Fugleinfluenza i Danmark

En vild fugl med den frygtede fugleinfluenza er fundet død i Danmark. Hvordan skal man forholde sig og hvad gør myndighederne for at forhindre spredning? Læs om sygdommen her.

Fugleinfluenzaen er kommet til Danmark i en vild fugl. Myndighederne foretager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre, at sygdommen skal sprede sig. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Med opdagelsen af H5-fugleinfluenza i en vild fugl er det første gang, Danmark rammes af meget smittefarlig fugleinfluenza. Tidligere har kun mildere former for fugleinfluenza krydset grænsen.

Det var for eksempel tilfældet i september 2003 i en andebesætning i Salling. Besætningen blev af sikkerhedshensyn slået ned, fordi den stærkt sygdomsfremkaldende influenza allerede på det tidspunkt var begyndt at brede sig i Sydøstasien.

Beskyttelses- og overvågningszone

Nu, da den smittefarlige virus er kommet til Danmark, oprettes der øjeblikkeligt en tre kilometers beskyttelseszone og en 10 kilometers overvågningszone omkring findestedet, hvor Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, politiet og hjemmeværnet går i aktion for at hindre sygdommen i at sprede sig.

Inden for zonerne er det især fjerkræavlere, landmænd og jægere, der får nye restriktioner, mens almindelige beboere kan fortsætte deres dagligdag stort set som normalt.

Fugleinfluenzaen smitter kun sjældent mennesker. Herhjemme advarer Fødevarestyrelsen folk imod at røre syge og døde fugle. De rådes til at kontakte myndighederne, hvis de finder grupper af døde fugle. Forældre skal forklare deres børn, at de ikke må røre ved døde fugle.

Kommer man alligevel i nærkontakt lyder myndighedernes råd: Vask grundigt hænder med sæbe.

Skrappere regler

I Danmark har fødevaremyndighederne siden udbruddet begyndte i Sydøstasien haft en plan for, hvordan fugleinfluenzaen skulle tackles, hvis den krydsede grænsen til Danmark. Planen er blevet skærpet gradvis i takt med, at sygdommen er rykket nærmere og nærmere.

Overvågningen af danske vådområder for døde fugle er blevet intensiveret, samtidig med at der er indført skrappere og skrappere regler for de tamme fjerkræbesætninger. Da sygdommen blev konstateret i Tyskland, skærpedes reglerne, så udegående fjerkræ skulle lukkes inde. Få dage efter fulgte yderligere restriktioner, så også hobbyhøns skulle under tag eller net for at forhindre kontakt mellem de tamme fugle og vildfugle på træk.

93 mennesker døde

Fra Sydkorea, hvor den smittefarlige type af fugleinfluenza første gang blev fundet midt i december 2003 på en kyllingefarm ved Seoul, har sygdommen bredt sig fra Asien til Tyrkiet og Europa. Også Nigeria i Afrika er blevet ramt.

Millioner af fjerkræ er blevet slået ned for at forhindre spredningen af fugleinfluenzaen, der i sjældne tilfælde også kan smitte andre dyrearter og mennesker. Fra 2003 indtil nu er over 170 mennesker blevet smittet efter at have haft tæt kontakt til syge eller døde fugle. Omkring 93 mennesker er døde, flest i Vietnam og Indonesien.

I Europa er fugleinfluenzaen fundet i flere end 15 lande. Frankrig er det første land, hvor den er fundet i et landbrug. Det skete den 25. februar, da sygdommen blev konstateret på en kalkunfarm.

Tæt på Danmark er H5N1 fundet i seks tyske delstater blandt andet på øerne Rügen og Femern i Nordtyskland og i det sydøstlige Sverige. Begge steder er sygdommen ligesom i Danmark indtil videre kun fundet i vilde fugle - over 170 tilfælde i Tyskland og 15 i Sverige. I Tyskland er sygdommen desuden fundet i tre katte.

De danske fjerkræproducenter mærkede en nedgang i salget, allerede inden sygdommen nåede Danmark. Der produceres årligt 199.000 ton til en samlet værdi af tre milliarder kroner.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53b3891ea11f9d1284724963

Facebook
Twitter