Frank Grevil ankede øjeblikkeligt dommen til landsretten.
Læs Københavns Byrets argumenter for dommen
Grevil blev fyret i marts 2004 for at have lækket de oplysninger som startede hele sagen til pressen. 30. november samme år idømmes Grevil seks måneders ubetinget fængsel i sagen.
I 1994 skiftede han katederet i Helsingør ud med ét på Hærens Officersskole, og i 2001 blev han ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), i O-sektoren, afdelingen for operation og analyse. Hans arbejde bestod i at analysere den eventuelle trussel fra kemiske masseødelæggelsesvåben i lande som Irak.
Han har arbejdet som kemiingeniør i De Danske Sukkerfabrikker, Shell og BP. Da hans kone døde i 1992, måtte han opgive sit job hos BP og begyndte at undervise på teknisk skole i Helsingør.
Frank Søholm Grevil er uddannet civilingeniør med speciale i kemi og et gennemsnit på den gode side af 11. Han er desuden sprogofficer fra Forsvarsakademiet med speciale i russisk. To af hans lærere på akademiet betegner ham som den bedste elev, de nogen sinde har haft, og kalder ham idealist og en mand, der søger sandheden.
Frank Grevil
Den tidligere ansatte i FE Frank Grevil skal fire måneder i fængsel for at have lækket fortrolige oplysninger, besluttede Østre Landsret fredag.
Ankesagen begynder i Østre Landsret. Undervejs afgør dommerne i landsretten at de delvist hemmeligtstemplede rapporter som Frank Grevil offentliggjorde ikke kan bruges i sagen - fordi FE kun vil lade dem indgå delvist, og det vil dommerne ikke gå med til.
Københavns Byret idømmer Frank Grevil seks måneders ubetinget fængsel for at have lækkert fortrolige oplysninger. Grevil anker straks dommen til landsretten.
Retssagen mod Frank Grevil indledes ved Københavns Byret.
Frank Grevil bliver tiltalt for under skærpede omstændigheder uberettiget at have viderebragt fortrolige oplysninger.
Rapporterne offentliggøres efter at være blevet afklassificeret. Regeringen mener, at man dermed har dokumenteret, at Statsministeren ikke har vildledt Folketinget. Oppositionen mener det modsatte, og forlanger fortsat en undersøgelseskommission nedsat i sagen.
FE anmoder politiet om at inddrage lækagen til TV2 i den pågående strafferetslige efterforskning. Der er tale om to andre dokumenter end dem, der var nævnt i Berlingske Tidende.
Regeringen giver nu efter for presset fra oppositionen og vil offentliggøre FEs vurdering af Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben forud for Irak-krigen.
TV2 offentliggører samme dag uddrag fra hemmeligstemplede rapporter i Nyhederne kl. 22.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser alle beskyldninger fra Grevil: "De oplysninger, regeringen og jeg har lagt frem, er de oplysninger, vi har fået fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Der er ikke noget at komme efter".
Københavns Politi sigter de to journalister på Berlingske Tidende efter hæleriparagraffen, 152d, for i februar at have offentliggjort rapporternes indhold. Det er første gang herhjemme, at journalister og en offentligt ansat er blevet sigtet efter straffeloven for at have lækket og viderebragt fortrolige oplysninger, der har med statens sikkerhed at gøre.
Den hemmelige kilde i FE står frem i Dagbladet Information, og offentligheden hører for første gang Frank Grevils navn. Grevil er major af reserven. "Det kan ikke passe, at en efterretningstjeneste skal misbruges politisk. Anders Fogh blev ved med at tage os til indtægt for, at Irak sandsynligvis havde masseødelæggelsesvåben" siger Frank Grevil til Information.
Københavns Politi afhører Berlingske Tidendes chefredaktør og de to journalister, der har skrevet artiklerne, med sigtedes rettigheder.
FE oplyser, at en af deres medarbejdere har tilstået at være kilde til de trusselsvurderinger om situationen i Irak, som Berlingske Tidende har brugt i deres artikler. Medarbejderen har også erkendt at være kilden til anonyme udtalelser til avisen. Den anonyme kilde fyres med øjeblikkelig virkning fra FE. Medarbejderen risikerer at blive tiltalt efter straffelovens §152. Den handler om personer i offentlig tjeneste eller hverv, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger. Den tidligere FE-medarbejder tilstår overfor politiet.
FE indleder en række interne undersøgelser for at finde frem til Berlingske kilde. Lykkes det at finde kilden til de fortrolige oplysninger, kan vedkommende ifølge straffelovens §152 få op til to års fængsel.
Efter Berlingskes artikel stiger kravet om en uvildig undersøgelse af regeringens viden forud for krigen. Avisen citerer en trusselsvurdering fra FE, der - 6 dage før folketinget vedtog at Danmark skulle gå med i krigen mod Irak - konkluderer, at der er (stadig) "ingen sikre oplysninger om, at Irak har operative masseødelæggelsesvåben".
Berlingske Tidende citerer en anonym kilde i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for at sige, at FEs rapporter om Irak nærmest var afskrift af amerikanske og britiske rapporter - blot tilført lidt snusfornuft. Berlingske har fået mulighed for at se de trusselsvurderinger som FE lavede op til Irak-krigen - i disse rapporter står der blandt andet: "Der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben".
Tidslinie
