklædt handel.

Selv er han dog ikke sikker.

- Vi kan ikke sige, om det er bedre eller dårligere produkter. Og altså, det ved jeg ikke, selvom jeg forsker i det.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk