Fulgte sondelanding med spænding: Christian klar til Mars-mission - uden returbillet

Den 38-årige it-specialist håber på at være blandt de første mennesker, der lander på den røde planet.

Christian Ohlendorff Knudsen håber på at blive sendt til Mars, selvom der ikke er mulighed for at komme hjem igen. Billedet er taget i Lynge Grusgrav. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Danske Christian Ohlendorff Knudsen fulgte gårsdagens sondelanding på Mars med særlig optimisme.

Her landede Mars InSight med succes og er allerede begyndt at sende billeder hjem fra Mars. Senere skal den lave andre undersøgelser på planeten.

Christian Ohlendorff Knudsen har meldt sig som kandidat til en tur til Mars, som organisationen Mars One ønsker at gennemføre.

Den 38-årige it-specialist er blandt de 100 personer, der står tilbage på listen over kandidater, der startede på over 200.000.

En eventuel tur ville betyde over et halvt års transport i en rumkapsel til den røde planet uden mulighed for at komme tilbage.

Men hvorfor vil man dog forlade Jorden for altid og begive sig 225 millioner kilometer væk til en fremmed planet, hvor man skal tilbringe resten af sit liv i en oppustelig beboelsesbase?

Det har vi spurgt Christian Ohlendorff Knudsen om.

Håber, at Mars kan give Jorden en bedre fremtid

Lige nu er der 100 kandidater tilbage til de fire pladser, der er sat i udsigt hos Mars One projektet.

Præcis hvornår den næste udvælgelsesrunde ligger, er endnu uvist. Det er projektets finansiering også.

Det er derfor langt fra sikkert, at danskeren står foran en Mars-afsendelse, og han forventer også, at en umiddelbart planlagt afsendelse i 2031 sagtens kan blive udskudt.

Indtil videre betyder den åbne mulighed dog, at han har valgt ikke at stifte familie på nuværende tidspunkt.

- Indtil videre har jeg afskrevet muligheden for at stifte familie, fordi jeg potentielt ville skulle efterlade et barn i 8-10 års-alderen, siger Christian Ohlendorff Knudsen.

Motivation for måske at skulle sige farvel til familie og venner for altid skal findes i et håb om at gøre fremtiden lysere, lyder det fra danskeren.

- For mig handler det om at give tilbage til det samfund, som vi alle nyder godt af, siger han.

Christian Ohlendorff Knudsen mener, at en Mars-mission vil kunne give en teknologisk udvikling, som Jorden vil kunne nyde godt af.

- Jeg tror, det kan være et sted, hvor vi kan teste og hjælpe os selv frem med hensyn til de miljøproblemer, vi har her på jorden, siger danskeren, der peger på vigtigheden af bæredygtighed på Mars, som kan kaste ny teknologi af sig.

Han mener også, at en Mars-mission vil kunne inspirere mennesker til at sætte mere pris på Jordens ressourcer.

- Det kan hjælpe folk til at reflektere og få et andet syn på deres dagligdag. Det tror jeg, er vigtigt.

Forventer ikke en badeferie

Den manglende returbillet har dog været en klar del af overvejelserne for danskeren.

- Men det handler om at kunne tage et skridt tilbage og se det fra et perspektiv, der er større end det personlige, siger han.

- Næsten hvad end, jeg kan komme i tanke om, at jeg ville skulle opgive personligt, så vil det være det værd i forhold til, hvad jeg tror, der vil komme ud af en mission i forhold til livet på jorden, siger han.

Seks milliarder amerikanske dollars og fire menneskeliv er ifølge it-specialisten en minimal pris i det store hele. Han understreger, at det ikke handler om rigdom eller berømmelse.

- Det kan man ikke bruge til meget på Mars, siger han.

Den største udfordring ved at leve på den røde planet ville være den manglende frihed, siger danskeren, der peger på, at planetens ugæstfri overflade betyder, at man nok kun kan tilbringe to timer om dagen udenfor.

Derudover ville de fire udsendte personer skulle stå for alle basale fornødenheder.

- Det er vand, det er luft, det er mad. På den måde har du din egen dødelighed meget tættere på, siger han.

Udsigten til det psykologiske pres gør det til en god idé at medbringe noget på turen, der bibeholder forbindelsen til Jorden, siger han.

I hans tilfælde ville det med stor sandsynlighed være en hæklet tøjkat, som hans mor har lavet.

På spørgsmålet om, hvorvidt vi mennesker kommer til at kolonisere Mars er den 38-årige ikke i tvivl.

- Det er jeg overbevist om. Det er et spørgsmål om hvornår.

Har oddsene imod sig

Vi behøver ikke at opfinde ny teknologi for at sende mennesker til Mars. Det vurderer Steen Eiler Jørgensen, cand. scient i fysik med speciale i rumfart.

Spørgsmålet omhandler i højere grad, hvordan man skulle gøre det rent praktisk, og hvor pengene skulle komme fra.

En bemandet rejse til Mars ligger omkring 25 år ude i fremtiden, og det har den gjort længe, fordi ingen har taget de afgørende skridt, siger Steen Eiler Jørgensen, der til daglig underviser i blandt andet rumfart og raketteknologi hos den nationale talentpleje i naturvidenskab, Science Talenter.

Han vurderer, at Mars One projektet har oddsene imod sig. Det skyldes i høj grad, at projektet tidligt i forløbet fik negativ omtale.

Firmaets planer om at finansiere projektet på indkomst fra tv-rettigheder, som mange sportsbegivenheder gør, blev tolket som, at der var tale om et realityshow. Dette gav et forkert indtryk af et useriøst projekt, siger Steen Eiler Jørgensen.

Han mener også, at mange har tolket projektet som en slags selvmordsmission.

- Det var selvfølgelig ikke det, der var meningen. Det var meningen, at folk skulle bo og skabe sig en tilværelse der, siger underviseren.

Elon Musk står for den bedste mulighed

Det bedste bud på sende mennesker til Mars kommer hverken fra Mars One, NASA eller andre internationale rumfartorganisationer, som situationen ser ud nu, vurderer Steen Eiler Jørgensen.

- Min umiddelbare vurdering er, at hvis der er nogen, der kommer til at sende mennesker til Mars inden for en overskuelig fremtid, så bliver det Space X, siger han.

Rumfartsvirksomheden Space X er sat i søen af den storsatsende investor Elon Musk og har som erklæret mål at etablere en koloni på Mars.

De satser på raketter, som kan genbruges, og det er et rigtigt stort skridt i den rigtige retning, lyder Steen Eiler Jørgensens vurdering.

Facebook
Twitter