Frygten for cyberangreb holder danskerne mest vågne

Ny undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser ændringer i danskernes risikoopfattelse.

Cyberangreb er den trussel, der bekymrer danskerne mest, viser en ny undersøgelse. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Knap halvdelen af den danske befolkning føler sig mere utryg i dag end for fem år siden.

Samtidig har cyberangreb overhalet frygten for terrorhandlinger som danskernes største bekymring.

Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse fra Beredskabsstyrelsen, der hvert andet år tager temperaturen på befolkningens risikoopfattelse. Undersøgelsen er dog lavet, før politiet anholdt og sigtede et stort antal personer for terrorplaner på dansk grund.

Undersøgelsen bliver lavet for at se, om borgernes risikobillede svarer til myndighedernes vurderinger af de største trusler mod samfundet.

- Hvis vi maler med den brede pensel, så viser undersøgelsen, at vores og borgernes opfattelse af det farlige i vores samfund stemmer godt overens med hinanden, siger Henning Thiesen, direktør for Beredskabsstyrelsen.

Knap halvdelen er blevet mere utryg

Spørgeskemaundersøgelsen er lavet af analyseinstituttet Epinion blandt 1.035 udvalgte danskere. Undersøgelsen er repræsentativ og afspejler ifølge rapporten befolkningens sammensætning.

I undersøgelsen svarer næsten halvdelen af danskerne, at de føler sig mindre trygge end for fem år siden. 47 procent er således 'lidt mindre' eller 'meget mindre' trygge end for fem år siden. Kun 12 procent er 'lidt mere' eller 'meget mere' trygge.

Direktøren for Beredskabsstyrelsen forstår godt, hvorfor flere oplever, at samfundet er blevet mere utrygt.

- Vores samfund bliver mere og mere komplekst, og det gør de risici, vi står overfor, også. Så jeg forstår godt, at danskerne har det på den måde, siger Henning Thiesen.

Siden den seneste undersøgelse i 2017 har bekymringen for cyberangreb overhalet terrorhandlinger. Dengang var 58 procent bekymrede for terrorhandlinger.

Det er i dag faldet til 49 procent. I samme tidsrum er bekymringen for cyberangreb steget fra 45 til 54 procent, så det i dag er den hændelse, der skaber flest rynker i befolkningens pander.

- Et cyberangreb er en meget kompleks ting – også at forsvare sig imod. Hvorimod brande, storme og stormfloder har vi en del erfaring med, siger Henning Thiesen.

Efter Epinion-undersøgelsen blev færdig, gennemførte politiet en større terroraktion med flere anholdte i Danmark. En aktion, der dog meget vel kunne have rykket rundt på resultatet, pointerer Forsvarsministeriet.

Minister: Trusler stiller store krav

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) konstaterer, at truslen fra cyberspace faktuelt er større end traditionel terror.

- Det er helt rigtigt set af danskerne, hvis man måler det op imod eksempelvis terror. Det stiller også store krav til, at vi har både oplysning til danskerne, men også gode løsninger. Vi skal have den lovgivning, det kræver at holde øje med de trusler, siger Trine Bramsen.

Cybertruslen er netop en af de ting, man har talt ekstremt meget om. Du taler tit om det selv. Har I talt det så meget op, at danskerne går og bliver bange for det?

- Det er jo altid en udfordring. En ting er, at man taler om udfordringen med cybertruslen og dermed sørger for, at danskerne bliver opmærksomme, sikrer, at vi bruger skattekroner på at forbedre cybersikkerheden.

- På den anden side risikerer man så samtidig, at danskerne bliver mere utrygge. Det er en vigtig balance. Men jeg må sige, at vi har et stærkt cyberforsvar i Danmark. Vi har dygtigt uddannede danskere, som forstår truslen, og derfor skal man ikke vågne op om morgenen og frygte, at nu falder det hele sammen om ørerne på en, siger forsvarsministeren.

Ifølge Trine Bramsen stiller komplekse trusler og befolkningens stigende utryghed større krav til politikerne.

- Det stiller større krav til de beslutninger, vi træffer politisk. Og jeg synes også, det betyder, at vi skal træffe dem hånd i hånd og arm i arm og ikke skændes for meget om løsningerne, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk