Benene ryster, og fødderne bevæger sig rundt. Af og til kommer der andre elever forbi det store gennemgangsrum, vi sidder i. Han bemærker hver og én.

Efter en lang pause begynder han at fortælle.

- Jeg kan mærke det ligesom lige nu. At jeg ikke kan sige noget. Jeg kan ligesom ikke sige noget med ord. Jeg kan ikke finde ord.

Han fortsætter med rysten på hovedet.

- Jeg kan ikke altid finde ord, til når jeg skal lave lektier, eller når jeg skal spørge, om jeg kan få hjælp eller noget.

Sådan er hverdagen for 17-årige Gabriel Jørgensen, der lider af sprogforstyrrelsen DLD - Developmental Language Disorder eller sproglig udviklingsforstyrrelse på dansk.

Det betyder, at han har svært ved at lære og bruge både det skrevne og det talte sprog.

Og han er ikke alene.

Sprogforstyrrelsen rammer omkring syv procent af en børneårgang. Det svarer til, at der sidder 1-2 elever i hver klasse.

Men på trods af, at sprogforstyrrelsen er udbredt, så er der alligevel ikke rigtigt nogen, der kender til den. Heller ikke på ordblindeefterskolen St. Andst i Vejen, hvor Gabriel går.

- Jeg føler mig alene. Jeg kender ingen med DLD. Heller ikke på efterskolen, selvom der jo nok gemmer sig nogen. Og det er svært at få den rette hjælp, når ingen ved, hvad de skal hjælpe mig med, siger han.

En stor del af hverdagen

Ordblindhed ved de fleste, hvad er.

Og fordi der endnu ikke er et udbredt kendskab eller tilbud til børn med DLD, er Gabriel altid blevet placeret sammen med de ordblinde.

- Ved ordblindhed har man svært ved at forarbejde lyd. Det kan børn med DLD også have, fortæller Rikke Vang Christensen, der er en af de eneste, som forsker i sprogvanskeligheder og DLD hos børn.

- Men udover det så har børn med DLD også svært ved at forstå sætninger, at hive budskaber ud af tekster og at huske ord. Så DLD er endnu mere indgribende i hverdagen.

Sprogforstyrrelsens indgriben mærker Gabriel på alle tidspunkter.

For eksempel når han er til fest og egentlig gerne vil sludre og lære nye mennesker at kende. Men når ordene ikke kommer så let, vil han helst væk fra situationen.

- Jeg er utryg ved, hvilket rum jeg kommer ind i. Jeg er utryg ved at række hånden op og utryg ved ikke at kunne få den hjælp, jeg har behov for.

Børnene bliver ofte misforstået

Ifølge Rikke Vang Christensen kommer sprogforstyrrelsen til udtryk på mange måder, og det kan ændre sig i takt med, at man bliver ældre.

- Når børnene er små, kan man høre det på sproget. Senere kan sprogvanskelighederne komme til udtryk på andre måder, som eksempelvis at man har svært ved at følge med i skolen.

Hun nævner også, at det bliver svært at tage en uddannelse, svært at være sammen med sine venner og komme på banen med det, man går og tænker på.

- Vi kan nemt komme til at misforstå de her børn som nogle, der er dovne, eller nogle, der er stille og ikke har lyst til at være sammen med de andre.

- Men hvis det nu handler om, at man ikke helt forstår, hvad kammeraterne taler om, og at det går lidt langsomt med at få fortalt det, man selv tænker om emnet, så er det ikke fordi, man ikke har lyst. Så er det fordi, man ikke når at være med, siger hun.

Og det kan Gabriel særligt genkende, når det gælder det faglige.

- Jeg mister tit koncentrationen, hvis de andre er godt i gang med opgaverne, og jeg ikke er. Så mister jeg alt og får faktisk bare lyst til at gå op og sove.

Det er aldrig for sent at gribe ind

DLD forsvinder ikke, men der er flere ting, man kan gøre for at afhjælpe sprogforstyrrelsen.

For det første kan talepædagoger gøre rigtig meget for at hjælpe børnenes sprogfærdigheder på vej.

Men der kan også gøres noget på skolerne, fortæller Rikke Vang Christensen.

- Vi skal være gode til at understøtte det talte sprog med kropssprog og billeder og måske konkrete genstande, så det bliver lettere for den her gruppe at opfatte tingene.

For undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er det her også ny viden, og derfor er det først nu, at der kommer fokus på det.

- Det her er en problemstilling, der befinder sig i hvert eneste klasselokale gennemsnitligt i Danmark. Derfor er det selvfølgelig noget, vi skal ind og have en langt større viden om, end vi har i dag, siger hun.

Ministeriet vil i første omgang få udbredt viden til lærerne ude på skolerne og derefter begynde med pilotforsøg for at finde ud af, hvordan de her børn kan få den bedst mulige undervisning.

- Hele målet er, at vi skal blive lige så gode til at håndtere sprogforstyrrelser, som vi efterhånden er blevet til at håndtere ordblindhed, siger ministeren.

Søg hjælp

Til forældre, der kan genkende Gabriel Jørgensens udfordringer fra deres egne børn, lyder beskeden fra Rikke Vang Christensen:

- Man skal gå til de nærmeste faglige voksne omkring barnet og spørge, om de også har iagttaget, at der er noget med barnets udvikling. Og så skal man tage kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og snakke med en talepædagog. Det er aldrig for sent at gribe ind.

Gabriel drømmer om at sidde ved siden af andre, der også har DLD. Så han får nogle at spejle sig i.

Og når vi til sidst taler om, hvad han håber, der kommer til at ske, er benene stoppet med at ryste.

- Jeg håber, at folk kommer til at forstå, hvad DLD er. Og at lærerne bliver bevidste om, hvad man kan gøre. For jeg ved, at der er andre som mig. De ved det bare ikke endnu.