Freja har en digital dobbeltgænger: Folkeskolen skaber enorme mængder af data om eleverne

Når eleverne laver skolearbejde digitalt, efterlader de sig en hale af data. Men hvad skal de oplysninger egentlig bruges til?

13-årige Freja Juul Bygsø sidder klar ved sit bord med den bærbare computer foran sig. Hun er til dansktime med resten af 7.b på Mørkhøj Skole i Gladsaxe ved København.

Eleverne har fået læst højt af bogen ”Soldater græder ikke”, og nu skal de selv til at arbejde – de skal komme med bud på, hvad bogen kommer til at handle om.

Freja Juul Bygsø snakker med sin sidemand om bogen og skriver på computeren. Det, hun skriver på tastaturet, kommer op på klassens digitale tavle, sammen med resten af klassens tanker.

- Hver gang jeg spørger, så kan alle eleverne sætte deres ting ind her. Det giver også noget ret godt data, man kan gå ind og kigge på, fortæller lærer Pernille Thorsgaard.

På Mørkhøj Skole spiller det digitale på en hovedrolle i skoledagen – og stort set alt, hvad eleverne foretager sig, bliver samtidig til oplysninger, som blandt andre Pernille Thorsgaard kan bruge.

- Altså, hvem ejer børnenes tanker og kreativitet? Det er en spændende diskussion, siger Pernille Thorsgaard.

Se, hvordan den digitale skoledag ser ud i videoen her:

Aula vil samle alle oplysninger

Det er ikke kun på Mørkhøj Skole, at elevernes dagligdag er digital.

Fra mandag efter efterårsferien skal elever, lærere og forældre til at bruge kommunikationssystemet Aula, der skal være en samlet indgang til hele elevens digitale liv i skolen.

Det vil blandt andet sige beskederne mellem lærere og forældre, elevernes besvarelser af opgaver og en lang række andre oplysninger.

Mørkhøj Skole er som testskole allerede gået ombord i det nye system Aula. Og lærer Pernille Thorsgaard forudser, at hun vil komme til at indsamle en hel del data om eleverne.

- Hvis man bruger det på den måde, som jeg gør, så vil det være alle elevernes besvarelser, alle deres brainstorms, alle deres stile, diktater, alle sådan nogen ting, der vil være samlet et sted, siger Pernille Thorsgaard.

Freja Juul Bygsø er godt klar over, at oplysningerne om hende bliver samlet – og det er noget, hun tænker over.

- Det ér meget information om mig. Om jeg har været syg og hvor meget. Og beskeder, som mine forældre og lærere har skrevet sammen. Og det ved jeg jo ikke hvor kommer hen, siger hun.

Data skal give bedre undervisning for den enkelte

Helene Ratner er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet og forsker i brugen af data i uddannelse. Hun mener som udgangspunkt, at lærerne får bedre muligheder for at undervise, når de nemt kan tjekke præcis, hvor eleven har haft svært ved matematikopgaverne eller følge udviklingen i deres stile.

- Barnet producerer jo en masse information, når det bruger digitale lærermidler. Så vi kan få noget viden om, hvordan børn lærer, som måske kan være svært for den enkelte lærer at se i et klasselokale med 28 børn, siger Helene Ratner.

Og netop det at gøre det lettere for læreren at ramme det enkelte barn er årsagen til, at skolerne samler flere data ind, fortæller Kommunernes Landsforening (KL).

- Formålet er hele tiden at have fokus på at lave en bedre undervisning for eleven, siger Pia Færch, der er kontorchef for Center for Digitalisering og Teknologi hos KL.

Ifølge Pia Færch er det egentlig de samme oplysninger, der nu bliver samlet ind digitalt, som dengang skoledagen foregik på papir.

- Der er sådan set altid blevet samlet oplysninger ind, det plejer bare at ligge på papir. Nu ligger det digitalt, og så virker det måske lidt mere voldsomt, fordi det er hurtigt at sammenstille, siger hun.

Bagsiden af datamedaljen

Men selvom de samme oplysninger om eleverne også tidligere er blevet opbevaret flere forskellige steder, mener Helene Ratner, at selve mængden af information, der kommer til at være samlet i Aula, vil give helt andre muligheder for at følge barnet.

- Det er enormt meget data, der bliver indsamlet i digitale platforme som Aula. Vi taler om barnets fremmøde, hvornår det bliver hentet eller går hjem, fravær, sygdom, elevplaner, alt den data man henter ind fra læringsplatforme og digitale lærermidler og meget mere, siger Helene Ratner.

Ifølge Helene Ratner, så er faren, at den "digitale kopi" af elever som for eksempel Freja Juul Bygsø kommer til at fylde for meget i lærerens opfattelse af eleven.

- Den her data vil altid været et usikkert udtryk for den faktiske virkelighed. Derfor er det ikke nok at forlade sig på data alene, vi har også brug for den menneskelige erfaring og det menneskelige, professionelle skøn. Så der er en risiko for, at data får for meget magt i forhold til den menneskelige vurderng. Det kan aldrig stå alene, siger Helene Ratner.

Hvem kan kigge med?

Dansktimen i 7.b er forbi, og børnene har haft frikvarter væk fra computerne.

Men nu i historietimen er computerne igen i gang. Eleverne er i gang med et forløb om, hvordan Europa blev verdens centrum og besvarer spørgsmål - selvfølgelig på computeren.

Historielærer Marcus Kraup kan undervejs følge med i, hvad eleverne skriver.

- Jeg kan på ethvert tidspunkt gå ind i deres afleveringsfelter og for eksempel kigge på Freja og se, at hun er godt i gang med sin besvarelse, fortæller Marcus Krarup.

Besvarelserne fra historieundervisningen bliver også lagret og kan findes frem igen. Som udgangspunkt er det kun eleven, lærerne og forældrene, der kan gå ind og kigge med. Og det er vigtigt, mener dansklærer Pernille Thorsgaard.

- I virkeligheden giver det her mig jo et livefeed af deres tanker. Og det er rigtig brugbart for mig, for jeg skal bruge det til læring. Men der er da også andre, som det garanteret også er meget brugbart for, siger dansklæreren.

De data, der skabes, når børnene går i den digitale skole, er kommunernes ansvar, og det er også kommunernes ansvar at lave aftaler med virksomheder, der laver programmerne. Aftalerne skal blandt andet sikre, at oplysninger ikke gives videre.

KL: Ingen grund til bekymring for data

I 2018 blev trivselsmålingerne på folkeskolerne sat i bero, efter at Politiken afslørede, at trivselsmålingerne, der skulle være anonyme, blev brugt til at følge op på de enkelte elever af en række kommuner. Elever og forældre var blevet orienteret om, at trivselsmålingen var anonym, men det viste sig, at oplysningerne kunne kobles på den enkelte elev.

Men elever og forældre behøver ikke frygte, at det sker igen, lover Pia Færch.

- Det er rigtigt, der har været sådan nogle historier i tidens løb, hvor man har indsamlet data til en ting og tænkt, at det var smart at bruge dem til noget andet. Men der er rigtig stor opmærksomhed på, at det ikke er noget, der sker nu, siger kontorchefen.

Freja Juul Bygsø er alt i alt ikke bekymret for, hvad der sker med den data, som skabes om hende, når hun går i skole.

- Jeg stoler på, at de har styr på det og ved, hvad de gør, siger hun.