Går det ikke alt for hurtigt? Og hvad med bivirkninger? Læs eksperternes svar til de vaccineforskrækkede

Chefen for Lægemiddelstyrelsen maner til vaccine-ro og 'tager gerne det første skud'.

(Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

- Vaccinen er på vej.

Sådan lød det på et pressemøde for bare en uge siden fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). I rekordfart vil de første danskere altså kunne få et skud coronavaccine allerede til januar.

Hjælpen er lige på trapperne, jubler mange, mens vaccineskepsissen kun stiger for andre.

Tre af svarene fra undersøgelsen på DR Nyheders Instagram

Ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet vil 7,4 procent af danskerne nemlig med sikkerhed ikke lægge arm til covid-19-vaccinerne, når de kommer til Danmark. Derudover er en større andel, nemlig 10 procent, stadig i tvivl om, hvorvidt de skal tage stikket mod corona.

Her i DR Nyheder tillod vi os at spørge vores brugere på Instagram, om de vil lade sig vaccinere, når vaccinerne lander. 25 procent af de deltagende brugere svarede nej, og flere af dem forklarede os hvorfor.

"Forhastet proces", "bivirkninger" og "en følelse af at være forsøgskanin" var gengangerne i skeptikernes svar.

Dem har vi taget med videre til direktøren i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderorviz. Det er nemlig ham, der er i sidste ende kan sige god for, at vaccinerne kan ende på det danske marked.

- Jeg kan sagtens forstå, at folk er skeptiske, når de endelige resultater ikke ligger klar, og der er meget modstridende information, der flyver rundt.

- Min opgave er, fuldstændig uafhængigt af det pres der er fra omverdenen, at kigge ned i den data, begynder Thomas Senderovitz.

1

- Det er gået alt for hurtigt!

(Foto: Francois lo Presti © Scanpix)

Hvordan kan kravene være de helt samme, når en vaccine, der normalt plejer at tage fem eller ti år at udvikle, nu kan være klar på otte måneder? Det undrer flere brugere sig over.

Det kan de, fordi der er postet milliarder af kroner i forskningen, lyder det korte svar fra Thomas Senderovitz.

Direktør for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, taler ved en pressebriefing om COVID-19-situationen i Danmark. Det er sidste ende dem, der godkender de nye vacciner i Danmark. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Med de ekstra midler har man råd til et større hold, flere forsøg og mere eftersyn uden at gå på kompromis med grundigheden. Det er altså ikke tiden, men ressourcerne, der er det afgørende for at få en god vaccine, pointerer han.

- Grunden til, at det normalt tager så lang tid, er, at det koster flere milliarder at udvikle et lægemiddel. Derfor går virksomhederne typisk langsomt frem med studierne, så man ikke investerer for meget for hurtigt, siger han og fortsætter:

- Normalt sætter man ikke produktionen i gang, før lægemidlet er godkendt for at spare penge. Nu gør man det hele parallelt, så man investerer en masse ressourcer, man normalt ville holde igen med. Vi har altså ikke sprunget noget over.

Det hjælper også på hastigheden i laboratorierne, at både den amerikanske og de europæiske regeringer spytter milliarder i vaccinekassen.

De ressourcer har gjort, at man simpelthen har skaleret alle kræfterne op, og derfor er kontrollen med vaccinen heller ikke blevet mindre.

Tværtimod, siger Thomas Senderovitz:

- De studier, der lægger til grund for de vacciner, der er på vej, er de største, vi nogensinde har set. Jeg har beskrevet det lidt som en månelanding, hvor man sætter alt ind. For det er gigantiske studier med 20-, 30-, 60.000 forsøgspersoner.

- Graden af grundighed er simpelthen unik for den her vaccine. Det er ikke gået for stærkt og vi slækker ikke på kravene, for vi er befolkningens vagthund, siger han.

2

- Jeg er bange for bivirkningerne!

(Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Èn af de andre helt store gengangere, som bekymrer skeptikerne på Instagram, er, at hastigheden vil føre til, at forskerne ikke vil opdage eventuelle alvorlige bivirkninger ved vaccinerne.

Flere beskriver bekymringen som at være en prøveklud eller forsøgskanin for ufærdige vacciner. Og nervøsiteten er taget til, efter Pfizer-vaccinen i Storbritannien er blevet nødgodkendt. Men sådan en tilladelse giver de danske myndigheder ikke, beroliger Thomas Senderovitz.

- Vi er meget trygge, når vi endeligt sender vaccinen løs, siger han.

Danmark får nemlig sine vacciner igennem EU, og de vil i første omgang godkende under navnet 'betinget markedsføringtilladelse'. Den godkendelse kan man kun få, når der er en folkesundhedssituation, hvor man skønner, at hvis man ikke gav den tilladelse, så ville det være værre for folkesundhedssituationen.

- Hvis man lod pandemien rase i to år, kan man jo spørge sig selv, hvorvidt det så var bedre for folkesundheden, end hvis man efter tre-seks måneders data er villig til at lave en betinget godkendelse, spøger Thomas Senderovitz.

Han understreger, at risikoen for sene bivirkninger er meget lille, men indrømmer dog, at man ikke kan få den samme mængde data ind på tre eller seks måneder, som man kan på to år i de typiske forskningsprojekter.

- Man kan ikke være 100 procent sikker. Det kan man aldrig med lægemidler og mennesker. Men langt de fleste bivirkninger ved vacciner opstår inden for seks uger, så man finder rigtig meget på de tre til seks måneder.

Nogle af de bivirkninger, som forskerne forventer, er typiske for de fleste vacciner. De tæller blandt andet kløe ved stikket og eller efterfølgende feber. Det er kun cirka én ud af en million mennesker, der vil få stærke allergier, hvilket svarer til fem-seks danskere, forklarer Thomas Senderovitz.

Derfor er han heller ikke nervøs for at rulle ærmet op og tage imod coronastikket, selvom vaccinen er blevet opfundet på rekordtid. Han er endda klar til for rullende kameraer at tage det første skud.

Men den første levering skal han ikke kun slås med de mest sårbare om. Ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard kan også spottes forrest i køen, hvis det kan dæmpe nervøsiteten.

- Risikoen for langsigtede bivirkninger ved vaccinen er meget lille. Til gengæld vil jeg meget nødig have sygdommen (covid-19, red.), hvor der er risiko for senfølger, der kan påvirke mig. Og så betyder det jo også noget, at jeg ikke giver smitten videre, men i stedet viser samfundssind, siger Lars Østergaard.

3

- Jeg vil ikke stå forrest i køen!

(Foto: TATYANA MAKEYEVA © Scanpix)

Flere af DR Nyheders Instagram-brugere svarede også, at de ikke var helt afvisende overfor at lade sig vaccinere, men gerne lige ville se vaccinens effekter an. Virker den overhovedet? Er det nødvendigt? Og hvad kan den føre med sig af bivirkninger?

Forskningsresultaterne viser, at vaccinerne har en effekt mod covid-19 i mere end ni ud af ti tilfælde. Med andre ord så forhindrer vaccinerne mere end 90 procent af smittetilfældene, siger Thomas Senderovitz til spørgsmålet om deres virkning.

- Jeg kan sagtens forstå, at man er skeptisk, men det er jo derfor, at vi sidder og gennemgår data grundigt. Når vi har gjort det, så vil jeg føle mig sikker, fastslår han og fortsætter:

- Det med at gå og vente kræver jo, at dem, der venter, har et bedre overblik, end vi eksperter har. Vil de vente et år, fem år? Eller hvornår er de overbevist?

- Det er den balance, man må have med, når man beslutter sig. For det ikke at have en vaccine kan også have store konsekvenser, siger Thomas Senderovitz.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter