Gadekampe da irakere blev kørt væk

Demonstranter forsøgte i nat at forhindre en bus med 19 afviste asylansøgere i at køre væk fra Brorsons kirke på Nørrebro i nat.

Det kom tidligt i morges til voldsomme kampe mellem politi og demonstranter, da politiet ville køre en bus med 19 afviste irakiske asylsøgere væk fra Brorsons Kirke på Nørrebro.

Demonstranterne fik stoppet bussen i Rantzausgade ved at smadre forruden, oplyser DR Nyheders reporter på stedet.

Politiet brugte blandt andet peberspray mod de demonstranter, der forsøgte at spærre gaden.

Slået med knipler

Andre demonstranter blev slået med knipler og forsøgt fjernet fra stedet.

Ved halv to tiden i nat indledte politiet i København en razzia mod kirken for at fjerne i alt 19 unge mænd blandt de afviste irakiske asylansøgere, der har opholdt sig i kirken siden midten af maj.

Ved fire-tiden var bussen kommet ud af Nørrebro, og Brorsons kirke er nu tom, og lyset er slukket. De få kvinder og børn, der også var i kirken, blev ført væk, eller kørte med bussen uden at være anholdt.

Ifølge kirkens præst truede en af irakerne med at begå selvmord ved at hoppe ud fra tårnet, men han blev stoppet.

Facebook
Twitter