Frida og Maggies far er psykisk syg: 'Vi troede, det var vores skyld'

Projekt har hjulpet pigerne til at forstå sygdommen. Flere børn skal have hjælp, lyder det.

Når far ikke står op om morgenen, fordi han har det dårligt. Når han ikke siger så meget. Eller når han er meget på sit kontor. Så kan det som barn være svært at forstå.

- Man kan jo godt mærke det, når han ikke har det godt. Når man tager i skole, er man ikke i godt humør, siger Frida på 11 år.

Hendes far lider af bipolar lidelse. Det, man før kaldte maniodepressivitet.

Og hendes søster Maggie på otte år supplerer:

- Jeg kan også nogle gange føle, at det er min skyld.

Søstrene er blandt de 310.000 børn i Danmark, der ifølge Psykiatrifonden vokser op med psykisk syge forældre.

Og de er ikke de eneste, der har det svært med det. For børn af psykisk syge forældre trives ofte dårligere, har mere fravær i skolen og har også selv stor risiko for at blive psykisk syge, lyder det fra Anne Thorup, der er professor ved Børne- og Ungepsykiatrien i Region Hovedstaden og ved Københavns Universitet.

- Ofte påvirker den psykiske sygdom – i hvert fald i perioder – barnets opvækst på en stressende, belastende og negativ måde, siger hun.

Særlig indsats hjælper børn til bedre hverdag

Derfor er det vigtigt at hjælpe både børnene og deres forældre til at tackle hverdagen, mener Anne Thorup, der står bag et nyt projekt, hvor børnene og forældrene siden 2017 har fået hjælp på en ny måde.

Hjælpen går ud på, at udvalgte familier i Region Hovedstaden blandt andet får tilbudt hjælp til det, der er svært. Det kan være alt fra at tage i jobcentret til undervisning i, hvad psykisk sygdom er. Og børnene kommer i børnegrupper, hvor de taler med andre børn af psykisk syge forældre.

Og indtil videre er erfaringerne gode, lyder det fra Anne Thorup.

- Ved at give familierne og børnene et sprog til at tale om det, som er tabubelagt eller stigmatiseret, fjerner vi en kæmpe belastning for hele familien. Vi nedsætter stressniveauet og øger åbenheden, siger hun og fortsætter:

- Før faldt de her børn ned mellem tre stole: De hører ikke til i voksenpsykiatrien. De hører ikke til i børnepsykiatrien, for der siger vi: Ej, du er ikke syg nok til at komme ind hos os endnu. Og familien vil ikke eller tør ikke kontakte kommunen, for så er de bange for, at barnet bliver fjernet.

- Før troede jeg, at det gjorde ondt på min far

Frida og Maggie har netop fået hjælp gennem det nye projekt i Region Hovedstaden. For dem er det især børnegrupperne, der har hjulpet. Her har de mødtes med andre børn i samme situation.

- De har også en mor eller far, der har psykisk sygdom, og de er også børn, så de ved hvordan det er, siger Frida og fortsætter:

- Vi kan også fortælle, at i går skete det her, og det var ikke særlig rart, og så kan vi trøste hinanden.

Pigerne er også blevet meget klogere på, hvad psykisk sygdom er, forklarer de.

- Jeg troede også, det var noget fysisk-agtigt, hvor det gjorde ondt. Jeg vidste ikke, det var en sygdom i hovedet. Jeg troede, det var ligesom, at det gjorde ondt, ligesom når man har fået et sår, siger Frida.

Efter pigerne har gået i børnegruppen, er det blevet nemmere at tale om sygdommen med deres far og mor, fortæller de.

- Så fik jeg lidt mere at vide om sygdommen, og vi kunne tale mere om det derhjemme, siger Maggie.

Større chance for selv at udvikle psykiske lidelser

Anne Thorup understreger, at det er vigtigt, at børn til forældre med psykisk sygdom får hjælp - ikke kun for at trives bedre her og nu, men også for ikke senere selv at udvikle psykiske lidelser.

For faktisk udvikler halvdelen af de børn, der vokser op med en psykisk syg forælder selv en psykisk lidelse, viser flere forskningsresultater.

- Så det er jo helt indlysende, at vi på den måde er nødt til at gøre noget, fordi vi så gerne vil øge børn og unges sundhed og trivsel, siger Anne Thorup og forklarer, at det både er fordi børnene er arveligt disponeret for at udvikle psykiske lidelser, men også fordi deres hverdag med en psykisk syg forælder kan stresse og belaste dem.

Danske Regioner: Flere børn skal have hjælp

Derfor skal der større fokus på forebyggelse, når det handler om psykisk sygdom, mener også Danske Regioner, der har ansvaret for behandlingen.

- Det her projekt er rigtig godt. Det viser, at når vi samarbejder med familierne og kommunerne, kan vi nå rigtig rigtig langt, og derfor skal vi brede det ud til resten af landet, siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for psykiatriudvalget i Danske Regioner.

Projektet er finansieret af blandt andet satspuljemidler, der snart udløber, og næste år stopper indsatsen, med mindre andet bliver sat i drift. Men Sophie Hæstorp Andersen vil arbejde for at finde pengene til det.

- I regionerne er vi klar til at lave en meget mere omfattende forebyggelse af psykisk sygdom, blandt andet ved at gå ud i familier, der i forvejen har psykisk sygdom inde på livet og sørge for, at de fungerer, at deres børn er glade, og at vi dermed forebygger, at de også bliver syge, siger hun.

Frida: Vi tør fortælle om det nu

Frida og Maggie tror ikke længere, at det er deres skyld, når deres far bliver dårlig.

- Det er jo rart, at man ikke hele tiden fortæller sig selv, at man har gjort noget forkert, siger Frida, og Maggie nikker.

De håber, at børn i resten af landet også får mulighed for at gå i børnegrupper og tale med andre børn til psykisk syge forældre.

- Man har brug for at tale om det nogle gange. Man får en lettelse, når man har sagt, hvad man føler, så man ikke går rundt med en klump i maven, siger Frida.

- Det er også rart at tænke på, at man ikke er den eneste i verden, der har det på den måde, tilføjer hun.

Det er Region Hovedstadens Psykiatri, der er gået sammen med Frederiksberg Kommune i projektet. De har fået penge af satspuljen og Trygfonden.