Gårdejer for 5.000 kroner: Nikolaj er sluppet for at tage et stort banklån

En andel i en gård kan være et alternativ til de traditionelle ejerforhold på danske landbrug.

Nikolaj Thomsen forpagter en hektar jord på Andelsgården Brinkholm. Med det undgik han selv at skulle optage et stort lån i banken. (Foto: Anna Hjortdal)

Hvordan kan man som ung landmand få sin egen gård?

Man køber en.

Der er bare den detalje, at en gård med jord kan koste mange millioner kroner. Og med en samlet gæld i det danske landbrug på mere end 300 milliarder kroner, er bankerne ikke altid villige til at låne pengene.

Derfor er der ved at opstå et problem i dansk landbrug. Det er svært at få gennemført et generationsskifte.

Gennemsnitsalderen på en dansk landmand er 57 år. Et tal, der stiger år for år.

Men findes der egentlig et alternativ til banklån og risikoen ved en dårlig høst?

I næsten 20 år har man haft et såkaldt andelslandbrug på gården Brinkholm, der ligger ved Karise på Stevns.

Her er de 35 hektar jord ejet af omkring 500 andelshavere, der hver har betalt 5.000 kroner for deres andel af jorden.

Det meste af jorden er forpagtet ud til naboer eller ligger brak. Men på én hektar af jorden dyrker Nikolaj Thomsen alt fra grønkål til persille og rødbeder.

Han blev for to år siden kontaktet af andelslandbruget, der spurgte, om han kunne tænke sig at forpagte deres jord.

- Det var et godt tilbud. Vi havde allerede tænkt over, hvad vi skulle gøre, når jeg blev færdig som gartner. Vi havde tænkt på at købe vores eget. Men vi var ikke så glade for tanken om at forgælde os for flere millioner for at komme i gang, fortæller han.

Kom med en tur på Brinkholm i reportagen her, som det lød i P1-programmet Public Service:

Som sendt fra himlen

Idéen om at revolutionere måden at eje et landbrug på ses i øjeblikket som en tendens, mener Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitet, hvor han arbejder med fødevaremarkeder og -industri.

- Før i tiden har der i høj grad været fokus på at være selvejet, hvor man selv ejer, driver og bor på landbruget. Det har været den normale ejerform i årtier. Her er andelsejerskaber en lille ny niche, der er ved at komme op, siger han.

Nikolaj Thomsen var sammen med sin kone allerede i gang med at snakke med banker og kigge på landsteder. Derfor var timingen rigtig god, da de blev spurgt, om de ville forpagte Brinkholm på Sydsjælland.

- Det kom som sendt fra himlen. Det var en fantastisk mulighed for os for at prøve nogle ting af uden at skulle investere millioner i bygninger, jord og maskiner, siger han.

Derfor har han ikke været tvunget til at tage et stort banklån.

- Jeg har brugt cirka 100.000 for at komme i gang. Jeg har nogle små maskiner, jeg bruger til at arbejde jorden med. Men ellers er det håndarbejde, håndredskaber og håndhøst, forklarer Nikolaj Thomsen.

  • Nikolaj Thomsen står for at dyrke én hektar af jorden på Brinkholm. Her dyrker han alt fra grønkål til persille. (Foto: Anna Hjortdal)
  • Igennem næsten 20 år har Brinkholm dannet rammen om et andelslandbrug. (Foto: Anna Hjortdal)
1 / 2

Denne måde at drive landbrug på findes i større omfang i Norge, hvor der ifølge Andelslandbruksprosjektet, som fungerer som netværk for andelslandbrug i Norge, er 77 af slagsen.

Men ifølge Henning Otte Hansen kommer det ikke til at løse hele problemet med generationsskifte i dansk landbrug.

- Landbruget har en gæld på 300 miliarder kroner, så det er stadig bare en dråbe, vi ser her. Det er nærmere bare en niche og en slags filantropisk hjælp til nogle landmænd. Men jeg tror ikke, at det vil ændre på landmændenes økonomiske problemer på sigt, siger han.

Bodil Holm med en af de grøntsagskasser, der kommer ud af at have en andel i Brinkholm. (Foto: Anna Hjortdal)

Det får dog ikke Bodil Holm til at tvivle på, at man på Brinkholm har fat i noget af det rigtige.

Sammen med hendes mand har hun haft en andel siden 2001. I dag sidder hun i bestyrelsen.

- For mig handler det om at få mulighed for at købe nogle rigtig gode råvarer. Det er også dejligt at være en del af noget. En bestemt lokalitet. Vi er jo medejere, og det betyder rigtig meget for mig, forklarer hun.

Andelsbevægelsens genfødsel

Et andet sted, man har taget andelsbevægelsens tankegang til sig, er i Foreningen Andelsgaarde, som blev stiftet for ti måneder siden.

Foreningen har hjemsted i København. Men ambitionen er, at der skal komme gårde over hele landet.

Konceptet er, at man i fællesskab køber en gård. For 150 kroner om måneden køber man en andel i gården, og på den måde er man blevet gårdejer med adgang til de råvarer, som det lille landbrug producerer.

Jo flere medlemmer, der kommer, jo flere gårde vil de købe.

- Det svarer sådan cirka til et fitness-abonnement, og på den måde er man med til at drifte gården og holde en stabil og mere bæredygtig økonomi, hvor man forhåbentlig ikke hele tiden er i underskud, forklarer Rasmus Willig, der er en af stifterne af Foreningen Andelsgaarde.

Idéen bag har været at genindføre andelstanken.

- Andelstanken har tidligere vist sig at være bæredygtig på landet. Den eneste forskel er, at de 'klassiske landsmænd' gik sammen om et mejeri eller en maskinstation, hvor man gik sammen om at løfte en opgave. Her har vi lagt samme tanke ned over en gård, så vi ejer den i forening, siger Rasmus Willig.