Genåbning med restriktioner: Hvorfor egentlig, når de mest sårbare er vaccineret? 

Blandt andet risikoen for senfølger efter coronavirus gør det nødvendigt at begrænse genåbningen, mener flere professorer.

Samfundet ligner efterhånden sit gamle jeg, men der er stadig grupper, der er sårbare overfor smitten. (© fotograf@clausbech.dk)

Teater, biograf, fitness og koncerter. Der bliver åbnet for det hele i dag, og efter mange måneders nedlukning begynder det hele at lugte mere og mere af normal hverdag.

Men dagens genåbning kommer også med en vis bekymring for pludseligt højere smittetal, og alt, der åbner, er fortsat underlagt restriktioner. Men hvorfor egentlig, når rigtig mange af de sårbare er vaccinerede? Hvem er det, restriktionerne skal passe på nu, hvor langt færre er i risikoen for at dø af coronavirus?

Først og fremmest handler det om, at alle sårbare endnu ikke er vaccinerede, forklarer Christian Wejse, som er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

- Selvom en stor del får meget milde forløb, så kan man også få alvorlige forløb, selvom man er yngre. Og især har vi stadigvæk mange i aldersgruppen 50-65, som har lavere risiko end de ældste, men der er stadig en del af dem, der kan få alvorlige forløb og blive indlagt, siger han.

Ikke kun folk over 70 år dør af corona

I runde tal har 1,4 millioner danskere fået første stik med en covid-vaccine, mens 740.000 er færdigvaccinerede. 90 procent af danskerne over 70 år har fået minimum første stik af vaccinen, men det er ikke kun dem, der skal beskyttes, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, som er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi hos Københavns Universitet.

- Det er ikke kun folk over 70 år, der dør af corona, siger han.

Samme pointe fremhæver Allan Randrup, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

1,4 millioner har fået stik - er det ikke beroligende?

- Det gør mig da selvfølgelig lidt mindre bekymret, det er klart. Men jeg er efterhånden også godt træt af at høre på, at nu har vi vaccineret alle de sårbare. Før vi har færdigvaccineret alle over 50, så skal vi faktisk hen i begyndelsen af juli, så på den måde er vi langt fra i mål, siger han.

Professor Allan Randrup Thomsen er "efterhånden også godt træt af at høre på, at nu har vi vaccineret alle de sårbare," siger han. (Foto: Dr)

- Og så er der dem mellem 40 og 50, de har også en betydelig risiko for at komme på hospital, hvis de bliver smittet.

Opsang til de unge

Og så er der de unge. Selvom mange måske tænker, at en omgang coronavirus ikke vil volde dem problemer, så er det ikke nødvendigvis tilfældet. Derfor er formålet med restriktionerne ikke kun at begrænse alvorlig sygdom og død, men også at kontrollere epidemien, så færrest muligt bliver smittede, fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

- Der er stadig helt unge, raske mennesker, der ikke nødvendigvis bliver så syge, at de skal indlægges, men de bliver så syge, at de får langtidsvirkninger, som at de kan ikke trække vejret, eller at de ikke kan koncentrere sig, siger han.

Også Christian Wejse minder unge om, at det ikke nødvendigvis er klogt at tage for let på smitterisikoen.

- Nogle af de unge, der har haft corona, bliver helt slået ud med muskelsmerter, så de stort set ikke kan lave noget fysisk. Andre får koncentrationsbesvær, ekstrem træthed og kan stort set ikke passe studie og arbejde. For dem er det bestemt ikke trivielt at have haft covid-19, siger han.

Bekymring for kræftpatienter

Udover de unge og de 50-65-årige er der også andre sårbare grupper i samfundet, som ikke nødvendigvis er dækket af vaccinen, og som kan være ekstra bekymrede for at blive smittet med coronavirus.

- Der kommer hele tiden nye sårbare personer, i takt med at folk undergår eksempelvis transplantationer og eller kræftbehandling, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Netop kræftpatienterne er alle tre professorer bekymrede for, efter at foreløbige resultater fra et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital, der undersøger effekten af covid-19-vacciner hos kræftpatienter.

I projektet har 500 patienter deltaget, og af dem er 10 procent blevet undersøgt - det vil sige 50 patienter. En tredjedel af dem ser ikke ud til at udvikle et målbart antistofrespons efter vaccination mod covid-19.

Det er foreløbige resultater og kun en lille gruppe patienter, der er blevet testet, men alligevel bider professorerne mærke i det.

- De (kræftpatienterne, red.) er helt afhængige af, at de ikke bliver smittet af os andre. Så det er med i mine overvejelser om, at vi skal holde smitten lav, også selvom risikoen for at dø akut af infektionen er reduceret, fordi de allermest sårbare er vaccinerede, siger Allan Randrup Thomsen.

En gruppe af de ældre vil ligesom kræftpatienterne heller ikke danne antistoffer efter at have fået vaccinen, fordi vaccinerne ikke er 100 procent sikre, påpeger Christian Wejse, og også derfor er restriktionerne ifølge ham nødvendige.

- Vi skal huske, at vaccinen ikke er 100 procent effektiv. Derfor har vi stadig personer i samfundet, der er i risiko, selvom det er færre, end tidligere, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk