Fugle som Joy får lov at flyve frit: Dyrlæge advarer om faunaforurening

Det er godt for den enkelte papegøje at få lov at flyve frit, men det kan give naturen problemer.

Tre-årige Joy er med sin ejers egne ord 'som skåret ud af en Navy Seals-mand'.

Den veltrænede fuglekrop er hun ikke kommet sovende eller siddende til, for papegøjen Joy nøjes ikke med at flakse rundt på sit værelse i hjemmet på Stevns.

Hun får tværtimod lov til at flyve frit i timevis hver dag.

- Vi kan jo se, at Joy her er superveltrænet. Hun er som skåret ud af en Navy Seals-mand, siger Erik Sanggaard, der er Joys ejer - og formand for fritflyvningsklubben Stevns.

Hver lørdag mødes 20 papegøjeejere fra fritflyvningsforeningen i en stor hal på Stevns, hvor fuglene får lov at folde vingerne ud som første led i deres fritflyvsningstræning.

- De vil gerne have fuglen ud og opleve noget mere. Den bliver mere

stabil
både fysisk og psykisk. Folk er meget mere bevidste om deres dyr, siger Erik Sanggaard.

Træt og glad fugl

Joy er en langdistanceflyver. Det betyder, at hun får lov at gå på vingerne om morgenen eller formiddagen, og så kommer hun først hjem igen om aftenen.

- Hun er lidt en romantiker, så hun kan også godt vente med at komme hjem til i morgen, siger Erik Sanggaard.

- Når hun kommer tilbage igen om aftenen eller om morgenen, så får jeg den mest trætte og glade papegøje hjem, som elsker at komme hjem, tilføjer han.

Nok er Joy en glad og veltrænet fugl. Det er bare ikke alle, der er lige begejstrede for ideen om store, farverige fugle, der er på fri fod.

-

Isoleret
set er det sikkert godt for ejeren og papegøjen at komme ud og få frisk luft og noget motion, lyder det fra Mads Bertelsen, dyrlæge og professor i Københavns
Zoo
.

- Men i det større billede er det nok ikke så forfærdelig smart, fordi mange af de her fugle vender måske ikke tilbage.

Fordriver andre fugle

I flere storbyer i udlandet kan man ofte se papegøjer, der har indtaget parker og grønne områder i byerne. Storbritanniens hovedstad,

London
, er ingen undtagelse.

Parakitter flyver frit rundt i London. Her i Hyde Park. (Foto: Kieran Cleeves © Scanpix)

Det er den slags invasion af naturen, som Mads Bertelsen frygter.

- Vi kan se mange andre steder i verden, hvor de mødes, at de danner par og etablerer sig. De skaber det, der hedder faunaforurening, hvor de med tiden måske fortrænger nogle lokale arter, siger han.

På Stevns er Erik Sanggaard dog ikke det mindste bekymret for, om hans fjerklædte Navy Seals-pilot kommer hjem igen.

- Jeg har aldrig været nervøs, for jeg har altid kigget Joy dybt i øjnene og sagt ’nu får den her frihed og den tillid, og jeg får også din tillid’, siger han.

Facebook
Twitter