Gedekød på middagsbordet? To landmandsbrødre satser benhårdt på kød fra 'den fattige mands ko'

Selvom geden har et dårligt ry, har to landmænd nu stablet en stor produktion på benene.

På Gedegaarden i Agerskov har brødrene Thomas og Kenneth Sørensen cirka 100 geder gående. Her står Kenneth midt i stalden.

Det er ikke så tit, vi i Danmark tilbereder gedenakke i tern, gedebov eller gedekoteletter.

Faktisk anslåes det, at vi i gennemsnit kun spiser 40 gram gedekød om året, skriver Dansk Økologisk Gedeavlerforening på deres hjemmeside.

Men det slår ikke brødrene Thomas og Kenneth Sørensen fra Agerskov i Sønderjylland ud.

De har nu cirka 100 geder gående i stalden på Gedegaarden.

- Det er jo gået hen og blevet en passion for os nu, siger Thomas Sørensen.

En svær begyndelse

For tre år siden investerede brødrene til at begynde med 35.000 kroner i deres produktion, der dengang talte ti geder.

- Da vi begyndte, var det rigtig svært at få afsat kødet, fordi folk troede, det var en joke, fortæller Thomas Sørensen.

Men det var det bestemt ikke. Thomas Sørensen havde fået ideen til at producere gedekød, da en underviser på Landbrugsskolen inspirerede ham.

En af gederne i stalden i Agerskov. (Foto: (privatfoto))

- Han sagde, der ville komme et marked inden for gedeproduktion. Om det var mælk eller kød, det var underordnet - han troede på det dengang, fortæller han.

Og det samme gør de to brødre i dag. For på tre år er de nu blevet en af landets største producenter af gedekød.

Yngre landmænd søger nye veje

Hos Landbrugsrådgivning Syd oplever Torben Madsen, at flere landmænd søger mod de små nicher.

- Især de seneste fem-seks år, hvor det har været svært for unge mænd at overtage landejendomme, har de startet på et andet niveau og udviklet det derfra, siger han.

I stalden i Agerskov har Thomas Sørensen en yndlingsged gående.

- Hun er en af de første geder, vi har haft, siden hun var lille. Hun er godt glat i pelsen, hun er nysgerrig, hun har et godt yver, og så passer hun sine kid til ug (højeste karakter på tidligere skala, red.). Det er også en vigtig ting, siger han.

Geder har ellers i årtier kæmpet med et dårligt rygte, fortæller lektor i husdyrsproduktion Hans Ranvig.

- Man har kaldt geden den fattige mands ko. Det har været taber-agtigt at have geder, selvom man kan sige, at de historisk bidrog til at folk kunne overleve og få en god ernæring. Så det er lidt uberettiget, kan man sige, fortæller han.

Men det påvirker ikke de to landmandsbrødre.

- De yngre generationer er nok ikke så præget af det gamle bondesamfunds aversion mod gedekød som sådan et fattigdomssymbol, siger Hans Ranvig.

Et kæledyr fra Zoo

Det påvirker til gengæld Thomas Sørensen, når folk forbinder en ged med et kæledyr.

- Man har jo en tendens til at sige, at geder hører til i zoologiske haver, og det er dem, børnene kæler ved, siger han.

Derfor er der flere, der siger, de ikke vil spise ged, oplever Thomas Sørensen

Tror du, det her er fremtiden?

- Hvis man kigger til udlandet, kan man se, at USA de senere år er kommet rigtig godt med. Der er en kæmpe efterspørgsel på gedekød, fortæller landmanden, som håber på et stort gedeeventyr:

- Vi er klar til at give den gas.