Hvert eneste år falder omtrent 5.000 danskere om med hjertestop.

Og i det øjeblik hjertet stopper med at slå, starter et vigtigt kapløb mod tiden.

Få minutter efter begynder hjernen nemlig at tage skade, og for hvert minut, der går, formindskes chancen for at overleve med i omegnen af 10 procent.

Heldigvis er vi i Danmark igennem de seneste 20 år lykkedes med at firedoble overlevelsen efter hjertestop uden for hospitaler, og er nu en af de førende nationer på området.

Sidste år overlevede 699 personer, svarende til 14 procent, et hjertestop i det offentlige rum eller i hjemmet. I 2001 overlevede blot fire procent.

Den udvikling skal ifølge sundhedsministeren i høj grad tilskrives, at omtrent 155.000 personer har tilmeldt sig som frivillige i hjerteløberordningen og altså har sagt ja til at deltage i kapløbet, når det er nødvendigt.

- Vi har opnået imponerende resultater på genoplivningsområdet de seneste år, og det skyldes ikke mindst, at rigtig mange danskere har meldt sig som hjerteløbere, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse fra TrygFonden, der driver hjerteløberordningen.

- Deres indsats er helt afgørende for, at flere kan overleve et hjertestop uden for sygehusene. Og derfor håber jeg også, at endnu flere har lyst til at blive hjerteløbere.

Kan være en voldsom oplevelse

Når man gerne vil have, at ganske almindelige mennesker skal træde til som hjerteløbere og bogstavelig talt tage andres liv i deres hænder, så følger der også et ansvar for at sikre sig, at de frivillige hjerteløbere efterfølgende er okay.

En af dem, der arbejder med at sørge for det, er Astrid Rolin Kragh. Hun er hjertesygeplejerske og ph.d-studerende og har siden hjerteløberordningens start været tilknyttet projektet.

En del af hendes arbejde består i at tale med hjerteløbere, der har været i aktion, og som har vurderet, at de efterfølgende har behov for at tale deres oplevelser igennem med en fagperson.

For et hjertestop og det efterfølgende forsøg på genoplivning er en voldsom oplevelse for alle involverede parter.

Og oftest går hjerteløbernes spørgsmål og bekymringer på, om de nu også gjorde det rigtige i den givne situation, fortæller Astrid Rolin Kragh.

- For mange er det en super voldsom oplevelse. Så meget af samtalen går ud på at bekræfte dem i, at de har gjort det godt, og at de har gjort det rigtige.

- Og så at være en form for ventil, så de kan få afløb for alle de følelser og oplevelser, som kan sidde i kroppen efterfølgende, siger hun.

Siden projektets start har Astrid Rolin Kragh haft samtaler med i omegnen af 700 hjerteløbere. Heraf har blot et fåtal ifølge hende haft behov for efterfølgende at blive henvist til egen læge med henblik på videre hjælp.

- Langt størstedelen får det ud af samtalen, som de havde brug for, og har det godt med bare at få sat nogle ord på deres oplevelse, siger Astrid Rolin Kragh.

Helt konkret fungerer det ved, at man kort tid efter at have været i aktion som hjerteløber får tilsendt en sms med et spørgeskema. Heri skal man blandt andet svare på, hvor psykisk hårdt man har fundet oplevelsen, og om man har lyst til at tale den igennem med en fagperson.

Astrid Rolin Kragh er overbevist om, at stortset alle, der har behov for hjælp, får den. Men hun anerkender, at spørgeskemaet potentielt kan afholde nogle fra at række ud efter den hjælp, som de måske egentlig gerne ville have haft.

- Det kan være nogle få, der bliver tabt på gulvet. Og som måske føler, at de har ydet en stor indsats, som de efterfølgende sidder alene med uden hjælp og støtte til at få bearbejdet, siger hun.

Flere skal løbe for livet

Netop håbet om at få endnu flere til at tilmelde sig ordningen får nu Sundhedsstyrelsen og TrygFonden til i samspil med Danske Regioner at søsætte hvervningskampagnen 'Sammen redder vi liv'.

Som del af kampagnen vil de tage rundt i kommuner landet over, hvor de blandt andet vil lægge vejen forbi udvalgte sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner for at gøre opmærksomme på muligheden for at melde sig som hjerteløber.

For hvis flere skal overleve hjertestop, så er det vigtigt, at så mange som overhovedet muligt er villige til at træde til, hvis det bliver nødvendigt.

- Tid er en afgørende faktor, hvis man skal øge chancen for at overleve et hjertestop. Når vi ikke kan forudse, hvor og hvornår det næste hjertestop sker, er der brug for, at vidner og førstehjælpere træder til, inden det professionelle beredskab kommer frem og kan tage over, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Ifølge TrygFonden er man i Danmark lykkedes med at opbygge en såkaldt "træd-til-kultur", som gør, at langt de fleste modtager tidlig livreddende førstehjælp fra vidner og førstehjælpere, hvis de falder om med hjertestop.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der sidste år var vidner, der trådte til og hjalp med førstehjælp i 80 procent af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital.

Man skal overveje det

Selvom ønsket er, at flest muligt melder sig som hjerteløber, så skal man overveje det grundigt med sig selv, inden man tilmelder sig.

For selvom man føler, at man har styr på det praktiske og godt ved, hvordan man udøver hjertelungeredning, så indebærer rollen som hjerteløber også til tider elementer, som folk ikke altid har taget højde for, forklarer Astrid Rolin Kragh.

For udover at skulle forholde sig til personen med hjertestop, så skal man også ofte håndtere de pårørende, som står midt i en krise og måske er i chok.

- Man bliver pludselig en del af folks livshistorie og potentielt deres livs største krise. Det er meget, meget voldsomt for nogle hjerteløbere, fordi man måske har været vidne til en familie, der gik i opløsning, fortæller hun.

- Det skal de selvfølgelig have muligheden for at tale igennem. Og derfor gør vi også alt, hvad vi kan, for at passe på hjerteløberne, siger Astrid Rolin Kragh.