Genbrugstøj, sko og elektronik på nettet: Vi køber hælervarer for milliarder uden at vide det

Ofte er det ellers helt lovlydige borgere, der køber en stol eller en parfume på nettet, som faktisk er stjålet, konkluderer rapport.

Tøj, parfume, møbler og cykler.

Nettet bugner med genbrugsvarer, og mange af os farer til tasterne for at gøre et kup.

Men en del af de varer, som ellers lovlydige danskere køber på nettet, er faktisk stjålet.

De stjålne varer stammer i stor stil fra de 33.000 indbrud, der hvert år bliver begået i Danmark.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, der for første gang har kortlagt hælermarkedet i Danmark.

- Baseret på rapporten estimerer vi, at mindst en kvart million danskere hvert år køber hælervarer, men nok også flere, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, Jon Lund Elbek og understreger, at handlerne kan foregå på ellers helt lovlydige hjemmesider, der hjælper danskere med at sælge genbrug.

- Der er mange, som køber dem uden at vide det og uden at få mistanke bagefter, tilføjer han.

Organiseret med falske kvitteringer og stelnumre

For markedet er organiseret, og det kan være svært at gennemskue, at en vare faktisk er stjålet.

- Det er nogle ret komplicerede greb, folk gør for at skjule, at det er en stjålet varer, siger Jon Lund Elbek.

Tyvene går blandt andet også efter at stjæle kvitteringerne med under et indbrud - eller lave falske kvitteringer bagefter. Og på møbler sørger tyvene for falske stelnumre, forklarer Jon Lund Elbek.

- Og så har man, når man tjekker hos politi og forsikring og så videre, ikke så meget at gå efter, hvis serienumre og kvitteringer er forfalskede, siger han.

Markedet er faktisk så organiseret, at det er en milliardforretning, estimerer man i rapporten.

Det anslås, at en million genstande hvert år bliver hælet i Danmark - til en værdi af tre milliarder forsikringskroner. Og det er noget, man ser med stor alvor på hos Rigspolitiet:

- De gode gamle råd holder ikke rigtig længere. Der skulle man kigge på prisen og se, om det var alt for billigt. Man skulle også sikre sig, at der var en kvittering, siger visepolitiinspektør Henrik Framvig fra Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.

- Men man må sige, at de kriminelle er så dygtige i dag, at de godt ved, at der skal være sørget for den slags ting, fortsætter han.

Tøj, parfume og sko på loppemarkedet

Ifølge rapporten er det oftest tøj, parfume og andre personlige ejendele, der bliver hælet.

- Vi var lidt overraskede over, at næsten 40 procent af varerne er tøj, sko, parfume, altså mindre genstande, siger Jon Lund Elbek.

- Når vi har at gøre med mindre ting, som enten bliver solgt online, på et loppemarked eller gennem personlige forbindelser, så er man nok mindre påpasselig, vurderer Jon Lund Elbek og tilføjer, at mange af os nok forbinder hælervarer med elektronik.

Den type varer fylder da også næsten en sjettedel af markedet, estimerer man i kortlægningen.

Men når det handler om fortjenesten for tyvene, så er det hverken tøj eller elektronik, der bonner ud.

- Når vi ser på værdien, så er det smykker og ure, der tegner sig for den største del, siger Jon Lund Elbek.

Hver fjerde krone, tyvene tjener om året, er netop tjent på salg af stjålne ure og smykker, estimerer rapporten.

Betal med telefonen

Selv om hælermarkedet for første gang nu er forsøgt kortlagt, er det stadig svært at komme til livs, understreger man hos Rigspolitiet.

For politiet handler det for det første om at stoppe indbruddene, så hælervarerne ikke finder vej til køberne.

Men samtidig handler det også om at gøre danskerne opmærksomme på, at der florerer hælervarer på diverse online genbrugssider, på loppemarkeder og endda også gennem personlige forbindelser, forklarer Henrik Framvig.

- For så længe der er en efterspørgsel, er der et marked. Så hvis man som civil borger ser stort på, om det, man køber er stjålet, fordi det er billigt eller fordi det er noget, man lige står og mangler, så er man også med til at holde indbrudstyvene i gang, siger han.

Tre milliarder - det lyder som et højt tal. Gør I det godt nok?

- Vi gør, hvad vi kan. Og som sagt, så stammer en hælervare fra et indbrud, og vi har meget fokus på indbrudsindsatsen. Det er jo første led af fødekæden.

- Og så vil vi rigtig gerne have, at man efterspørger MobilePay og NemID hos sælgerne, siger han.

For MobilePay, som er de danske bankers betalingsapp, er koblet på CPR-registeret, og her holdes der øje med uregelmæssigheder i handelsmønstre.

- Der er ekstrem meget sikkerhed på MobilePay, for det er desværre sådan, at hvor der er penge, er der også kriminelle. Så vi overvåger alle transaktioner, og vi bliver dygtigere og dygtigere til at spotte ulovligheder, lyder det fra Mark Wraa-Hansen, der er chef for MobilePay.

Og hvis man først én gang er blevet taget i at lave noget ulovligt på MobilePay, bliver man smidt af, og ens cpr-nummer kan ikke kobles op igen.

- Det vil sige, at man som køber kan være ret sikker på, at sælger i hvert fald ikke er blevet taget for noget før, konkluderer Jon Lund Elbek.

Ifølge rapporten bliver der hvert år foretaget omkring en halv million handler med hælervarer i Danmark. Du kan læse mere om hæleri i Danmark og få gode råd til, hvordan du selv kan bekæmpe hæleriet på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside.

Hælervarer i Danmark

  • En million genstande bliver stjålet om året i Danmark

  • De stjålne genstande har en samlet værdi på cirka tre milliarder kroner

  • Hvert år er der cirka 500.000 handler med hælervarer i DanmarkKilde: Det Kriminalpræventive Råd

Facebook
Twitter