Frisører og restauranter frygter for fremtidens arbejdskraft: 'Medmindre der kommer et tilskud, kommer der ikke elever hos mig'

Økonomien er så presset efter nedlukningen, at der er ikke råd til elever, lyder det.

Frisør Dorte Holk mener ikke, at hendes økonomi vil kunne bære den investering som en frisørelev er.

Frisør-, kosmetik- og restaurationsbranchen er alle erhverv, der selv står for at uddanne fremtidens arbejdskraft, når de tager elever ind i et uddannelsesforløb.

Men økonomien i begge brancher er nu så presset, at der slet ikke er råd til at tage elever - der jo altså skal have en elevløn - ind, lyder det fra to brancheorganisationer.

- Der er ingen tvivl om, at branchen er presset, og det betyder desværre, at vi sagtens kan genkende billedet af, at restauranter mener, det er for økonomisk usikkert at tage en elev ind, siger Freja Brandhøj.

Hun er politisk chef i brancheorganisationen Danske Restauranter og Cafeer, DRC.

Håret studses, men det bliver ikke elever, der fører saksen

Og selvom saksene har været på overarbejde, siden frisørerne igen kunne åbne den 6. april, kan man i Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere, DOFK, også se, at frisørernes trængte økonomi vil ramme eleverne.

- Jeg har fået en hel del henvendelser fra folk, der egentlig ønsker elever, men som siger, at hvis der ikke kommer et tilskud til det, så tør de simpelthen ikke, siger formand Connie Mikkelsen.

- Nu kan vores medlemmer så begynde at fylde i kassen igen, men de er jo også opmærksomme på, at for rigtig mange af dem venter der nogle regninger i efteråret med udskudt moms og udskudt skat.

Et tilskud blev regeringen og arbejdsmarkedets parter egentlig enige om i 2020. Her fik arbejdsgivere et løntilskud på op til 90 procent til deres elever via den såkaldte AUB-pulje (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Den aftale udløb dog ved udgangen af 2020, og den er ikke blevet forlænget i 2021.

Uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at stille op til et interview med DR Nyheder om muligheden for at genindføre ordningen.

Frisør frygter for det fremtidige rekrutteringsgrundlag

På Gammel Kongevej i Kolding bliver der lige nu genoprettet coronagarn til den store guldmedalje hos frisørsalonen Holk Intercoiffure.

Der skal dog rigtig mange kunder i stolene, inden man igen tør binde an med at tage de tre elever, man normalt har i salonen.

- Jeg har lige lavet budget, og jeg har lagt ti procent til mine priser, for at sikre min økonomi. Selv med det indregnet, er vi først ovre corona-efterslæbet om to år, siger ejer af Holk Intercoiffure, Dorte Holk.

- Og det er klart, at hvis vi skal køre en ny elev i gang, så koster det penge, så medmindre der kommer et tilskud, kommer der ikke elever i gang hos mig.

Dorte Holk har sat sine priser ti procent op for at "indhente" coronaefterslæbet på økonomien.

Også selvom manglende elever i sidste ende vil komme til at ramme Dorte Holk og hendes salon hårdt.

- Vi er en high-end-virksomhed, der skal levere god kvalitet. Jeg skal uddanne mine egne elever for at sikre, at jeg får de bedste håndværkere. Så jeg frygter for kvaliteten og mit fremtidige rekrutteringsgrundlag.

Kvaliteten er særlig vigtig set i lyset af den prisstigning, Holk Intercoiffure har lavet på grund af corona.

- Så bliver jeg jo nødt til at levere høj kvalitet, hvis jeg skal forsvare det, siger Dorte Holk.

Men burde du så ikke netop vove halsen og tage en elev?

- Jo i princippet, men jeg skal jo have råd til min investering. Jeg skal jo løbe hurtigt allerede, fordi jeg skal tilbagebetale moms, og jeg skal løbe endnu hurtige, hvis jeg tager en lærling.

Connie Mikkelsen fra DOFK er ligesom Dorte Holk bekymret for konsekvenserne, hvis der ikke kommer elever ind i faget.

- Jeg forstår godt, at man ikke har råd til det, men problemet er jo bare, at det er at sparke os selv i rumpetten. På ét eller andet tidspunkt kan vi ikke få faglært arbejdskraft af høj kvalitet.

Horesta: Frygter også for fremtidig arbejdskraft

Hos brancheforeningen Horesta deler man "i dén grad" bekymringen i forhold til de manglende elevpladser.

- Vi er bekymrede for vores elevområde og på sigt for vores fremtidige arbejdskraft. Det er en årgangs arbejdskraft, der står på spil, lyder det fra uddannelses- og projektchef Pia Svane.

I Horesta efterlyser man ikke overraskende en økonomisk håndsrækning til branchen, da man vurderer, at 2020's lønkompensationsordning var en stor hjælp.

- Vi kom godt ud af andet halvår 2020, men det gjorde vi i høj grad på grund af den politiske aftale.

- Nu har jeg kigget på tallene for januar, og der er grund til bekymring. Særligt på gastronom-uddannelsen ser vi allerede nu et stort fald i indgåede uddannelsesaftaler, siger Pia Svane og refererer til tal fra uddannelsesstatistik.dk.

De viser, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler for gastronomuddannelsen er faldet med 37 procent, hvis du sammenligner januar 2021 med januar 2020.

Januar 2020 sammenlignes altså her med en januar 2021, hvor restauranter ikke havde lov til at holde åbent.

Hotel- og Restaurantskolen vil i løbet af april til juni få 435 elever, der skal have en elevplads. (Foto: Lisbeth Holten © Hotel- og Restaurantskolen)

Elever mangler alt det, faget handler om

Hos Hotel- og Restaurantskolen i København ser man lidt lysere på fremtiden.

Her er meldingen, at man i januar havde 171 elever, der ikke var i praktik på en restaurant. I stedet fik de et praktikforløb på skolen. I dag er det tal nede på 132.

- Vi ser heldigvis, at der er en del, der slår praktikpladser op, men det er ikke tilbage på et normalt niveau. Så jeg er smaddernervøs for, hvornår branchen kommer til at kunne tage de elever, de plejer, siger direktør Anne-Birgitte Agger.

Og måske med god grund.

Skolen plejer nemlig ikke at have mere end fem til ti elever i den såkaldte skolepraktik.

Derudover afslutter 303 elever deres grundforløb fra april til juni, hvorefter de også skal i praktik. Det betyder, at Hotel- og Restaurantskolen mangler praktikpladser til 435 elever.

- Hvis vi taber den her årgang, vil vi opleve en kæmpestor mangel på arbejdskraft, siger Anne-Birgitte Agger.

Det handler dog om meget mere end bare fremtidig arbejdskraft.

- Eleverne mistrives dybest set ved ikke at være ude i virkeligheden. Vores fag handler jo om at smage, dufte, se og mærke. Det er alt det, der gør vores fag dejligt.

Hun mener dog også, at en eventuel tilbageholdenhed med at tage imod elever kan bunde i andet end bare økonomi.

- Vi deler Horestas bekymring på den måde, at det også handler om, hvorvidt mestrene har overskud til at tage sig af en elev. Det handler ikke kun om penge, afslutter Anne-Birgitte Agger.

Tidligere fremgik det af artiklen, at frisørsalonen Holk Intercoiffure ligger i København, men det er i Kolding, hvilket det også er rettet til.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk