Fylder 60 i år: Pap-julekalender har indsamlet næsten 200 millioner kroner til fattige børn

Danske børnefamilier har gennem tiden købt flere end 16 millioner eksemplarer af Børnenes U-landskalender.

Et tv-indslag forklarer i de tidlige år, hvad julekalenderen går ud på.

Bag sine 24 låger kan den hverken lokke med chokolade eller slik.

Alligevel vil en lille pap-julekalender også i år høre til mange børnefamiliers traditioner i december. Og sådan har det efterhånden været i flere generationer.

I år er det 60 år siden, at man for første gang samlede penge ind til børn i udviklingslandene ved at sælge en trykt julekalender, Børnenes U-landskalender.

I alt har kalendersalget skaffet 196 millioner kroner gennem tiden. Penge, der hvert år spædes op med donationer fra den danske udviklingsorganisation, Danida.

Og faktsik er der tale om en unik dansk tradition, fortæller Poul Kjar, pressechef i Folkekirkens Nødhjælp.

- Det er vildt, at det har kunnet køre i 60 år. Man kan vel godt sige, at det er Danidas største oplysningssucces, siger han og tilføjer:

- Der er ikke andre ting, der har kørt kontinuerligt i 60 år i dansk udviklingsbistand.

Danske familier har gennem tiden købt næsten 16,5 million trykte U-landskalendere.

Opstod samtidig med udviklingsbistanden

Det hele begyndte i marts 1962, hvor alle partier i Folketinget blev enige om at vedtage den første danske lov om, at Danmark fast skulle hjælpe verdens udviklingslande.

Årets U-landskalender kan købes hos blandt andet boghandlere og i supermarkeder. (Foto: © pressefoto)

Samtidig kørte der en stor landsindsamling på tv og radio for at rejse penge til formålet.

I Danmarks Radio fik man så den idé at kombinere en tysk opfindelse - en trykt kalender med låger - med en svensk opfindelse - et kalenderprogram for børn på tv i 24 afsnit.

Den jul sendte man for første gang julekalender for børn i fjernsynet, samtidig med at der blev solgt en kalender, hvor overskuddet fra salget gik til landsindsamlingen. Dengang kostede en kalender 3 kroner og 50 øre.

Årets overskud går til børnereportere i Tunesien

Hvert år lige siden har overskuddet fra kalenderen gået til en ny hjælpeorganisation, der står for et specifikt børneprojekt.

Og hvert år bruges julen og kalenderen til at fortælle danske børn om hverdagen for børn i andre lande.

I et program fra 1983 blev der sat fokus på børn på Maldiverne. Det år gik overskuddet til at forebygge spædbørnsdødelighed på Maldiverne.

I år koster kalenderen 50 kroner, og overskuddet går til at hjælpe børn i Tunesien med at oprette børnemedier og fortælle deres egne historier.

Imens lærer danske skolebørn om ytringsfrihed og forholdene i Tunesien, forklarer Line Wolf Nielsen fra den danske organisation IMS, International Media Support.

- Vi regner med, at næsten halvdelen af danske folkeskoler i år kommer til at arbejde med materialet om Tunesien. Omkring 1.000 skoler og cikra 100.000 børn bliver klogere på Tunesien, journalistik og ytringsfrihed, siger hun.

I programmet 'Se Hundested og Gø' fortæller vært Thomas Winding i 1979, hvor man kan købe årets kalender.

Sælger færre kalendere

Men salget af Børnenes U-landskalender har de seneste år været faldende.

Kalenderen er presset af konkurrencen fra lågekalendere, der lokker med chokolade, slik eller legetøj, og et mediebillede, der tilbyder børn masser af underholdning på et væld af digitale platforme.

Poul Kjar fra Folkekirkens Nødhjælp mener dog, at Børnenes U-landskalender stadig er en succes.

- Man kan vende det om og sige, at det er ret fantastisk, at den kan konkurrere på dagens vilkår, hvor der er julekalendere på nettet, chokoladekalendere og alt muligt, siger han.

- At et relativt gammeldags projekt som en papkalender kan blive ved med at udkomme og have succes med at skabe kontakt til børnene og deres familier med nogle historier, som ellers kan være svære at skabe opmærksomhed omkring - det synes jeg er ret fantastisk, siger han.

Der var faktisk en overgang, hvor politikerne syntes, at Børnenes U-landskalender var FOR kommerciel.

I 1970'erne fik den trykte kalender forbud mod at indeholde nisser og jul, fordi det blev opfattet som unfair konkurrence over for andre trykte kalendere, der ikke havde Danmarks Radio til at reklamere for sig.

Det blev dog ophævet i midten af 1980'erne.