Gades frygt for EU-hær er ubegrundet

Professor i international politik Ole Wæver beroliger forsvarsminister Søren Gade: EU vil aldrig komme til at bestemme, om danske soldater udsendes.

Den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle har sagt, at "det langsigtede mål er at etablere en europæisk hær under fuld parlamentarisk kontrol". (Foto: Miro Kuzmanovic © Scanpix)

Der er ingen grund til at frygte, at EU tager kontrollen over danske soldater - end ikke, hvis en europahær bliver en realitet.Sådan lyder vurderingen fra professor i international politik Ole Wæver fra Københavns Universitet, efter at forsvarsminister Søren Gade har reageret skarpt mod et tysk ønske om en hær i EU-regi.Nationale interesser i første række- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig - og her er jeg ligeglad med traktater - at man i EU vedtager, at der skal udsendes soldater fra et bestemt land, hvis det land er i mod. Det vil aldrig ske, siger han og understreger, at de nationale interesser altid vil komme i første række, når det gælder egne soldater.Den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle har på en sikkerhedskonference i tyske München blandt andet sagt, at "det langsigtede mål er at etablere en europæisk hær under fuld parlamentarisk kontrol".Men hvis det betyder, at beslutninger om danske soldater kommer til at ligge i EU, melder Søren Gade klart pas på tyskernes ønske.God borgerlig politikOle Wæver mener imidlertid, at den tyske udenrigsministers hensigt ikke er at forrykke forholdet mellem nationalstaterne og EU, men snarere er at opstille nogle visioner på EU's vegne - visioner, som Wæver deler.- Det ville være herligt, hvis EU kan mere internationalt, og hvis det foregår under parlamentarisk kontrol. Her siger tyskerne på god tysk manér, at man gerne vil have EU udviklet i en mere helstøbt retning, siger han.På den baggrund undrer Søren Gades forbehold professoren.- Der var engang, hvor den slags var god borgerlig politik.

Facebook
Twitter