Fugleinfluenzaen flyver ind over Danmark: 'Der er rigtig meget virus derude'

Siden november har Fødevarestyrelsen måtte aflive mere end 100.000 fugle.

Der er kommet skærpede retningslinjer for ejere af fjerkræ, siden fugleinfluenzaen igen er udbrudt i Danmark. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

Danmarks fugle er endnu en gang blevet ramt af fugleinfluenza, men denne gang ser det ud til, at den rammer hårdere end tidligere.

På blot fire måneder er mere end 100.000 høns, ænder og kalkuner blevet aflivet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der findes flere forskellige typer af fugleinfluenzaer, og den, der raserer blandt danske fugle nu, hedder H5N8. Og den er især farlig for tamfjerkræ, som høns og kalkuner.

- Der er en dødelighed på op til 100 procent, når det rammer tamfjerkræ. Fuglene vil dø i løbet af nogle dage, hvis de bliver smittet. Og virusset vil ramme 100 procent af de fugle der er, medmindre de er adskilt, siger fortæller Lars Erik Larsen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

I år rammer fugleinfluenzaen især kommercielle fuglebesætninger og tamfjerkræ, og det er ikke noget, der sker ofte.

Danmark oplevede senest et udbrud i en kommerciel fuglebesætning i 2016.

- Det, der er anderledes i år i forhold til tidligere, er, at flere kommercielle besætninger har fået det. Og det er rigtigt skidt for dyrene, landmændene og eksporten, siger Anders Miki Bojesen, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Og de fjerkræavlere, der har kommercielle fuglebesætninger, kan risikere at bløde rent økonomisk.

På grund af EU-lovgivning må danske fjerkræavlere ikke sælge fjerkræ til lande udenfor EU, når der er fugleinfluenzaudbrud.

Det presser prisen ned på fuglene, da meget af den danske eksport går til lande som Sydafrika, Sydkorea, Singapore og Malaysia.

- Lande udenfor EU køber typisk de dele af kyllingen, som vi europæere ikke har lyst til at spise. Og det gør, at vi får solgt de dele af kyllingen, som ikke er prissat så højt i Europa, til en fin pris i andre lande, siger Martin Hjort Jensen, der er formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ.

- Det afgørende er, at de dele af kyllingen er med til at holde prisen op, men når vi ikke kan sælge det, trækker det den samlede pris på kyllingen ned, fortæller han.

Martin Hjort Jensen er dog ikke en sortseer, når det kommer til branchens overlevelse.

- Det er klart, at hvis vi i en lang periode har et større spænd mellem prisen og omkostningerne, så er det ikke så godt, men at det kan lægge erhvervet ned, det tror jeg ikke.

Fødevarestyrelsen estimerede, at det kostede erhvervet cirka 100 millioner kroner, da der var en lignende situation i 2016.

Følg retningslinjerne, selv hvis du kun har hobbyfugle

Og det er ikke kun fuglebesætninger ude på landet, der kan være i fare for smitte. Smitten kan ramme alle vegne.

- Undulater er blevet smittet. Og selvom undulater ikke er specielt følsomme, blev de smittet midt inde i København, og det viser bare, hvor svært det er at holde ude, siger Lars Erik Larsen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Man må ikke have fjerkræ gående frit, og selvom man kan have det svært ved at holde dem indenfor, er det en nødvendighed.

- Hvis du har hobbyhøns, så hold dem indenfor. Lad være at få ondt af dem, og luk dem ud i hønsegården, der kun har net over, hvor gæs kan flyve forbi og klatte ned på dem. Det er på den måde, det smitter, siger Birgit Henriksen, som er veterinærchef i VeterinærØst i Fødevarestyrelsen.

Er den farlig for mennesker?

Hvordan skal man så forholde sig som almindelig borger?

Kan man blive smittet?

Skal man holde sig væk fra fjerkræ?

Ja, der er sikkert mange flere spørgsmål, som presser sig på, og tilbage i februar reporterede Rusland da også flere tilfælde af H5N8 hos mennesker.

Men det er dog ikke noget, den almindelige borger skal være alt for bekymret for.

- Der er en risiko for, at man kan få virusset som menneske, men risikoen er ikke stor. Der, hvor det kan blive farligt, er, hvis man bliver eksponeret for smitte i en meget høj grad. Som almindelig borger, skal man skal sørge for at undgå direkte kontakt med døde fugle, siger Lars Erik Larsen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Ikke alle typer fugleinfluenza giver alvorlig sygdom hos mennesker, men nogle kan. I 2003 døde en hollandsk dyrlæge af fugleinfluenzaen H7N7. Der blev virusset fundet i hans lunger.

Hvor kommer udbruddet fra?

Fugle, der trækker, medbringer fugleinfluenzaen over mange kilometer. Her ses en flok grågæs. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

På forskellige tidspunkter af året trækker nogle fugle flere tusinde af kilometer og søger mod nye luftlag.

De kan bære den dødelige fugleinfluenza med sig, uden at de selv oplever symptomer, og bringe den videre til fugle, som ikke er lige så modstandsdygtige.

Man mener, at den er viderebragt af fugle, som har trukket fra den anden side af jorden.

- Virusset kommer med de vilde fugle fra Sydøstasien, der trækker op til Rusland, og så er den formentlig blevet spredt videre derfra, siger Lars Erik Larsen.

Selvom der er lidt tid til, ser man forhåbentlig, at smitten falder omkring sommeren. Der trækker fuglene nemlig væk fra Danmark igen.

- Når vi kommer længere hen på foråret og sommer, vil smittepresset fra trækfuglene blive mindre, og risikoen for flere udbrud vil naturligt blive mindre, siger Andreas Miki Bojesen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til fugleinfluenzaen, så se med i videoen nedenunder, hvor Fødevarestyrelsen giver en grundig forklaring.

Facebook
Twitter